Tennyson, Calvino og Khajjâm til inspiration

Af Rune Engelbreth Larsen

Jeg har flere gange opfordret vidt og bredt til at komme ud på slagmarken i den danske kulturkamp og generobre Danmark, der som bekendt er domineret af et selverklæret nationalistisk patent på danskheden, som rækker langt ud i medieverdenen.

Men alt er lykkeligvis ikke politik (for nu at trække endnu en tilbagevendende kæphest af stald). Der er andet og mere af dybere og væsentligere betydning for den enkelte såvel som for samfundet og kulturen i øvrigt, f.eks. kunst og natur, poesi og kærlighed - hvilket i sidste ende naturligvis også kan være andre veje til bemeldte kulturkamp.

I citatsektionen findes mange hundrede humanistiske citater til inspiration - senest tilføjet en lillebitte, men opbyggelig bid af Tennysons Ulysses om at 'få fingeren ud' (for nu at sige det i såre prosaisk kontrast til Tennysons poetiske skønhed):

How dull it is to pause, to make an end,
To rust unburnish'd, not to shine in use!
As tho' to breath were life. Life piled on life ...

»To rust unburnish'd ...« - ikke så lidt apropros (anbefalingen af) filmen Revolutionary Road.

I en (lidt) anden boldgade er Citatsektionen nu også beriget af den vidunderlige persiske digter fra det 11.-12. århundrede, Omar Khajjâm - en lille smagsprøve i Arash Sharifzadeh Abdis oversættelse:

Den, i hvis hjerterum kærligheden gror,
kristen eller muslim, ligemeget hvad man tror,
blot i kærlighedens bog dit navn står skrevet,
da forsvinder himmel og helvede uden et spor.

Endvidere er Citatsektionen tilføjet nogle citater af en af det tyvende århundredes store italienske forfattere, Italo Calvino, nærmere betegnet fra bogen De usynlige byer (1972) i Lene Waage Petersens oversættelse, hvor Marco Polo fortæller Kublai Khan om 55 besynderlige byer, han måske/måske-ikke har besøgt i kejserens kolossale rige.

Her følger et lille uddrag af en af mine absolutte yndlingsfortællinger, der handler om »de retfærdiges by«, skjult i de uretfærdiges by, Berenice ...

[Marco Polo:] I stedet for at beskrive badenes parfumerede bassiner, på hvis kanter de uretfærdige i Berenice sidder og væver deres intriger med pompøs veltalenhed og betragter de badende odaliskers runde former med ejermine, burde jeg fortælle dig, hvordan de retfærdige altid må være på vagt for at undgå sykofanternes angiveri og drabanternes razziaer, hvordan de kan kendes på den måde de taler på, især på den måde de udtaler kommaer og parenteser på; og på deres alvorlige og renfærdige levevis, hvor de undgår komplicerede og afgrundsmørke sindstilstande; og på deres enkle men velsmagende retter, der vækker minder om en svunden guldalder, grøntsagssuper med ris og selleri, kogte bønner, friturestegte courgetteblomster.

På baggrund af disse enkeltheder kan du danne dig et billede af det fremtidige Berenice, der vil bringe dig nærmere forståelsen af det egentlige, end nogen oplysning om byen som den ser ud i dag, ville kunne gøre. Men du må samtidig tænke på det, jeg nu vil fortælle dig; i spiren til de retfærdiges by ligger atter gemt en spire til noget ondt; visheden og stoltheden over at have ret, - og have det mere end så mange andre der siger de har ret - udvikler sig til bitterhed, jalousi og hævntørst. Og det naturlige ønske om at sejre over de uretfærdige farves af lyst til at sætte sig selv i stedet for dem og gøre det samme som de. En anden uretfærdig by, forskellig fra den første er således ved at grundlægges inde i det uretfærdige og det retfærdiges Berenices dobbelte hylster.

Når jeg har sagt dette, må jeg, hvis dit blik ikke skal danne et forkert billede, gøre dig opmærksom på en egenskab ved dennne uretfærdige by, der spirer hemmeligt i den hemmelige retfærdige by. Det er muligheden for, at der kan vågne - som vinduer der smækkes på vid gab - en iboende kærlighed til det retfærdige, som endnu ikke er underkastet regler, og som kan skabe en mere retfærdig by end den var før uretfærdigheden spirede i den. Men hvis man ser nøje på denne nye spire til retfærdighed, ser man en lille plet der breder sig med voksende tilbøjelighed til at tvinge retten igennem med uret, og måske er det spiren til en uhyre storby ...

Mere og andet godt til opbyggelig eftertanke og inspiration i Citatsektionen. Læs eventuelt også: Hvorfor samle citater?

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, 1.8.2009