Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Skal Rifbjerg følge dopet Riis ud af kultur-kanon?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det forlyder, at Bjarne Riis er blevet trukket ud af den idræts-kanon, som kulturminister Brian Mikkelsen har foranstaltet som bidrag til nationens stolthed over sig selv.

Årsagen er Riis' bekendelse af, at han var dopet under sin sportskarrieres højdepunkter i 1990'erne.

Nu er elitesportens grænser mellem lovlige og ulovlige hjælpemidler så hårfine, at det er vanskeligt ikke at smile lidt af den gravalvorlige forargelse over Riis' synderegister, der gør bekendelsen til en nationaltragedie af historiske dimensioner (jf. mit indlæg: Skinhellig forargelse over Riis).

Vi taler trods alt blot om underholdningsbranchen - Riis har mig bekendt ikke slået nogen ihjel eller løjet for Udenrigspolitisk Nævn.

Men nu skal han altså også ud af idrætskanonen - den har jeg absolut ingen holdning til, og hvis man kan hygge sig med at flytte ind og ud på pladserne her, så fred være med det.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor galt det dog ikke kunne gå, hvis denne praksis skulle gå hen og danne præcedens?

Jeg tænker på de andre områder inden for Brian Mikkelsens kulturkanon - f.eks. litteratur, musik og film? Gad vide, om nogen af de kårede værker, er blevet skabt af under indtagelse af rusmidler?

Klaus Rifbjerg ved vi jo, har røget hash - endog på Kulturministeriets trappe ...! Han må vel samme vej som Riis?

Ud af kanon med Rifbjerg.

Tom Kristensen, der figurerer i den litterære kanon med et digt, var bestemt heller ikke ganske appelsinfri - ud.

Vi må jo huske på, hvilken konkurrenceforvridning det ville være, hvis unge forfatterspirer skulle blive inspireret af sådanne forbilleder og begynde at digte, mens de var dopet af hash eller det, der er værre?

Det er jo snyd over for de mange retskafne forfattere, som troligt har skrevet med gåsefjerspen, mens de kun har indtaget Marcussens Universal Urtethe og en pose økologiske pebermynthebolcher.

Tør vi overhovedet tænke på, hvad f.eks. Gasolin og The Savage Rose muligvis dopede sig med i 1960erne og 1970erne for at komme på kulturministerens kanon over populærmusik?

Og hvad med Asger Jorn, der sagde: »Enten går du til yderligheder, eller også går du slet ikke.«

Er dét en fair indstilling at indtage - og bør det ikke diskvalificere ham fra Brian Mikkelsens kanon over billedkunst, når der nu findes så mange andre, artige kunstnere, der ikke er gået til yderligheder?

Og gad vide, hvad Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller var på, da de skabte Bennys Badekar? For slet ikke at nævne Lars von Trier, da han lavede Idioterne, som ligeledes er optaget på kanonlisten over danske film.

Han kan da vist ikke have været helt clean, Brian?

Rune Engelbreth Larsen
1. juni, 2007