En ny citatsamling er under opbygning på Humanisme.dk, og alle er velkomne til at bidrage med relevante citater:
> Borgerlig kritik af Dansk Folkeparti
Hensigten er at supplere andre citatsamlinger og analyser, der fokuserer på Dansk Folkepartis yderligtgående karakter og derigennem anskueliggør og understreger, hvorfor der ikke blot er tale om 'endnu et parti' på den partipolitiske vifte, men derimod om et parti, der i ganske ekstraordinær grad er baseret på radikal diskrimination og eksklusion af befolkningsgrupper, der afviger fra partiets selvproklamerede danskhed - men også et parti, som desværre har haft held til at flytte en lang række politikere fra andre partier i samme retning.
Der er i debatten en tendens til at tro, at den skarpeste kritik af Dansk Folkeparti nødvendigvis kommer fra den traditionelle venstrefløj i dansk politik, men med den nye citatsamling er det ideen at samle og viderebringe inspiration og dokumentation, der demonstrerer, at der også i det borgerlige politiske spektrum er meget klare eksempler på utvetydig afstandtagen til centrale tendenser i Dansk Folkepartis udlændinge- og værdipolitik.
Send bidrag med citater (husk kildeangivelse!) til den nye citatsamling pr. email.
> Borgerlig kritik af Dansk Folkeparti
Rune Engelbreth Larsen, 13.8.2010
|
|