Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Christian Winthers friheds-credo i Hjortens Flugt

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Marselisborg Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)

Naar Bækken risler lystig
Og Skoven den er grøn,
Naar Duen bygger Rede
Og knurrer i Løn;
Naar blaae Violer vaagne
Og Kukkeren gjør Larm,
Da vækkes ogsaa Haabet
I mangen sorgfuld Barm.

Da stiger op i Stammen
Den luttrende Saft,
De sittrende Qviste
Fornemme Vaarens Kraft,
Og fløielsbløde Blade,
Smaragdklare Skud
Af glindsende, springende
Hylstre foldes ud.

Christian Winthers Hjortens Flugt (1855) er et af romantikkens danske hovedværker - en lang versroman, der foruden natur-entusiasmen, som kommer til udtryk i ovenstående citat, primært handler om kærlighedens forviklinger. Det hele bæres igennem af tidstypisk dydsmorale af den kirkelige slags, men sprængfyldt af undertrykt erotik og måske derved lige så meget et loyalt punktum for tidens moral som et ufrivilligt forvarsel om lurende lidenskabers løsrivelse i kommende epoker.

Efter alskens forførelse og fortabelse foranlediget af en hedensk vender-pige, der besnærer alt og alle (inklusiv kongen), blot ikke vor ædle hovedperson, Strange, ender alt i fryd og gammen, og Strange kan efter alverdens trængsler (og mere til) få sin elskede Ellen.

I efterskriftet skriver professor i dansk litteratur Erik A. Nielsen overraskende subjektivt, men ikke mindre træffende af den grund, hvor meget læseren af samme grund uundgåeligt må længes efter den viltre vender-pige:

»Hvordan der nogen sinde skal komme mere imellem de to unge end hensynsfulde erklæringer, er et godt spørgsmål. De indgår det legitimeste ægteskab, men tegner det ikke så kedeligt, at man må formode, at venderne forlængst er ved at avle en ny gnistrende hedningepige, der kan få alting i Danmark til at rase og revne påny? Det var jo Christian Winthers problem og samtidig problemet i den borgerkultur, han levede i: den kikkede med nysgerrig forfærdelse på alt det farvestrålende og farlige, som den alligevel med resigneret melankoli lukkede ude. (...) Og gad vidst, om Christian Winther ikke godt kendte afkaldets melankolske omkostninger, da han sluttede sin lange fortælling. Hvorfor er orden så kedelig, og uorden så fascinerende, at der kan skrives et helt epos om den? Et epos, der standser i det øjeblik, ordenen er genoprettet. Så er der ikke mere at fortælle - før næste gang.«

Men ser man lidt bort fra den tidstypiske moraliserende røde tråd, er Hjortens Flugt frisk og velfortalt, og undervejs er der passager, som både er solidt plantet i romantikken, men også rager ud over sin tid, f.eks. den vandrende sangers credo:

Jeg tjener ingen Herre!
Som Fuglen fri og let
jeg lod mig ikke spærre
i Buur eller Net.
Den Drot, som jeg adlyder,
Han boer i mit Bryst,
Og freidigt jeg kun fryder
Mig ved min egen Lyst.

Den hele Jord og Himmel
Det er min Eiendom;
Alle Herligheders Vrimmel
De flokke sig derom.
Min Skat kan aldrig tømmes,
Ei mindskes kan min Magt;
Aldrig kan der drømmes
Meer kongelig en Pragt.

Hvert Sind og hvert Hjerte
Er min ydmyge Vasal;
Jeg dulmer hver en Smerte,
Jeg smykker Glædens Hal.
Og Qvinderne, de søde,
Ihvor jeg træder op,
Mig bære huldt imøde
Liliens og Rosens Knop!

Hvilket skønt selvudstedt frihedsbrev - dengang som i dag. Yderligere et par uddrag af versromanen kan læses på Danarige.dk: Hjortens Flugt.

Rune Engelbreth Larsen
1. juni, 2008