Mens højrenationale blogs og debattører dominerer store dele af debatten, og en lang række nationalistiske foreninger fylder op i landskabet, er det småt med humanistiske foreninger. Blandt de få aktive og offensive er ikke mindst Ægteskab uden Grænser, der kæmper en vedholdende og uhyre kompetent kamp mod især 24 års-reglen, men ligesom andre godhjertede foreninger er de naturligvis oppe imod en kolossal overvægt.
Fædrelandsindustrien fra Dansk Folkeparti og Trykkefrihedsselskabet til Uriasposten & Co. rider på tidsåndens tsunami og nyder godt af den omsiggribende konsensus, der overlapper en lang række indflydelsesrige regeringsloyale kommentatorer og mediefolk.
Et nyt anbefalelsesværdigt tiltag på den modsatte side af slagmarken er foreningen Dansk Frisind med formand og primus motor Mikael Lemberg. Foreningen kæmper for frisind, tolerance, ligestilling og medmenneskelighed, og det hedder kort og koncist i foreningens vedtægter: "Dansk Frisind ønsker at genskabe stoltheden over at være dansker og glæden ved at leve i et samfund med forskelligartede kulturer. Dansk Frisind ønsker at debattere den danske nationalidentitet, med udgangspunkt i foreningens værdigrundlag."
Hvis foreningen, der kæmper for frisind, tolerance, ligestiling og medmenneskelighed, skal overleve den første nyhedsinteresse og blive en effektiv og tilbagevendende aktør, er der behov for et højt og offensivt aktivitetsniveau.
Rune Engelbreth Larsen
26. september, 2008