Humanisme.dk

      BLOG | OM | REGISTER | FORFATTERSKAB | FILM-ANBEFALINGER | BOGANMELDELSER | FOTOS | LINKS | SØGNING
      INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | POESI | KUNST | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

...
Aktuelt
Aktuelt
Alle månedens opdateringer
Se udvalgt film- eller tv-klip fra sektionen 'Levende billeder'
Dagens bevingede ord

ALEXIS DE TOCQUEVILLE: »I vort samfund truer alt med at blive så lige, at det enkelte menneskes særtræk fuldstændig forsvinder og bliver erstatter af det normaliserede menneskes fælles træk.«

Dagens filmanbefaling

I Det levende slot tryller Ødeheksen den unge Sophie om til en gammel kvinde, der imidlertid tager den magiske kamp op og konfronterer troldkvinder og fortryllede maskiner. Hun forelsker sig i Hauru, som dog snart viser sig at være underlagt en anden forbandelse som både monster og menneske. Filmen er instrueret af den japanske tegnefilmsinstruktør Miyazaki, der bl.a. også har skabt mesterværket Prinsesse Mononoke og den fantastiske Chihiro og heksene. Læs mere: Det levende slot ...

Dagens essay fra arkivet

Rafael indtager næst efter Leonardo da Vinci og Michelangelo sin plads i renæssancekunstens uformelle treenighed med en lange række mesterværker, heriblandt Jomfru Marias trolovelse. Rafael har endvidere udstyret kompositionen med en enkel, men klar symmetrisk symbolik. To cirkler og et kvadrat, der omkranser motivets øvre og nedre del, skaber det helt iøjnefaldende knudepunkt netop i ringen, som Josef rækker Maria. Læs mere ...

Om Rune Engelbreth Larsen
Facebook-profil
Biografi
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danarige - en genopdagelse af Danmarks landskaber i ord og fotos
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - modstandsbevægelsen mod Dansk Folkeparti
Faklen.dk
Modspil.dk
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Øvrige anbefalede links
...
Kontakt Humanisme.dk

eXTReMe Tracker DanskeWeblogs.dk | Indeks over de danske blogs
Humanisme.dk

Asmaa Abdol-Hamid og tørklædet - igen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

...

Asmaa Abdol-Hamid, folketingskandidat (EL)

Asmaa Abdol-Hamid er blevet opstillet som en af Enhedslistens kommende folketingskandidater og har dermed en chance for at komme i Folketinget.

Derfor har der nu atter rejst sig et ramaskrig mod den unge muslimske politiker fra Vollsmose i Odense, fordi hun bærer hovedtørklæde - det samme oplevede vi, da hun optrådte som tv-studievært på DR2 sammen med Adam Holm. Dengang blev protesterne anført af Vibeke Manniche fra Trykkefrihedsselskabets skuffe-organisation, Kvinder for Frihed, og Lone Nørgaard fra Dansk Kvindesamfund - beskrevet og kommenteret her: Dansk Kvindesamfund og Doktor Manniche.

At Asmaa Abdol-Hamid nu bliver folketingskandidat har fået Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby til at protestere, for som han skriver om udsigten til muslimsk hovedtørklæde i folketingssalen: Her »ophører min forståelse for muslimernes ret til forskellighed« (Horsens Folkeblad, 13.4.2007).

Trykkefrihedsselskabets formand, Danmarks islam-fjende nr. 1, Lars Hedegaard farer helt ud af tangenten og advarer mod, at en tørklædeklædt politiker ligefrem vil føre til både sydafrikansk apartheid-system og fundamentalistisk islamisme (sic!): »Med sådan et medlem af Folketinget har vi cementeret apartheid her i landet. (...) Det bliver ligesom med de sorte og de hvide i det gamle Sydafrika. Det kan kun ende med et af to: enten må danskerne rette ind efter den nye islamistiske orden, eller også bliver der et opgør. Det blev der jo også i Sydafrika.« (Nordjyske Stiftstidende, 11.4.2007).

...

Hans Kristian Skibby, MF (DF)

Paranoiaen kan vanskeligt overgås - det skulle da lige være af Hedegaard selv, hvilket man kan forvisse sig om ved at kaste et blik på sektionen Dansk Hate-speech og/eller klikke direkte på Lars Hedegaard.

