Den hemmelige krig og Anders Fogh Rasmussens dobbeltmoral

Af Rune Engelbreth Larsen

Hvem husker ikke statsminister Anders Fogh Rasmussens ubøjelige linje under karikaturkrisen, hvor han forfægtede det pudsige synspunkt, at så meget som at kommentere Jyllands-Postens Muhammedkariakturer ville være at indskrænke ytringsfriheden? Dengang sagde han bl.a.:

- For mig er det overhovedet ikke relevant i denne debat, hvad Jyllands-Postens motiv må have været, fordi pressen har frihed til at bringe, hvad den vil. Jeg vil ikke tage stilling til motivet, fordi så er jeg selv med til at afspore debatten ved at acceptere en præmis om, at der overhovedet kan være en grænse for ytringsfriheden.

- Det ville også være helt forkert, hvis en regering i et frit folkestyre giver en vurdering af, om dét, pressen bringer, er i orden. Jeg tror, at der ville lyde et ramaskrig, hvis regeringen skulle til at gøre sig til smagsdommer over den redaktionelle linje på de enkelte medier.

Kilder: Jyllands-Posten den 30.10.2005 og Ritzau den 25.1.2006.

Det er værd at betænke nu, hvor regeringen og regeringstro mediefolk løber stormløb mod Christoffer Guldbrandsens og Nils Giversens dokumentarfilm Den hemmelige krig, der dokumenterer, at danske soldater har udleveret afghanske fanger til amerikanerne og dermed udsat dem for tortur-risiko, stik imod officiel dansk politik.

Dennegang vil regeringens voldsomme angreb på en del af pressen ingen ende tage. Anders Fogh Rasmussen afviser imidlertid at sidestille holdningen i dag med sin egen reaktion under karikaturkrisen: »Jamen, det er jo to vidt forskellige sager. Tegningesagen handlede om, at der var kræfter – også kræfter udefra, som ville blande sig i, hvad en dansk avis havde lov til at bringe. Det handler om ytringsfriheden.« (Politiken, 26.1.2007).

Argumentet er ude i skoven (også når vi ser bort fra den aldeles misvisende karakteristik af, hvad karikaturkrisen handlede om!). Statsministeren afslører nemlig her sin fuldkommen arbitrære skillelinje imellem, hvorvidt det er et spørgsmål om ytringsfrihed eller ej at kommentere og kritisere pressen - en skillelinje, der således var principielt fraværende i hans argumentation for slet ikke at ville tage stilling til Muhammedkarikaturerne.

Dengang var det således helt og aldeles irrelevant at tage stilling til JP's motiv, men nu beklikkes Danmarks Radios motiv uden videre af regeringspolitikere: »Jeg kan efterhånden godt forstå, at man laver en motivgranskning af DR,« siger Pia Christmas-Møller (Nyhedsavisen, 25.1.2007).

Dengang var det helt forkert, hvis regeringen gav en vurdering af, om dét, pressen bringer, er i orden, og Fogh advarede mod det ramaskrig, det ville afstedkomme, hvis regeringen optrådte som smagsdommer over den redaktionelle linje på de enkelte medier ...

Nøjagtigt dette er imidlertid, hvad der sker over for Danmarks Radio nu. Fra Foghs side. Fra Christmas-Møllers side. Og fra talrige andre regeringspolitikeres side.

Statsministerens angreb på DR har også mødt international kritik fra Index on Censorship, hvorfra redaktør Rohan Jayasekera netop drager paralleller til karikaturkrisen: »Den danske regering bør ikke skyde budbringeren, fordi de ikke kan lide budskabet. Statsministeren har samme ret som en hver anden dansker til at klage over et bestemt medie til Pressenævnet. Det må være den rigtige måde at gribe det an på.«

Og Jayasekera tilføjer: »Statsministerens budskab kan være med til at underminere Danmarks sag rundt om i verden. I den muslimske verden vil man sige: Der er ytringsfrihed, når muslimer bliver kritiseret, men der er ikke ytringsfrihed, når den danske regering bliver kritiseret.« (Politiken.dk, 26.1.2007).

Pia Kjærsgaard slutter op om statsministeren i allerbedste konspiratoriske stil: »Vi så det under strejkerne i daginstitutionerne, og jeg har også mærket det på egen krop. DR har jo gennem en lang periode ført kampagnejournalistik mod Dansk Folkeparti. Jeg synes ligefrem, man kan se afskyen lyse ud af øjnene på studieværterne, når de [omtaler] Dansk Folkeparti.« (Nyhedsavisen, 25.1.2007).

Den ret alvorlige sag til trods, er det nu vanskeligt ikke at trække på smilebåndet her ...

