Statsadvokat Karsten Hjorth manipulerer med højesteretsdom
Af Rune Engelbreth Larsen 
Statsadvokatens brev, hvor anmeldelsen af otte ledende DF'ere afvises, er scannet og online, så eventuelle interesserede kan læse hans begrundelse online: Afvisning af tiltale.
Brevet er underskrevet af en politiadvokat, men er i overensstemmelse med statsadvokat Karsten Hjorths udmeldinger i pressen og også skrevet på statsadvokatens vegne.
Som man kan se, består hovedbegrundelsen i en specifik henvisning til Højesterets bemærkninger til en dom fra august 2000. Det helt absurde er imidlertid, at disse højesteretsbemærkninger handler om, at en politiker godt kan dømmes i henhold til racismeparagraffen, trods den udvidede ytringsfrihed. Der er tale om en vægtning af forpligtelserne i Den Europæiske Menneskeretskonvention og FN's Racismekonvention, og den pågældende sag ender med en dom til Glistrup.
Statsadvokaten bruger med andre ord Højesterets begrundelse for at fælde dom til at begrunde sin egen afvisning af at rejse tiltale.
Ja, det er nøjagtigt så absurd, som det lyder - og det er ifølge Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC) en fremgangsmåde, som Karsten Hjorth (og politiadvokaten) har brugt gentagne gange. Dertil kommer, at Karsten Hjorth tidligere er blevet skarpt irettesat af FNs racismekomité for at undlade at rejse tiltale mod Pia Kjærsgaard, da hun sammenlignede somaliere med voldtægtsforbrydere og pædofile.
I de originale Højesteretsbemærkninger, som statsadvokaten selektivt citerer fra, hedder det imidlertid bl.a.:
|
Højesterets bemærkninger til dom over Mogens Glistrup (Sagsnummer: U.2000.2234H), som statsadvokaten bruger til at afvise en tiltale mod otte fremtrædende medlemmer af Dansk Folkeparti:
»Tiltalte lagde (...) en befolkningsgruppe for had på grund af dens tro og oprindelse. Tiltaltes udtalelser er således groft forhånende og nedværdigende over for denne befolkningsgruppe. De kan ikke legitimeres under påberåbelse af videnskabelighed eller saglig debat, og det er uden betydning for en bedømmelse af strafbarheden efter straffelovens § 266 b, stk. 1, hvorledes islam bogstaveligt kan forstås, eller hvilke sam-fundsmæssige konsekvenser en virkeliggørelse af fundamentalistiske muslimers program har afstedkommet. Gerningsindholdet i § 266 b skal fastlægges under hensyn til ytringsfriheden. Ytringsfriheden er grundlæggende for et demokratisk samfund, idet tolerance overfor andres meninger er en nødvendig forudsætning for den frie debat. Ytringsfriheden skal imidlertid udøves med fornøden respekt for andre menneskerettigheder, herunder retten til beskyttelse mod trosdiskriminerende forhånelse og nedværdigelse. Tiltalte har som politiker taget aktiv del i den politiske debat som led i sit arbejde for en restriktiv udlændingepolitik vendt mod muslimer. Det kan ikke i sig selv anses for strafbart i en sådan debat at argumentere med en henvisning til islams skriftsteder eller til samfundsmæssige konsekvenser af fundamentalistiske muslimers program. Sådanne henvisninger kan imidlertid ikke retfærdiggøre en forhånelse og nedværdigelse som den, tiltaltes udtalelser er udtryk for. En debat om tiltaltes politiske mål afskæres ikke ved en kriminalisering af sådanne udtalelser. Hensynet til den særligt vidtgående ytringsfrihed for politikere om kontroversielle samfundsanliggender kan derfor ikke begrunde straffrihed for tiltalte. På denne baggrund tiltræder Højesteret, at tiltalte har realiseret gerningsindholdet i straffelovens § 266 b, stk. 1, således som denne bestemmelse må forstås i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og artikel 17.« (23. august 2000)
|
Ud over den principielle hovedbegrundelse (altså den misvisende henvisning til Højesterets bemærkninger), ledsages statsadvokatens afvisning af kommentarer til hver eneste af de 12 udsagn, der er anmeldt. Bortset fra den eklatante fejl, at man altså hævder ikke at kunne finde ét af udsagnene (til trods for at det ER offentligt tilgængeligt på Camres hjemmeside, jf. denne pressemeddelelse), så er den ene kommentar mere betænkelig end den anden.
Men man kan selv sammenligne hver enkelt af disse kommentarer med de uddybende kommentarer, som medfulgte vores anmeldelse - og som er tilføjet under hvert enkelt af de 12 anmeldte udsagn.
Og baggrunden for hele anmeldelsen i form af de 66 anmelderes fælleserklæring findes her: Derfor afprøves racismeparagraffen.
Men afgørelsen ankes som nævnt til rigsadvokaten - om han så har samme politisk motiverede berøringsangst over for DF som politi- og statsadvokaten, vil vise sig.
Og apropos - det var også statsadvokat Karsten Hjorth, der for knap halvandet år siden afviste at tiltale Louise Frevert - på det spinklest tænkelige grundlag, som jeg dengang fremhævede i en pressemeddelelse i 2006: Skandale ikke at sigte Frevert.
Med Karsten Hjorth som statsadvokat har regeringen og Dansk Folkeparti en trofast embedsmand, der gang på gang forhindrer en domstolsprøvelse af disse sager.
Rune Engelbreth Larsen
20. maj, 2007
