Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Achton Friis, vejret og moderlandskærlighed

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Johannes Achton Friis (1871-1939) var en dansk tegner, maler, forfatter og 'opdagelsesrejsende', der deltog i Danmarks Ekspeditionen til Nordøstgrønland i 1908-1910, og som i samarbejde med billedkunstneren Johannes Larsen bl.a. berejste Danmark og udarbejdede storværket De Danskes Øer.

Ideen til sidstnævnte stammede indirekte fra digteren Jeppe Aakjær, som havde hørt, at der var 527 øer i Danmark, og han foreslog derfor Achton Friis at lade hans næste ekspedition gå til det danske ørige.

Sejladserne stod på fra 1921 til 1924, og værket, der udkom i 1926-28, blev senere udvidet med De Jyders Land (1932-33) og Danmarks store Øer (1936-37).

Her en smagsprøve på Achton Friis' både smukke og skarpe kærlighed til sit hjemland - en kærlighed, som er stærkt forbundet med Danmarks natur og vejrlig, men som han af gode grunde ikke var så meget for at karakterisere ved det belastede ord fædrelandskærlighed:

Hvem vil for Alvor laste det danske Klima uden netop den Klasse ulykkelige Byfolk, der under Fællesbetegnelsen "Landliggere" fylder vore Sommerpensionater og mellem Maltiderne, hvor de opsuger alt, hvad Bordet raadder over, begiver sig paa programmæssige Promenader i det allernærmeste Nabolag for at faa Appetit til at hærge Bordet paany under det næste, oh – altfor fjærne Maaltid!

Er der ikke Klima nok hertillands for enhver Smag?

Der er mere "Vejr" i Danmark i én eneste uge end ved Rivièraen i et helt Almanakaar! Og er det ikke det, der holder os vaagne i vor altfor søde Tryghed! Kan vi undvære vort Klimas herlige Lunefuldhed, dets barokke Skiften fra Søndenluft til Vestenstorm, fra Morgenens jagende Byger til en Sommernats lune Stilhed!

Hvad var vort lille Land uden dette Vejr! –

Alt andet er her reguleret saa skønt, flade Veje gaar over flade Marker til flade byer. Jorden er dyrket i Kvadrater overalt og giver Grøde, Kvæget bliver trindt og mæt; og alle Folk har Talent afvejet i éns Portioner paa samme Vægt – eller i værste Fald bliver de Direktører og Kontorchefer og gaar med Frokostpakke og Avis i Porteføljen. Her vilde bestandigt lufte af Mad og Talent, om vi ikke havde den evindelige Blæst fra alle Sider.

Klimaet i Danmark er det eneste, vi har tilbage af Landets oprindelige Natur. Det unddrager sig Kontrol og kan ikke reguleres. Og Gudskelov for det, ellers blev det sat paa Stald og kunstfodret. Har Folket hertillands endnu et Gran af Humor, er det Vejrets Skyld.

– Naar Vorherre har Brug for en Sommerstorm etsteds i Østen, hvor Temperaturen er ved at brænde Russerne inde, sender han Bud efter en Vestenstorm et Steds ude i Atlanten, og den kommer og holder Generalprøve tværs over os fra Vesterhav til Østersø før den bliver antaget til at feje Rusland rent. Dør Folk af Solstik en Dag i London, ligger næste Dag vore Kyster daanende under Hedebølgen, mens alle Barometre stiger op over Hanebjælkerne, og Grosserere gaar tilbunds i Dusinvis udenfor de harpikssvedende Badehusbroer.

Og næste Dag kommer Nordosten oppe var Lapmarken og har Ekspres-Ærinde til Kanalen og Nordfrankrig, den taber i Huj og Hast et Haglvejr og et Par Skypumper ud over de danske Øer, saa al Landsens Glarmestre monne vaagne og ud og sætte ruder i paa dens Vej .....

Herligt! – Foraar blir til Vinter, og Sommer er Efteraar og Foraar paa én Gang.

Fanden til Program – men godt er det!

En Mand kan gaa i et halvt Aar under Solen paa den romerske Campagne og sukke efter det Vejr. Mellem Schweiz's Alper kan han drømme om vor vide, fjærne Horisont, hvor Skyerne strides ved Solfaldstid og lover tre Slags Vejr til Dagen derpaa. Han kan staa en Septembermorgen paa Pont des Arts eller i Luxembourgs Have og sørge, fordi han er kommen til at tænke paa en Roemark med Rimfrost og drivende Dugg under den opgaaende Sol. – En gylden Foraarsdag paa Grønlands Eventyrkyst griber han sig i at længes mod dette Hav, naar det under Efteraarets Rusk bryder mod den flade Strand, hvor Knortegæssene letter og bliver til bølgende Baand mod en stribet, regntung Himmel. – Han kan vandre i Rhonedalen i Maj under Kirsebærtræerne, hvis Blomster staar i lysende Lue mod en Baggrund af den evige Sne paa "Dent du Midi", og falde i Staver, fordi han i et Glimt har set for sig Hjejlernes Træk over en lille, blinkende Aa, der bugter sig over Jyllands sorte Hede .....

Den, som kender denne Følelse, finder dog intet Ord, som kan betegne den; det maaatte være et endnu skønnere Ord end Lykke! – "Fædrelandskærlighed" har været godt engang, men duer ikke længere; det er for længst slidt op i andre Formaals Tjeneste.

Achton Friis: De Danskes Øer I (1926)

Det er vanskeligt ikke at nikke genkendende og bifaldende til alle disse træffende bemærkninger, også små hundred år senere, når man rejser rundt i Danmark, som jeg nu har gjort et lille års tid i forbindelse med udarbejdelsen af et kultur- og landskabsportræt af Danmark.

Resultatet heraf udkommer forhåbentlig som bog med både fotos og en række essays i 2009, men jeg har i forvejen beskrevet lidt af baggrunden herfor i mine indledende betragtninger herom på Humanisme.dk og præsenterer løbende en række fotos fra forskellige danske landskaber på Danarige.dk.

Under hele dette forløb er min fascination af Danmark kun tiltaget - men ligesom Friis lader den sig ikke rubricere som og reducere til "fædrelandskærlighed", men lader sig derimod snarere beskrive som moderlandskærlighed. Hvorfor? Dét vil fremgå af den kommende bog - men én af flere bevæggrunde antydes her: Danmark kvindeliggjort i Havfruen.

Rune Engelbreth Larsen
9. september, 2008