Men al denne polemik til trods har man kun kunnet finde ganske få unøjagtigheder og skønhedsfejl. Her er uddrag af Politikens anskuelige sammenholdning af pro et contra:

1. angreb: I et interview i DR's film 'Den hemmelige krig' siger den amerikanske forhørsleder Chris Hogan, at det danske flag er blevet »set på soldater, der afleverede fanger, fem-seks gange«. Men ifølge Nyhedsavisen er Hogan mere forbeholden i det oprindelige klip. (...)
Forsvar: Over for DR afviser Chris Hogan at være ukorrekt citeret og manipuleret. Han fastholder, at citaterne i filmen er »korrekte og retvisende«. DR erkender dog, at ordet might – som oversat til dansk betyder måske – ikke er med i underteksterne. Derimod fremgår ordet tydeligt af lydsporet på klippet. (...) Selv siger Hogan til DR, at hans forbeholdne might kun gik på, om det var fem eller seks gange, danskerne bragte fanger ind i lejren – ikke om de gjorde det eller ej.

2. angreb: Ifølge Nyhedsavisen bruges begge de amerikanske forhørsledere Chris Hogan og Ed Herman i filmen til at bevise, at danske soldater »rutinemæssigt« bragte fanger til Kandaharlejren i Afghanistan. Påstanden er, at det skete mere end de to gange, regeringen har oplyst over for Folketinget. Interviewet med Herman er klippet på en måde, så det ser ud, som om han bekræfter, at det er sket flere gange, mener Nyhedsavisen.
Forsvar: Ed Herman afviser over for DR, at hans udtalelser i 'Den hemmelige krig' er blevet misbrugt og fordrejet. Han siger, at han er citeret korrekt i filmen, og har heller ingen indvendinger imod den måde, han optræder på i filmen. (...)

3. angreb: I filmen siger Hogan, at han kunne genkende de danske soldater, fordi de havde et dannebrog på deres ærme. Ifølge regeringen og Nyhedsavisen er denne oplysning ikke korrekt, idet de danske specialstyrker »som udgangspunkt« ikke bar dannebrog på ærmerne. (...)
Forsvar: TV-avisen har i et indslag interviewet frømanden Stefan Nonboe. Han siger, at frømændene, som var en del af specialstyrkerne, fik direkte ordre til at bære dannebrog på deres uniform. Ifølge DR har TV-avisen talt med flere elitesoldater, der underbygger denne udtalelse.

4. angreb: I det samme indslag om dannebrogsflagene viser TV-avisen ifølge Nyhedsavisen et billede af Stefan Nonboe, hvor han ikke bærer det omtalte dannebrogsflag. Dette svækker Nonboe som kilde, mener Nyhedsavisen.
Forsvar: Det er ikke korrekt. Nonboe siger til DR, at dannebrogsflaget på billedet er skjult af »hans øvrige udstyr«. I øvrigt bringer TV-avisen i samme indslag otte billeder af elitesoldater i aktion i Afghanistan i 2002, som alle sammen bærer et dannebrog på deres ærme.

5. angreb: TV-avisen har interviewet jægersoldaten Norman Kristiansen, som siger, at det skete flere gange, at de danske soldater ikke bar dannebrogsflag på deres skuldre. Denne information har TV-avisen undladt at viderebringe.
Forsvar: Det er korrekt, at Norman Kristiansen over for TV-avisen har oplyst, at det ikke er normal procedure for jægersoldater at have flag på. Men Kristiansen har også sagt, at han ikke kan afvise, at enkelte jægersoldater bar flaget. Han ved heller ikke, om frømændene bar flag eller ej. TV-avisen valgte ikke at bringe den præcise ordlyd af interviewet, fordi der var tale om baggrundsinformationer sagt uden for citat.

6. angreb: DR bringer billeder af soldater med dannebrogsflag på ærmet. Men billederne er ikke taget i Afghanistan i 2002, som er sagens omdrejningspunkt, men i 2006.
Forsvar: Det er korrekt, at DR bragte disse billeder. Der er tale om såkaldte genrebilleder, der bliver brugt generelt. Det er forsvaret selv, der ifølge DR har udleveret billederne til tilrettelæggerne af 'Den hemmelige krig'. De blev orienteret om, at DR ville bruge billederne i filmen. (...)

7. angreb: TV-avisen fremstiller forsvarsminister Søren Gade (V) som utroværdig ved »bevidst« at undlade dele af et svar, som Gade har afgivet om sagen til Folketinget. I den udeladte del af svaret skriver Gade, at det ikke kan udelukkes, at enkelte soldater bar dannebrogsflag.
Forsvar: Ifølge DR er det afgørende i sagen, hvorvidt danske soldater »som udgangspunkt« har båret dannebrogsflag eller ej. (...) Da TV-avisen kunne bringe dokumentation for det modsatte, valgte man ikke at bringe den sidste del af svaret.

