Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Opsigtsvækkende magasin-forsider

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

...

Til tider kan en forside på en avis eller et tidsskrift være så usædvanlig, at den skiller sig ud og sætter en dagsorden.

American Society of Magazine Editors (ASME) kårede i 2005 de 40 bedste amerikanske magasin-forsider gennem fyrre år, 1965-2005.

Rækkefølgen er ikke så interessant, men der er sjove, smukke og spektakulære forsider imellem.

Som bedste cover 'vandt' Rolling Stones' forside med Yoko Ono og John Lennon fra januar 1981. Billedet blev taget af Annie Leibovitz, få timer før Lennon blev myrdet i december 1980, og mon ikke det også er grunden til dets status (uden dog at ville forkleine fotografiets særegne komposition, der gør Ono til stammen, og Lennon til vedhænget)?

...

Blandt mine favoritter er bl.a. Steve McCurrys ikoniske forsidemotiv til National Geographic i juni 1985. Den let frygtsomme pige fra en afghansk flygtningelejr, har mistet sit hjem og sin familie efter et sovjetisk helikopter-angreb.

Enklere, men mere gribende end Picassos Guernica, fordi alt læses i pigens øjne - og vel nærmest dokumentar-fotografiets svar på Leonardo da Vincis Mona Lisa.

Det mest interessante er Esquires forside af Muhammed Ali som martyren Sankt Sebastian (april 1968). Kunstnerisk er det ret ordinært, men effekten er fortræffelig, og alle kender motivet, der parafraseres (ovenfor gengivet i Rubens' version, ca. 1618).

Den gennemborede Muhammad Ali er en kritisk kommentar til hans dom for at nægte at tage del i den amerikanske krigsmaskine under Vietnam-krigen.

Ali, der tidligere hed Cassius Clay, var konverteret til islam i 1964 og begrundede sin afvisning religiøst: »War is against the teachings of the Holy Qur'an. I'm not trying to dodge the draft. We are not supposed to take part in no wars unless declared by Allah or The Messenger. We don't take part in Christian wars or wars of any unbelievers.«

Mere direkte kritisk over for Vietnam-krigen udtalte han i 1966: »I ain't got no quarrel with them Viet Cong ... They never called me nigger.«

... Som reaktion på hans afvisning af at lade sig indrullere i hæren, fik han ikke alene forbud mod at bokse, men mistede desuden sine titler - hvilket er baggrunden for, hvordan og hvorfor Esquires Art Director, George Lois fik ideen til coveret.

Den eneste 'traditionelle' billedkunstner, der er repræsenteret med eget værk blandt ASME's udvalgte covers, er Roy Lichtenstein. Med drabene på Martin Luther King og Robert Kennedy i frisk erindring illustrerede han forsiden på Time (juni 1968): »The Gun in America.«

Apropos Liechtenstein - men uden sammenligning i øvrigt - bragte tidsskriftet Faklen i januar 2000 en forside med et billede af en pistol, hvis virkemidler ikke var synderligt subtile, men som fik Ekstra Bladet og andre til at forarges i voldsom grad.

... Dansk Folkeparti politianmeldte redaktøren (undertegnede) og krævede slet og ret bladet forbudt, mens Venstres folketingsmedlem, Inge Dahl-Sørensen ville have Kulturministeriet til at indstille den beskedne tidsskriftsstøtte.

På forsiden af bladet hed det: »Sådan anskaffer du dig en pistol legalt.« Hensigten var at skabe blikfang til en artikel, der dokumenterede den nationalistiske højrefløjs trusler mod indvandringen, og rubrikken på forsiden anførte da også: »Fik vi din opmærksomhed?«

Dansk Folkepartis anmeldelse og Inge Dahl-Sørensens krav blev pure afvist af både politiet og Kulturministeriet, der godt kunne læse indenad (jf. FAQ: »Opfordrede Rune Engelbreth Larsen og Faklen indvandrere til at føre væbnet krig?«).

Store amerikanske magasiner med tårnhøje oplag er sikret et flow i nyheds- og opinionsstrømmen, hvorimod mindre tidsskrifter i betydeligt højere grad beror på at blive bemærket via iøjnefaldende virkemidler - og kreative magasin-forsider kan skabe opmærksomhed.

Nedenfor yderligere et lille udpluk af de bedste amerikanske magasin-forsider, der både har haft ressourcerne og det kreative overskud - f.eks. Playboy (oktober 1971) med den første afroamerikanske fotomodel på coveret; Entertaiment Weekly (maj 2003) med The Dixie Chicks overmalet med skældsord, der skal illustrere den kritik og boykot, de blev udsat for efter at have kritiseret Bush's Irak-krig; og Esquire (maj 1969) med Andy Warhol druknende i en dåse flåede tomater: »The final decline and total collapse of the American avant-garde.«

Kreative magasin-covers - en særegen, politisk-kunstnerisk udtryksform, der er alt for få eksempler på, ikke mindst i Danmark.

...

Rune Engelbreth Larsen
6. september, 2007