Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Danmarks kæmpehøje

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

...

Johan Thomas Lundbye: Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde fra 1847

Skyen suser,
Natten bruser,
Gravhöien sukker,
Rosen sig lukker.
De övre Regioner
toner!
De sig möde, de sig möde,
de forklarede Höie,
kampfarvede, röde,
med Stierneglands i Öie.

Adam Oehlenschläger: Fra »Guldhornene«, 1803

Der er ikke ret meget landskab og natur i Danmark, som ikke i sidste ende er kulturlandskab - og ét af de mest yndede og karakteristiske prikker over landskabs-i'et herhjemme er naturligvis de allestedsnærværende gravhøje.

Det er gravsteder, som har været i brug siden tidlig bondestenalder til den sene vikingetid - flest i den knap to tusindårige periode fra ca. 2800 f.v.t. til 1100 f.v.t. Der er over 86.000 sådanne grave registreret i Danmark, og ca. 22.000 er fredet.

I Ingemanns digt om Holger Danske fra 1837, får kæmpehøjen heltens »tusindaars Hjerte« til at røre på sig, som var han bare elleve år igen, og Danmark bliver til »Kæmpernes Fædreland«, og også i H.C. Andersens Jyllands-digt, bliver kæmpegravene særlig fremhævet:

Jylland mellem tvende Have
som en Runestav er lagt,
Runerne er Kjæmpegrave
inde midt i Skovens Pragt,

H.C. Andersen: Fra »Jylland«, 1859

Mindre pompøst skriver Johannes V. Jensen i digtet »Kæmpehøjen«:

Hvor lærken steg med lovsang fra sin rede
og firben fjæled sig ved lyngens rod,
højt på en bakke i den dystre hede
en kæmpehøj mod himmelranden stod.
Og den var grænsevagt ved verdens ende
for et kuld landsbybørn, som ekstra kæmmet
en yndig sommerdag med kurv i hænde
mod heden vendte deres fjed fra hjemmet.

Johannes V. Jensen: Fra »Kæmpehøjen«, 1931

Men tilbage i guldalderen, hvor bl.a. Oehlenschläger, Ingemann og H.C. Andersen besang gravhøjen, var disse oldtidsmonumenter imidlertid forbavsende sjældne i billedkunsten. Blandt undtagelserne er Johan Thomas Lundbye og Dankvart Dreyer, som begge gjorde brug af gravhøje i enkelte motiver. Endvidere har den norske billedkunstner Johan Christian Dahl givet et romantisk billede af en dansk stendysse.

...

Dankvart Dreyer: Stensætning på øen Brandsø, ca. 1842

...

Johan Christian Dahl: Dansk vinterlandsskab med stendysse, 1838.

Som et lille afsluttende kuriosum - Saxo mente, at de største stensætninger må have været jætters værk:

»I det danske område må der i gamle dage have boet kæmper, det fremgår tydeligt af de enorme sten der er anbragt på de gamles grave og stenkamre. Og skulle nogen tvivle på at det er kæmpers værk, så kan han se engang på nogle af disse knejsende høje og fortælle - hvis han kan - hvem der så har slæbt de kolossale kampesten op på toppen af dem. Enhver der overvejer dette mirakel, må jo indse hvor usandsynligt det er at almindelige dødelige anstrengelser eller sædvanlig menneskelig styrke skulle have taget en blok der selv på flad mark slet ikke, eller kun vanskeligt lader sig rokke, og flyttet den op på så høj en bakketop. Men om de der har udført dette, var kæmper der levede videre efter syndflodens oversvømmelser, eller mænd med større legemsstyrke end andre, det har vi ingen overlevering om.«

Fra fortalen til Saxos Danmarkshistorie
Oversat af Peter Zeeberg, 2000

Heldigt, at han ikke skulle forklare pyramiderne.

Rune Engelbreth Larsen
13. januar, 2008