SØREN KIERKEGAARD: »For Alt frels Christendommen fra Staten; med sin Protection ligger den Christendommen ihjel som naar en Madamme med sit Corpus ligger sit Barn ihjel, og den lærer Christendommen de afskyeligste Unoder: under Navn af Christendom at bruge Politie-Magt.« (Øieblikket nr. 4, juli 1855).

The Last King of Scotland er et portræt af Ugandas berygtede diktator, Idi Amin, under hvis regime ca. 300.000 mennesker blev dræbt. Filmen er løst baseret på en roman af Giles Foden, der placerer den fiktive skotte Dr. Nicholas Garrigan (James McAvoy) som Amins personlige livlæge - Kevin MacDonald udnytter ideen til det yderste og skaber et både underholdende og fængslende nærbillede af diktatoren bag kulisserne. Læs mere: The Last King of Scotland ...

Nicolaus Cusanus knytter an til den i og for sig gængse religiøse idé, at den virkelige visdom ikke lader sig indkredse inden for sprogets begrænsninger og eksemplificerer det sokratiske dictum: Alt, jeg ved, er, at jeg intet ved. Der er ikke nogen egentlig (rationel, kommunikerbar) viden, men højst en tilnærmelse - en indsigtsfuld uvidenhed. Læs mere ...

Antimuslimsk billedpropaganda

Af Rune Engelbreth Larsen

Dansk Folkeparti har atter vakt opsigt og vrede på grund af propaganda - dennegang en annoncekampagne, der afbilder en dansk dommer indhyllet i burka (egentlig i niqab, men i dansk presse- og politikersprog kaldes alt udover hovedtørklædet i reglen for en burka - en dårlig vane, jeg ofte også selv falder i).

Som omtalt i indlægget "JP-inspiration, DF-propaganda og S-medløberi" fra undertegnedes blog Engelbreth på Politiken.dk, er annoncekampagnen naturligvis rendyrket propaganda - og tilmed klart beslægtet med klassiske træk i nazisternes antisemitiske propaganda. Det sidste er ikke noget nyt i sammenhæng med Dansk Folkeparti, hvilket jeg bl.a. har redegjort for i essayet "Antisemitiske og antimuslimske propaganda-mekanismer" - men partiet har afgjort tilspidset parallellerne.

I realiteten er der heller ikke afgørende forskel på Dansk Folkepartis kampagne og så den type antimuslimsk propaganda, som Den Danske Forening har gjort brug af siden slutningen af 1980'erne - og selv om det billedlige udtryk som regel er mere professionelt for Dansk Folkepartis vedkommende, gælder dette dog heller ikke i udpræget grad den aktuelle propaganda-kampagne, der er næsten lige så hastigt og amatøragtigt sammenklippet som tidlige forsøg udi 'genren' fra Den Danske Forening.

På Humanisme.dk findes en dokumentarisk oversigt over et halvt hundrede indvandrerfjendtlige citater fra den offentlige debat siden 1980'erne, men med hovedvægten på tiden efter 2001: Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda. Her er imidlertid også samlet en række eksempler på den nationalistiske og antimuslimske fløjs visuelle propaganda siden 1990'erne som supplerende dokumentation af den politiske udvikling i perioden: Indvandrerfjendsk billedpropaganda.

Intet andet politisk emne har determineret den politiske samfundsudvikling i Danmark siden midten af 1990'erne som netop den såkdaldte udlændinge- eller integrationsdebat, og ingen andre problemstillinger har i samme grad været udslagsgivende for de politiske styrkeforhold.

Derfor er der grund til ikke blot at følge dette hjørne af dansk politik særlig nøje, men også til at erkende, hvorfor det griber direkte og indirekte ind i alle andre politiske områder med omsiggribende undergravning af retssikkerheden, sameksistensen og sammenhængskraften i det pluralistiske samfund til følge.

Derfor har dokumentationen heraf en særlig fremtrædende plads på Humanisme.dk.

Rune Engelbreth Larsen
6. maj, 2008