Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Leyla Tamer - en indvandrerforfatter?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Jeg skriver mine hænder til blods.
Ord begår manddrab på det hvide ark,
Blækket flyder over bordet i en flod ...

Leyla Tamer: »Mord« (2005)

Leyla Tamer

»Vi mangler indvandrerforfattere i Danmark,« hører man ofte - hvilket i og for sig er et lidt problematisk udtryk af to grunde. For det første fordi forfattere vel er forfattere uanset deres herkomst, og ikke indvandrerforfattere, og for det andet - og i forlængelse heraf - fordi det gerne impliceres, at skønlitterære indvandrerforfattere forventes at skrive om 'indvandrer-emner'.

Søren Frank, der er forsker i migrantlitteratur ved Syddansk Universitet, har f.eks. påpeget, at dansk litteratur halter bagefter, hvad angår migrantlitteratur, og har i den forbindelse bemærket, at 'indvandrerforfattere' måske har særlige problemer, eftersom de kan være nødt til at bryde med visse tabuiserede emner i forhold til deres oprindeleseskultur (P1, 17.5.2010).

Himmelfalden af Leyla Tamer Det er ikke blot en for snæver, men også en forudindtaget indgangsvinkel, vil jeg mene, fordi den forudsætter (og cementerer) en særlig 'boks' til danskere med indvandrerbaggrund - i dette tilfælde altså også kunstnere.

Forfattere med en anden etnisk herkomst forventes således at skulle bidrage særskilt til indvandrerproblemstillinger, hvor det underforstås eller ekspliciteres, at de må 'gøre op' med deres baggrunds 'tabuiserede' forhold. Det er en opfattelse, der fortæller noget om, hvilken type såkaldte indvandrerforfattere, der kan forventes at slå igennem (og på hvilke præmisser), nemlig dem, der med afsæt i vestlig kultur problematiserer deres egen oprindelseskultur.

Jeg mener ikke, at der er et særskilt behov for, at forfattere med ikke-dansk oprindelse nødvendigvis skriver om emner, der relaterer sig til kultursammenstød osv. af mere eller mindre selvbiografisk tilsnit - selv om jeg ved, at det er noget, der efterlyses fra flere forlags side.

En forfatter skal bedømmes på sine litterære kvaliteter, ikke rubriceres eller iscenesættes som indvandrerforfatter.

Et godt eksempel på en kunstner, der ikke har skrevet sig ind i forventningsboksen, er den dansk-tyrkiske forfatter Leyla Tamer, som har en række eventyrlige fortællinger fra vidt forskellige steder og tider på hjerte i sine novellesamlinger Bloksbjerg (2002) og Himmelfalden (2003), og som i øvrigt i en helt anden boldgade også har bidraget til rejse-antologien Tyrkernes Istanbul (2009).

Hendes fortællinger afslører ikke, at hun har tyrkiske rødder - og hvorfor skulle de også det? Det er vel lige berettiget og relevant, om en forfatter vælger at gøre sin kulturbaggrund til et bærende element i sin litteratur eller ej? Nogle gør, andre gør ikke; hos nogle skinner det igennem, hos andre ikke.

Tamers fortællinger foregår f.eks. både i fortiden, nutiden og fremtiden, og handlingen kan udspille sig så forskellige steder som i Dublin, Moskva, Rom og København - eller på en opdragelsesanstalt i Jylland.

Det betyder ikke, at hun ikke (også) kan tematisere indvandrerproblemstillinger litterært med adresse til samtidens Danmark - eksempelvis i poetisk form som i disse to digte:

Jeg skal af
Samme sted som børnene
Og sømændene,
Og de to foran som heller ikke skal på arbejde
Nogen sinde.

Vi er kun godt en håndfuld nu
Inklusive chaufføren,
Men han står af
Samme sted som
Luderen,
Hunden
Og den kinesiske læge.

De andre stod af for længe siden
Hvor der endnu bragede lys i byens vinduer
Og musik strålede ud af højtalerne.
De stod af,
da de så os stige på.

Jeg skal af næste gang
Hvor parabolantennerne fanger nyt hjemmefra
Og opgangene dufter af karry
Og fuglene flyver i alle retninger
Og børnene løber i flok.
Jeg skal af
Samme sted som chaufføren,
samme sted
Som alle de andre indvandrere.

Leyla Tamer: »Mit stop« (2010)


Jeg bærer mit slør, som jeg vil.
Langt og løst, så det slæber hen ad gulvet.
Sort fortil og sort bag,
Som et glimt af natten ved højlys dag.

