Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Kampen i blogosfæren

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det herligt aparte begreb, Blogosfæren henviser til bloggeres og hjemmesideskribenters »dimension« på nettet og dukker i stigende grad op som særskilt betegnelse.

For en del måneder siden fandt Berlingske Tidende ud af, at der var en pæn overvægt af højrefløjs-bloggere på listen Chart.dk, hvilket bl.a. blev til en absurd historie om venstrefløjens maskin-stormeri og teknologi-forskrækkelse.

Ugebrevet Mandag Morgen tog i denne uge historien om det politiske styrkeforhold i blogosfæren op og konstaterede atter, at der blandt de ti højstplacerede blogs på Chart.dk var en stor overvægt af såkaldt national-konservative og national-liberale blogs.

Eftersom Humanisme.dk var en af de få alternativer på top ti, blev undertegnede interviewet til ugebrevet:

Overraskende er det til gengæld, at de venstreorienterede blogs slet ikke kan følge med. En af de eneste frontkæmpere med gennemslagskraft på den fløj er Rune Engelbreth Larsen, tidligere formand for Minoritetspartiet og i dag kommentator på Politiken og blogredaktør på humanisme.dk. Han ærgrer sig over, at venstrefløjen er så tavs ikke bare på bloggen, men også i den bredere samfundsdebat: »Hvor er alle de venstreorienterede henne? Jeg er næsten lige ved at sige, at de brokker sig for lidt. Dansk Folkeparti og andre ligesindede brokker sig over alt - ligefra fra absurde påstande om Danmarks Radios venstredrejning til andre emner, der er helt ude i hampen.«

Med den fremgangsmåde er det - ifølge Rune Engelbreth Larsen - i snart 10 år lykkedes for Dansk Folkeparti at sætte den politiske dagsorden: »Det har de fået ufattelig mange tæsk for, men det har været en del af prisen. Dansk Folkeparti er nemlig ikke noget populistisk parti, der har indrettet sig efter folkestemningen. Den har de selv skabt ved at være i offensiven konstant. Søren Krarup sagde det samme om indvandrere for 20 år siden i Den Danske Forening, som han gør i dag, så man ved, hvor man har ham«, siger Rune Engelbreth Larsen, der mener, at venstrefløjen burde præge dagsordenen langt mere offensivt.

I stedet er venstrefløjen ifølge hans vurdering nærmest nærmest usynlig i den offentlige debat. Og er den endelig er synlig, er det ofte på grund af interne stridigheder: »Der mangler vovemod og engagement. Men man må konstatere, at det er højrefløjen, der hidtil har ført an i ti års kulturkamp,« siger Rune Engelbreth, der peger på, at det formentlig er de samme mekanismer, der er på spil i bloguniverset.

Rune Engelbreth understreger dog, at bloggen stadig er en så forholdsvis ny kommunikationskanal i det politiske liv, og at det er for tidligt at drage endelige konklusioner.

Af Poul Anders
Ugebrevet Mandag Morgen, 30.4.2007

Hvis det går som i USA, vil alternative internet-kilder kunne spille en betydeligt større rolle de kommende år og åbenbare nye tendenser og styrkeforhold, som det er for tidligt at spå om.

Enkelte blogs på Chart.dk sniger sig faktisk op på besøgstal, der ligger på omkring 50 procent af f.eks. Kristeligt Dagblads online-besøg - på denne liste skiller Uriasposten sig markant ud og har endog lidt flere besøgende, end denne avis har læsere på nettet.

Det er endnu langt fra »amerikanske tilstande«, men immervæk et fingerpeg om, at mainstream-medier på længere sigt kan få reel konkurrence.

At benytte Chart.dk som ene-kilde til en opgørelse af den politiske fordeling i blogosfæren er imidlertid i bedste fald indskrænket - en lang række blogs er tilknyttet politiske partier og dagblade som bl.a. Politiken og Nyhedsavisen, ligesom der er mange andre systemer som f.eks. Smartlog, hvor langtfra alle er tilmeldt Chart.dk.

Desuden er det kunstigt at sondre rigidt mellem blogs og ikke-blogs, al den stund at der i mange tilfælde blot er tale om forskellig form for politisk meningsdannelse - eksempelvis indgår den venstreorienterede portal Modkraft.dk ikke i opgørelsen noget steds på Chart.dk, skønt den utvivlsomt ville placeres som nr. 1. I tilspidsede politiske situationer er siden oppe på 10.000-20.000 daglige besøgende.

Derfor er historien om blogosfærens højreorienterede dominans naturligvis en ikke-historie, for realiteten er, at ingen dybest set kan sige noget som helst konkret om fordelingen af besøgsantal på alle danske blogs og portaler med politisk kant.

Men derfor kan det naturligvis være interessant at se på visse tendenser alligevel.

P1-programmet Harddisken har lavet et 15-minutters indslag om kampen i blogosfæren, hvor Uriaspostens redaktør, Kim Møller og undertegnede diskuterer tendenserne. Det blev sendt torsdag den 3. maj i sendefladen kl. 20.00-21.40 og genudsendes i sendefladen, søndag den 6. maj, kl. 14.30-16.00.

Det kan desuden høres online her: Højrefløjen dominerer blogosfæren.

Rune Engelbreth Larsen
4. maj, 2007