Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Digteren Troels F.P. Smith og Klintedronningen på Møn

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Troels Frederik Plum Smith

Troels Frederik Plum Smith (1813-1880)

Sognepræst Troels Frederik Plum Smith (1813-1880) har ikke sat sig mange spor i dansk kulturhistorie, men i sin ungdom skrev han et ualmindelig smukt digt, som i mine øjne desværre er uretfærdigt underkendt, glemt og overset: "Den hvide Pige".

Kilden til fortællingen er et sagn fra Møn, der her er udsat for Smiths romantiske guldalderdigtning og bliver til en sjældent gribende fortælling.

Det er ikke mange digte, der er bevaret fra Smiths hånd, men i 1884 udgav hans efterladte en posthum samling med et udvalg på tyve digte under titlen Ungdomsdigte, heriblandt det episke digt om Klintedronningen i skikkelse af Den hvide pige.

Det er sparsomt med oplysninger om digterpræstens person, men i samlingens indledning skriver Edward Lembcke om sin ungdomsven: "Hans Digtning fremgik næsten altid af en Stemning, som Øjeblikkets Indtryk havde fremkaldt, og derfor skete det ikke sjeldent, at naar en tilfældig Afbrydelse af Arbejdet havde forstyrret Stemningen, blev et smukt begyndt Digt liggende ufuldendt, eller, hvis man opfordrede ham til at fortsætte, tilføjede han spøgende en barok parodierende Slutning."

Men "Den hvide Pige" blev fuldendt, antageligt mens Smith var i slutningen af tyverne, og digtet blev offentliggjort i 1844 i tre fortløbende numre af J.L. Heibergs Intelligensblade (nr. 44-46).

I forbindelse med udarbejdelsen af et essay om Møns Klint til et natur- og landskabsportræt af Danmark stødte jeg på Troels Frederik Plum Smith, og efter at have fremskaffet digtet i uforkortet form, tænkte jeg, at dette lille mesterværk afgjort fortjente at blive gravet frem af glemslen. Opfordringen er hermed givet videre ...

Rune Engelbreth Larsen
1. oktober, 2008