Hvor meget Hedegaard & Co. end stamper i gulvet, eksisterer der ingen regler, som forbyder et medlem af Folketinget at bære hovedtørklæde. Der er til gengæld eksempler på, at andre typer af påklædning har fået konsekvenser - f.eks. måtte Preben Wilhjelm engang træde ned fra Folketingets talerstol, fordi han formastede sig til at møde frem iført shorts, beretter Jydske Vestkysten (17.4.2007).

Samme avis skriver endvidere, at Kim Behnke (daværende medlem af Fremskridtspartiet) end ikke fik lov til at betræde talerstolen på Christiansborg, engang han var iført nissehue.

Spørgsmålet er så, om Dansk Folkeparti vil benytte disse eksempler som »præcedens«? Intet kan vel komme bag på nogen længere, når det gælder rækkevidden af de absurditeter, partiet vil gribe til, for at stimulere det anti-islamiske hysteri.

Et illustrativt kuriosum er det så til gengæld - som Raapil i samme anledning minder om - at Enhedslstens Line Barfod og Pernille Rosenkrantz-Theil i en morsom og kreativ lille aktion for år tilbage optrådte i folketingssalen iført opfindsom hovedbeklædning.

...

Pernille Rosenkrantz-Theil, MF (EL)
Ureglementeret hovedbeklædning i Folketinget?

Rosenkrantz-Theil spurgte ved den lejlighed Dansk Folkepartis Louise Frevert om grænserne for hovedbeklædning: »Hvis det nu er den amerikanske version af Aladdin, så må man tage udgangspunkt i, at det er den amerikanske, kristne kultur. Hvis det nu er den persiske version af Aladdin, så er der jo tale om et arabisk-islamisk udgangspunkt. Vil hovedbeklædning i begge tilfælde være forbudt, eller vil den kun være det i det tilfælde, den bliver båret af en perser med islamisk baggrund? Fru Louise Frevert mener, at hvis man går med tørklæde, så er det det samme, som at man siger, man går ind for Sharialovgivning og nærmest steninger. Betyder det, hvis man går med kors, går man ind for, at kvinder skal tie i forsamlinger?« (28.5.2004).

Eller - kunne man tilføje i en anden boldgade - hvis man som Louise Frevert og Ebbe Talleruphuus offentliggør racistiske artikler med nazistisk retorik, betyder det så, at man går ind for Endlösung? Det sidste synes oprigtig talt mindre usandsynligt end at stemple et muslimsk tørklæde som Apartheid og totalitarisme.

Senest har også Dansk Folkepartis Søren Krarup blandet sig i feltet over hysterikere, der overbyder hinanden i forargelse over Asmaa Abdol-Hamid på grund af hendes hovedtørklæde: »For så vidt som man siger, at hagekorset er symbolet på nazismen, så er det jo altså af samme art som islams tørklæde.« (Politiken.dk, 18.4.2007).

Det er afslørende, som Dansk Folkepartis chef-teolog formår at kaste med retoriske betonklodser i betragtning af det glas-kastel af paralleller til nazisternes antisemitiske propganda, han selv logerer i, jf.: Antisemitiske og antimuslimske propagandamekanismer.

Til den bestandigt tilbagevendende debat om muslimske hovedbeklædning i almindelighed og Abdol-Hamids tørklæde i særdeleshed, udtaler hun selv: »Det er ikke anderledes, end at nogen vælger at bære slips. Det er en del af den personlige frihed, og hvis vi indskrænker den, begynder vi at have meget til fælles med de lande, vi forsøger at eksportere demokratiet til.« (Jydske Vestkysten, 17.4.2007).

Selvfølgelig er det en del af den personlige frihed, alt andet er absurd. Og hvis der var nogen rygrad til på Christiansborg, tog alle kvindelige folketingsmedlemmer uden for Dansk Folkeparti naturligvis hovedtørklæde på i en uges tid. Det ville være solidaritet. Det ville være feminisme. Det ville flytte noget.



Rune Engelbreth Larsen
18. april, 2007