Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Dansk Folkepartis dinosaurer

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det er særdeles sjældent, at Dansk Folkeparti taber en politisk sag - og endnu sjældnere, når det sker, fordi partiet møder modstand fra regeringen, men det er sket i forbindelse med Danmarks deltagelse i den omstridte FN-konference om racisme, Durban II.

Stik modsat Dansk Folkepartis ønske undlod regeringen at følge bl.a. USA's, Canadas, Hollands og Tysklands eksempel og boykotte konferencen, men arbejdede tværtimod aktivt i de diplomatiske korridorer for at få et resultat forhandlet på plads, der på én og samme tid er en signalpolitisk erklæring imod racisme (og i dagens politik er det desværre sjældent, at man kan håbe på et meget større humanistisk fremskridt end et signalpolitisk sådant) uden at gå på kompromis med ytringsfriheden.

Om besværlighederne under konferencen og de principielle spørgsmål i forhold til overhovedet at deltage sammen med lande, der under ingen omstændigheder undlader diskrimination, har jeg skrevet her:

> Durban 2 og Danmark, Iran og Israel
> Durban 2: Signalpolitisk humanistisk sluterklæring

Apropos Dansk Folkeparti har journalisten Andreas Relster i Information gjort status over de integrationspolitiske ikke-problemer, der tegner sig - for nu at udtrykke det lidt knudret, men træffende, for sagen er jo, at integrationsproblemerne konstant overdrives i Danmark, ikke mindst af Dansk Folkeparti. I denne sammenhæng har Relster interviewet Torben Møller Hansen fra foreningen Nydansker, Hans Kornø Rasmussen, Morten Uhrskov Jensen og undertegnede.

Kornø Rasmussen påpeger den enkle baggrund for, hvorfor de begrænsede integrationsproblemer aldrig bliver behandlet som de små-problemer, som de i realiteten er i det store politiske spil: "Oppositionen har en interesse i at nedtone det, fordi de så kan komme og gøre det bedre, og på samme måde vil regeringen også gerne holde debatten i live, så det igen kan blive et tema ved næste valg. Dansk Folkeparti har den dårlige integration som bevæggrund for endnu flere stramninger. Så alle er sådan set interesseret i at sige, at det ikke går godt, selvom det gør det." (Information, 18.4.2009).

Jeg er til gengæld helt uenig med Morten Uhrskov Jensen, som ganske ahistorisk betragter Ekstra Bladets fremmedhadske kampagner i 1990'erne som et væsentligt fremskridt - det eneste, de var et fremskridt for, var Dansk Folkepartis vanskelige begyndelse på den parlamentariske bane og den normalisering af slet skjult indvandrerfjendtlig propaganda, de banede vejen for.

Sagen er imidlertid den, at indvandrerne (herunder muslimerne) er kommet for at blive, og at de fleste andre (bag de politiske kulisser) for længst har indstillet sig på det, hvorfor Dansk Folkeparti 'kun' kan blive den fortsatte obstruktion uden noget konstruktivt, men meget destruktivt, at byde på integrationspolitisk - ikke mindst takket være den nu forhenværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen.

For idehistoriker og forfatter Rune Engelbreth Larsen er der ud over de nævnte årsager også andre faktorer, der spiller ind i forhold til den enorme medvind, DF har oplevet frem til i dag, og som har bestemt den førte politik på udlændingeområdet under Fogh.

Og netop vores forhenværende statsminister er ifølge Larsen en vigtig brik. Ikke fordi han nødvendigvis deler værdier med DF, men fordi han ifølge Engelbreth i modsætning til Uffe Ellemann Jensen i højere grad er en magtpolitiker. En mand der for at få magten i Danmark er villig til at gå meget langt.

Så selvom de udenlandske medier i bl.a. Sverige og Tyskland ved regeringsskiftet råbte op om, at man i Danmark slap den indre svinehund løs, og selvom Anders Fogh efter valget talte om en bredt funderet udlændingepolitik, så gjorde Pia Kjærsgaard ret i at tage det hele med et skuldertræk.

"Det er ikke os, der sidder med aben. Det er klart Anders Fogh Rasmussen. Han vil forfærdelig gerne være statsminister, og vi vil gøre ham til statsminister. Det ønsker han selvfølgelig ikke at sætte over styr," sagde hun i 2001 kort efter valget.

Men den manglende modstand stoppede ikke her. For oppositionen lagde sig efter et års tid med de borgerlige ved magten ligeledes på ryggen.

"Man blev rådvild over DF's succes og fandt på den komplet håbløse strategi at prøve at kopiere dem minus to til 10 procent. En strategi, som objektivt set må ses som en kolosal fiasko, men som man alligevel efter 7,5 år over en bred front fortsætter med. Jeg ved ikke, om politikere har en hukommelse, der stopper ved sidste mandag, eller hvad der sker?" siger Rune Engelbreth Larsen.

For ham at se er strategien dødsdømt, fordi den i stor stil udstiller, at oppositionen ingen stemme har, men blot er en billig kopi.

"Man viser i DF karakterstyrke og politisk format, fordi man ikke er til salg eller skifter mening, fordi den er upopulær. De går efter det lange seje træk og bliver ved med at 'tale for alle danskere', selvom de kun har 13-14 procent af stemmerne, og Pia Kjærsgaard er den mest forhadte politiker i Danmark. Hvad har de andre? - En politisk rygrad som en regn-orm og en stærk frygt for modvind i meningsmålingerne," siger Rune Engelbreth Larsen.

Han ser det langt fra som unikt, at der er et parti som DF i Danmark. Alle europæiske lande har stort set deres pendant. Det, der med oppositionens hjælp gør Danmark så unikt, er den store magt, de har, og at de slipper afsted med deres retorik. Selvom mange er trætte af DF, så kommer vi ifølge Engelbreth aldrig af med dem på baggrund af politisk vilje. Der er nemlig ikke noget egentligt alternativ.

Han giver dog Hans Kornø Rasmussen ret i, at sangen om de farlige muslimer i dag er slidt, og at DF i virkeligheden må betragtes som en samling dinosaurer, hvis man ser lidt længere frem i tiden. Men han påpeger, at det også er udtryk for DF's succes, at deres 'sang er slidt'.

"Ser du på udviklingen i EU, og ser du på den generelle globalisering, er det jo oplagt, at de vil tabe i det lange løb. Om man så kunne lukke grænserne nu, så ville antallet af danske muslimer jo naturligt vokse i de kommende år. De bor her, de uddanner sig, og de arbejder; Løbet er kørt. DF kan dog stadig besværliggøre og radikalisere udviklingen, netop fordi vi har vænnet os til deres dæmoniserende 'sang', altså propagandaen om de danske muslimers kollektive trussel," siger Rune Engelbreth Larsen.

Information, 18.4.2009

Dansk Folkeparti er dansk politiks dinosaurer, for de kan ikke bremse den igangværende multikulturelle, multietniske og multireligiøse samfundsudvikling, medmindre de griber til reel etnisk/religiøs udrensning à la Mogens Camre - men de kan forværre, radikalsere og obstruere udviklingen i retning af øgede kriser, konflikter og i værste fald direkte konfrontationer. Og hvornår danske politikere, herunder også Venstre, De Konservative og Socialdemokraterne, for alvor tager tyren ved hornene og tør gå i den modsatte retning af Dansk Folkeparti, er desværre endnu et åbent spørgsmål.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, 22.4.2009