Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Ingvar Cronhammar og Elia

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Ikke langt fra Herning Kunstmuseum, et pileskud fra trinbrættet Birk Centerpark, står Ingvar Cronhammars enorme værk Elia (udtales elaia), som blev afsløret den 27. september 2001.

Der er anvendt 270 tons stålplader, 80 tons konstruktionsstål, 800 kvadratmeter beton og 10 tons armeringsjern til kæmpen, der består af en 11 meter høj stålkuppel med en diameter på 60 meter og krones af fire stålsøjler, der bringer den samlede højde ca. 32 meter over terrænet. Inde i dette monumentale værks hulrum står en stor gasbrænder, der med tilfældige intervaller én gang hver 18. dag udspyr en 8 meter lang ildsøjle midt mellem de fire søjler.

Elia er opkaldt efter den bibelske profet Elias, der under et stormvejr farer til himlen i en ildvogn med ildheste, og det er utvivlsomt med tanke herpå, at Cronhammar selv har karakteriseret sit værk som "et ildspydende tempel af sortmalet stål".

Om inspirationen, der i 1989 gav ham ideen til konstruktionen og navnet, er det bl.a. berettet: "Det var en ellers almindelig lørdag eftermiddag. Cronhammar sad og drak kaffe, da han pludselig så skulpturen for sig. Hvor den kom fra, lader sig ikke opklare. Den var der bare. Det var som at slå op i et imaginært katalog over kommende værker. (...) Navnet kom lige så overrumplende til Cronhammar. Det var nogle måneder senere. Også denne gang var hans opmærksomhed engageret et andet sted: han læste i et motorblad, da dette navn, 'Elia', pludselig trængte sig på. Insisterende. Det ville ham noget. Cronhammar sammenligner fornemmelsen med et angreb fra en påtrængende flue. Umulig at blive fri for. Hvad var 'Elia' for et navn? Hvor stammede det fra? Han slog det op i et leksikon og blev henvist til den bibelske beretning om profeten Elias og den himmelske ildvogn." (Kristeligt Dagblad, 11.10.2000).

Nogle generelle bemærkninger om Cronhammar og hans værker findes bl.a. på Kunstonline.dk:

"For mig er kunsten en måde at behandle de indtryk, som hverdagen, livet, virkeligheden giver mig. Kunsten er en sprogveksel, hvorigennem jeg udtrykker det, som jeg ikke kan formulere gennem gængs tale," siger Ingvar Cronhammar. Inspirationen kommer fra hverdagen. Han skanner dagligdagen ind, når han kører i bil med Dolly Parton i højttalerne, i selskab med sine yndlings-Hollywoodfilm med happy-ending, ved læsning af motorblade eller under overværelse af traktortræk - eller når han i øvrigt befinder sig i "... lignende meditative monotone situationer af en kvalitet, der ikke kræver noget af min tilstedeværelse". Men hvorfra kommer værkerne? "Ingen anelse", erkender han og taler om "meldinger", der rammer ham som lynnedslag og i løbet af ganske kort tid dannes og lagres på den indre harddisk. (...)

"Værkerne får betydning og tilstedeværelse, når de spændes ud mellem livets to poler: Mellem den basale skønhed, hvor vi næsten henfaldne oplever Guds skaberfinger på den ene side og på den anden det mørke, smerten, alvoren, melankolien. De er de to poler, der danner klangbunden i livet", siger han. Dialektikken igen. Som man også finder den i farveholdningen i Ingvar Cronhammars værker: Polerne sort og hvidt har i mange år været de foretrukne; fraværet af farver, som han siger. "Jeg bilder mig ind, at det har noget at gøre med denne tilbagevendende cirkelbevægelse mellem lys og mørke: Døgnets, årets, livets. Med de mærkelige overgange mellem lys og mørke falder noget særligt i greb. Noget som jeg også har fornemmet hos den svenske filminstruktør Ingmar Bergman. I disse overgange sker der en transformation med mine værker: Om dagen ligner de funktionelle konstruktioner som fastbrændselsfyr eller ventilationsanlæg, men om natten sker der et eller andet, de transformerer sig og bliver til ... - noget andet."

Kunstonline: Ingvar Cronhammar

Cronhammar er imidlertid blandt de kunstnere, hvis værk er så meget større end dem selv, ikke blot i kvantitative dimensioner, men også i betydningsvidde. Hverken hans egne forsigtige antydninger af fortolkninger eller kunsteksperters mere elaborate er tilnærmelsesvist så væsentlige som indtrykket af selv at stå over for værket - i dette tilfælde sågar bestige det.

Derfor er noget af det mest udtømmende og træffende, Cronhammar selv har sagt om sine værker, måske sagt med disse få ord i et tv-interview: "Når jeg har lavet værket, så har jeg sagt det, jeg skal." (TV2 Midt-Vest, 19.1.2009).

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, 7.6.2009


APROPOS
> Fotoserie via Danarige.dk: Ingvar Cronhammar og Elia