Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Nørrebros generobring - efter rydningen af Ungdomshuset

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Sammenstødene på Nørrebro er en historie i tre akter: Første akt om Faderhusets udspekulerede overtagelse af Ungdomshuset for en slik, trods en lang årrække uden problemer mellem politi og brugere; anden akt om lokalpolitikernes klare ansvar for ikke at løse en politisk konflikt, som de selv havde skabt; og tredje akt om en politisk kamp, der røber en voldsom og forståelig frustration i en vidtforgrenet subkultur, men kører af sporet. Nørrebro må generobres af beboerne ...

FØRSTE AKT: FADERHUSET SNYDER LOKALPOLITIKERNE

Det er et faktum, at Københavns kommunalpolitikere satte ejendommen på Jagtvej 69 til salg i 1999, skønt husets brugere officielt havde fået overdraget brugsretten i 1982, og skønt der ifølge politidirektør Hanne Bech Hansen »i en lang årrække« ikke havde været problemer mellem de unge og politiet, som hun allerede understregede før salget og gentog få måneder før rydningen (3.7.1998 og 20.10.2006).

Det er også et faktum, at kommunalpolitikerne vurderede, at den fundamentalistiske menighed Faderhuset med Ruth Evensen i spidsen slet ikke var en »seriøs køber« og derfor afviste at sælge dem huset, men at menigheden i stedet købte huset for en slik med en snedig og uigennemskuelig selskabskonstruktion som mellemled.

Det er ubetvivleligt, at Ruth Evensens ikke har haft andre motiver til at overtage Ungdomshuset end hendes politiske og religiøse antipati samt de mange millioner, der kan tjenes på grunden ved at jævne huset med jorden.

Derfor var det kort og godt kommunalpolitikernes opgave og ansvar at finde en løsning på en konflikt, som de selv havde skabt, og derfor er og bliver det misvisende at reducere konfliktens udgangspunkt til et blot og bart spørgsmål om »ejendomsret«.

ANDEN AKT: KOMMUNENS PSEUDO-LØSNING

Situationen før rydningen var derfor den paradoksale, at Faderhuset havde juraen på deres side, mens de unge havde brugsretten på deres. De ansvarlige for denne hårdknude var ubestrideligt kommunalpolitikerne, og derfor burde kommunalpolitikerne som minimum netop overdrage brugsretten til et andet hus lige så kvit og frit til brugerne, som de i sin tid havde gjort med Jagtvej 69.

Det politiske pseudo-løsning at kræve et stort millionbeløb i betaling for et nyt ungdomshus var med andre ord lige så grotesk, som salget af Ungdomshuset til Faderhuset for en slik, og derfor er og bliver ansvaret for konfliktens opblussen efter rydningen uundgåeligt lokalpolitikernes.

TREDJE AKT: BEBOERNE MÅ GENEROBRE NØRREBRO

Kaosset, hærværket og de voldelige konfrontationer på Nørrebro og flere andre steder i København er dækket af halvandet hundrede journalister med tv-kameraer og mikrofoner ved frontlinjerne, hvorfra de giver det halve Danmark et overdrevet indtryk af en borgerkrigszone, men medierne er åbenbart blottet for kendskab til (eller vilje til at berette om) den udslagsgivende forhistorie, hvor Faderhuset overtog huset ved simpelthen at snyde politikerne.

Men tilbage står ikke desto mindre en aktuelt fortvivlende situation, hvor Nørrebros beboere og mange af Ungdomshusets egne brugere er fanget mellem kampklædt politi, der rask væk ransager lejligheder uden ransagningskendelser, og brostenskastende unge uden mål og med. Ungdomshusets brugere har ladet sig kidnappe af en række aktivister fra ind- og udland, der tilsyneladende primært vil have afløb for nok så forståelige frustrationer, og som derfor formålsløst raserer deres medbeboeres bydel i stedet for at føre en målrettet politisk kamp.

Resultatet er, at negative fordomme for alvor cementeres om hele denne unikke bydel, der i virkeligheden er kendetegnet af en velfungerende, multikulturel mangfoldighed, men hvor den generelle kamp for et humanistisk og tolerant samfund i disse dage går op i afreagerende ballade og brutalitet fra medløberes og politiets side.

Der er forskel på at forsvare sit liv og sine værdier mod et ensrettende system eller direkte overgreb - og så at rasere på må og få, hvor medbeboeres opgange hærges, og inventar og tusindvis af skolebøger går op i bål og brand.

I et stadig mere ensrettet samfund er der brug for engagerede og entusiastiske forkæmpere for flere fristeder og større pluralisme, og så meget desto vigtigere er det, at engagementet kastes ind i kulturkampens opgør med forstokket normalitetstvang og intolerance i stedet for at kaste sine medbeboeres bydel ud i bogbrand og retningsløs destruktion.

At gøre Nørrebros gader, butikker og beboere til det utilsigtede, men uundgåelige offer for et opgør med politisk hykleri, gavner blot de politikere, som hele tiden har ønsket Ungdomshuset i almindelighed og Nørrebros multikulturelle oase i særdeleshed ad helvede til.

Danmarks generobring: http://www.humanisme.dk/diverse/generobring.php Derfor må Nørrebros beboere generobre Nørrebro fra medløberes raseren såvel som fra skinhellige lokalpolitikere, der nu har travlt med at vaske deres hænder, men som ubestrideligt har undfanget konflikten.

- for et generobret humanistisk og pluralistisk Danmark med flere fristeder!

Rune Engelbreth Larsen
4. marts, 2007