Solen kan ikke,
Loven kan ikke,
Bryde slørets silke.

Kun én kan løfte,
Kun én kan se,
Hvilke skatte, der ligger bag.

Og hans hænder, og hans øjne
Har jeg forseglet
- med et kys.

Leyla Tamer: »Tilsløring« (2005)

Tamers digt »Tilsløring« har utvivlsomt inspireret Isam Bachiri fra Outlandish til en passage i sangen »Alle veje fører til Malmø« på hans første soloalbum, Institution, som han udgav under navnet Isam B i 2007: »loven kan ikk' / naturen kan ikk' / styre hjertets sind«.

Der er også enkelte af Tamers noveller, der vikler sig ind og ud af kulturmødet på overraskende vis, men dog ikke lever op til det 'selvopgør', som er den slagne vej til popularitetens hjerte i disse år.

Der er naturligvis ingen tvivl om, at en forfatter med en dobbeltkulturel baggrund har et særligt indblik i personlige identitetsovervejelser og samfundsmæssige problemstillinger i relation til det at være 'indvandrer' i f.eks. en moderne dansk virkelighed; og en litterær behandling af sådanne emner kan selvsagt være interessant og vedkommende, hvad enten den er baseret på selvoplevede erfaringer eller ej - men det bør aldrig være på indvandrer-rubriceringen, at en såkaldt migrantforfatter skal læses.

Leyla Tamer I 2005 udgav Leyla Tamer f.eks. Andromeda, som hun selv har karakteriseret på denne måde: »Andromeda var et lille blad for kvinder, der interesserer sig for læsestof i den håbløst uaktuelle og utrendy men til gengæld temmelig romantiske og lumre genre ...«

Ikke nogen oplagt indgangsvinkel, der forventes af en 'indvandrerforfatter' - men hun er også først og fremmest forfatter, kvinde og menneske, der har en tyrkisk far og en dansk mor, er født i Århus, opvokset i Istanbul og i dag bor i København. Etiketten indvandrer er her som i så mange andre sammenhænge i bedste fald indskrænkende.

I DR2's tv-serie Meningen med livet skulle en række kunstnere, politikere og kulturpersonligheder tale om dette universelle emne og hver medbringe en genstand, som symboliserede emnet under samtalen med journalist Christian Schou. Tamer bragte ikke en 'etnisk' genstand fra Tyrkiet eller en bog, der lagde hendes kulturbaggrund for had, men derimod et universelt erotisk digt af Walt Whitman fra klassikeren Leaves of Grass:

Sex contains all,
Bodies, Souls, meanings, proofs, purities, delicacies,
     results, promulgations,
Songs, commands, health, pride, the maternal mystery,
     the seminal milk;
All hopes, benefactions, bestowals,
All the passions, loves, beauties, delights of the earth,
All the governments, judges, gods, follow’d persons of the earth,
These are contain’d in sex, as parts of itself,
     and justifications of itself.

Walt Whitman: »A Woman Waits for Me« (1900)

Det er måske hendes ulempe, at hun ikke er den 'indvandrerforfatter', medier og forlag gerne vil se, men til gengæld hendes velsignelse, at hun er en forfatter i sin egen ret.

Leyla Tamer skriver noveller, tegner og digter, og en roman er undervejs. Hun er en fri fugl, der ikke lever op (eller ned) til den forventede rolle som en, hvis identitet som kunstner afhænger af at udstille (og 'gøre op' med) sin kulturelle baggrund, men hvis fabulerende fortællinger tværtimod skriver sig ud af de forhåndenværende søms rubricering.

Uddrag af Andromeda og enkelte noveller og digte kan læse online på forfatterens hjemmeside: www.leylatamer.dk.

»Det var kort tid efter, at lynet var slået ned. Han havde følt sine lemmer blive flået, som om lynet i virkeligheden var slået ned i ham og ikke i træet. Bagefter havde der været et sekunds stilhed, hvor han bare havde ligget og set op mod himlen, og regndråber og enkelte blade havde ramt hans ansigt. Så var han blevet overmandet af en voldsom kærlighed, som havde fået ham til at tænke, at nu ville han dø, for intet menneske kunne rumme sådan en følelse i sit bryst ...«

Leyla Tamer: Fra novellen »Ivan« (Himmelfalden, 2003)

Tegning af Leyla Tamer

Rune Engelbreth Larsen, 12.10.2010