Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Pia Kjærsgaard kaster op over Klaus Rifbjerg

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I et interview bedyrer Pia Kjærsgaard uforvarende sin kærlighed til rindalismen og kræver, at staten smider de forkerte kunstnere ud af museerne - alle dem, hvis værker hun ikke forstår.

Især kunstnere og intellektuelle, som kritiserer Dansk Folkeparti, får med grovfilen, og Kjærsgaard kan sågar indvie os i, at hun "er ved at kaste op over Klaus Rifbjerg & Co." (Politiken, 4.8.2009).

Det er naturligvis et hæderstegn for Rifbjerg at være genstand for så lynende en foragt som den, magthaveren Pia Kjærsgaard her giver udtryk for. Han er aldrig veget en tomme i sin kritik af og advarsel imod Dansk Folkeparti - i én af hans mange demaskeringer af partiet, skriver han bl.a.:

Magtfuldkommenhed kaldes det, når selv den ydmygeste og mest lavmælte kritik opfattes som en fornærmelse og hånligt afvises.

Som magthaver har man det sidste ord, og det pudsige er, at magtbrynden breder sig et godt stykke ind i det såkaldte åndsliv, hvor den ny tids profeter gør skrabud for reaktionen og betvivler modstanderens vilje til selverkendelse.

Hvis man ikke forstår den indre kerne i Dansk Folkepartis sjæl, ejer man ikke ’tvivlens nådegave’, og hvis man bliver ved med at angribe folkepartisterne for deres xenofobi og højrenationalisme, bidrager man ikke til den store forsonings brandslukningsarbejde, men kaster tværtimod benzin på bålet.

Der er ikke meget at komme efter i den aktuelle politiske situation, hvor Socialdemokraterne ivrigt forsøger at efterabe de stemmeslugende DF’ere, SF melder sig som krigsparti og den udmærkede Margrethe Vestager ikke aner, hvilket ben hun skal stå på.

Svaret på hvordan man danner en regeringsfähig opposition ikke alene blæser i vinden, det storblafrer – stort set fordi ingen aner, hvordan man tækkes folket (dvs. vælgerne) og derfor føler sig kaldet til at gøre porten til den fuldkommen hovedløse populisme større og større og større.

(...)

Uden for vinduet ligger stadig den henrivende ligegladhed, som vi besjæler í overensstemmelse med vores egne hormoner og elsker og hader, alt efter temperament og hvilken opdragelse vi har fået personligt og gennem historien. ’Giv os Danmark tilbage’.

Ærlig talt – for at sige det mildt: go play with yourself in a corner!

Vi har Danmark, men Danmark er ikke blot klitter og marehalm og sand og himmel og hav, Danmark er en sindstilstand og eksisterer kun, så længe vi er i stand til at bevare og forsvare dets anstændighed eller – for at sige det på en anden måde – til Dansk Folkeparti og resten af VKO stjæler landet fra os og forvandler det til ukendelighed.

Klaus Rifbjerg: Giv os Danmark tilbage
Politiken, 19.7.2009

Dansk Folkeparti kan ikke og skal ikke ties ihjel. Det er magten par excellence. Ikke fordi de har indflydelse i kraft af deres mandattal og qua regeringens "støtteparti", men fordi de sætter den politiske dagsorden, fylder medierne og har formået at gøre det rene mikrofonholderi ud af langt hovedparten af tv-indslagene og avis-interviewene om og med dem.

"Omtale gavner dem," hedder det fra dem, der enten er tavse, har givet op eller har accepteret fremmedhadet og truslerne mod partiets kritikere. Og det er rigtigt. Mikrofonholder-omtalen gavner dem i den grad.

Kritikken er derimod så meget desto mere nødvendig. Og hvis dét af og til kan få Kjærsgaard til at kaste op, er det vist til at leve med.

Læs også: Kjærsgaard ydmyger Løkke og langer ud efter 'Entartete Kunst'.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, 6.8.2009