8. angreb: TV-avisen påstår, at Søren Gade, først efter at 'Den hemmelige krig' i 2006 var blevet sendt, har oplyst, at danske soldater to gange har taget fanger. Det er usandt. Gade har fire gange tidligere svaret Folketinget, at Danmark havde udleveret fanger til USA.
Forsvar: Ved en gennemgang af folketingsdebatterne medgiver DR, at Gade 17. maj 2006 i en debat i salen siger, at man havde overdraget fanger til USA. Og den fejl beklager DR. Men DR mener også, at Gade før denne udtalelse ikke i »folkeretlig forstand« over for Folketinget ville erkende, at danske soldater rent faktisk havde overleveret krigsfanger til USA.

9. angreb: I et interview med styrkechefen for de danske elitesoldater i Afghanistan, Frank Lissner, spørger en af tilrettelæggerne bag 'Den hemmelige krig', om danske styrker har tilbageholdt og overleveret fanger til USA. Det svarer Lissner ja til, hvorpå tilrettelæggeren forvirrer styrkechefen ved at sige, at der er tale om helt nye oplysninger, og at de går imod de udtalelser, som forsvarsministeren tidligere er kommet med. Men tilrettelæggeren lyver, idet Søren Gade netop tidligere har sagt til Folketinget, at Danmark har tilbageholdt fanger i Afghanistan.
Forsvar: Ifølge DR havde tilrettelæggerne, da Frank Lissner 8. september blev interviewet, følgende viden: Søren Gades oprindelige svar til Folketinget samt en kontorchefs udlægning af samme svar. Kontorchefen fastslog dengang over for DR, at danske styrker »ikke fysisk havde tilbageholdt personer i Afghanistan«. Dette udsagn fremgår også af filmen, skriver DR.

10. angreb: I filmen hævdes det, at Udenrigsministeriet advarede Danmark imod at gå i krig i Afghanistan. Det er usandt, mener Nyhedsavisen.
Forsvar: I filmen fremlægges et notat udfærdiget af Udenrigsministeriet. I notatet advarer Udenrigsministeriet ifølge DR Statsministeriet om, at tilbageholdte i Afghanistan har krav på krigsfangestatus. Notatet er skrevet af Udenrigsministeriets jurister som reaktion på USA's daværende forsvarsminister, Donald Rumsfelds udmeldinger om, at fanger ikke længere skulle have status som krigsfanger efter den humanitære folkeret.

Politiken, den 26. januar 2000

En nøgtern gennemgang heraf kan vanskeligt konkludere andet, end at punkt 7 burde have været præciseret, men at dette ingen som helst forskel gør ved fremstillingen i øvrigt. Den eneste regulære fejl finder vi under punkt 8.

Det er således korrekt, at forsvarsminister Søren Gade modsat oplysningerne i dokumentarudsendelsen i en folketingsdebat har indrømmet, at man har overgivet fanger til USA, hvilket derfor burde være nævnt - men heller ikke dette ændrer dog ved den kendsgerning, at forsvarsministeren også har løjet.

Alle andre kritikpunkter falder til jorden. Udsendelsen er ganske enkelt så velresearchet og holdbar, som al rimelig dokumentation og saglighed kan kræve.

Også Danmarks Radios seerredaktør, Jacob Mollerup afviser hovedparten af kritikken. Selv om han finder, at udsendelsens anklage mod regeringen mere er »sandsynliggjort« end »bevist«, fastslår han bl.a.:

• »Mit overordnede indtryk er, at 'Den hemmelige krig' er en tiltrængt film om et vigtigt emne.«

• »Det er relevant journalistik, som stædigt prøver at udfordre de officielle forklaringer.«

• »Filmens lancering var ikke særlig genial - og gav de angrebne gode muligheder for at tale om andet end filmens hovedindhold.«

• »... præmisserne er rimelig klart præsenteret - og de angrebne har mulighed for at svare for sig. Og vi taler om en kritisk dokumentar, som naturligt må have et spillerum for at sætte tingene på spidsen.«

Det korte af det lange er, at dokumentarudsendelsen er en vægtig påvisning af fortielser og manipulation i Forsvaret og regeringen. Men naturligvis er statsministeren i sin gode ret til at kritisere både udsendelsen og Danmarks Radio, også selv om kritikken ikke har meget substantielt grundlag.

Den virkelige skandale her består derfor slet ikke i Anders Fogh Rasmussens ophidselse og (usaglige) kritik - det er en del af de politiske spilleregler for debat, at den kan være både polemisk og ude af proportioner. Men dobbelstandarderne i forhold til hans bizarre udmeldinger under karikaturkrisen afslører en presset politiker, der skalter og valter med de forhåndenværende politiske søm, når han manøvrerer yderst fordelagtigt over for regeringstro medier og slår hårdt ned på kritikere.

Ydeligere oplysninger om sagens baggrund (links åbner i nyt vindue):

• Dokumentarens hjemmeside
DR2's dokumentariske hjemmeside om dokumentarudsendelsen

• Redegørelse fra DR's seerredaktør
Jacob Mollerup: »Krigen om troværdigheden«

• Den hemmelige krig
Se hele dokumentarfilmen via DR2

Rune Engelbreth Larsen
26. januar, 2007