De seneste dage har Dansk Folkeparti været under pres fra flere sider - en række kritiske medlemmer har ønsket ret til at ytre kritik af ledelsen, otte af partiets ledende politikere er politianmeldt, og så er der afsløringen af konkurrencen i vulgære forhånelser af islam på en sommerlejr afholdt af Dansk Folkepartis Ungdom (DFU).
DFU-sagen har fået skarpe reaktioner fra danske politikere og den islamiske verden, og for en gangs skyld er der slået skår i alliancen mellem Dansk Folkeparti og Venstre.
På Humanisme.dk er der skrevet en del om initiativet til afprøvning af racismeparagraffen - dels i nærværende blog, dels under offentliggørelsen af initiativet: VI ANMELDER. Her følger så et sammendrag om de øvrige sager og den seneste tids bølgegang i Dansk Folkeparti:
DFU PÅ SOMMERLEJR
Om DFU's sommerlejr og de famøse videooptagelser af de unge mennesker, som anstrenger sig til det yderste for at finde metoder til at håne islam, udtalte ungdomsorganisationens formand, Kenneth Kristensen: »Det er ikke min humor. Det var ikke sket, hvis jeg havde været til stede. Det må ikke gentage sig.« (Nyhedsavisen, 6.10.2006).
Der var nu ikke megen grund til noget forbehold ifølge Søren Espersen, som til samme avis udtalte: »Det er alle tiders. Han er ikke noget særligt helligt. Vi kan gøre grin med hvem, vi har lyst til, Muhammed, Buddha, Jesus, Pia Kjærsgaard. Og en burka er den mest latterlige beklædningsgenstand, selvfølgelig skal vi grine af det. Det er alle tiders.«
Hjemvendt fra tre uger i New York er der dog ærgrelse at spore hos partileder Pia Kjærsgaard: »Det var fjollet og uværdigt. Når spiritussen går ind, går fornuften ud – og det var pinagtigt at se på,« skriver hun i sit ugebrev (9.10.2006).
På et pressemøde forsvarer hun dog ungdomsorganisatioen: »Jeg synes, at det er nogle gode unge mennesker, vi har, men vi kan falde i alle sammen. Det var jo ikke en bevidst provokation, som tilfældet var med Jyllands-Posten.« (Politiken, 9.10.2006).
Deri har hun unægtelig ret - og er således på linje med Islamisk Trossamfunds imam, Abu Laban: »Det er barnlig opførsel. Og når det foregår derhjemme, må folk gøre, hvad de vil. Hvis det var en avis, eller en offentlig person, der gjorde det, ville vi synes, det var vigtigt.« (Nyhedsavisen, 9.10.2006).
DFU beskylder Martin Rosengaard Knudsen fra kunstnergruppen Defending Denmark for at være skyld i opstandelsen over sommerlejren. Det var hans videooptagelser, der afslørede DFU'erne - igennem 18 måneder havde han været medlem af ungdomsorganisationen for at afdække den indefra: »Jeg har lyst til at spørge Martin Knudsen, hvilken effekt, han mener, at offentliggørelsen af hans hjemmevideoer fra Dansk Folkepartis Ungdoms sommermøde præcist har haft. Har offentliggørelsen forbedret eller forringet Danmarks forhold til den muslimske verden?«
Det er vist første gang, at Kristensen bekymrer sig om »Danmarks forhold til den muslimske verden«.
Men Kristensens spørgsmål er vel mere interessant, end han selv er parat til at medgive. Kunstneren offentliggør materiale af journalistisk interesse, hvad ingen vist kan være i tvivl om. Tilsvarende var det naturligvis af nyhedsjournalistisk interesse, da diverse medier verden over gengav Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer, så deres læsere kunne tage stilling til sagen.
Noget helt andet var avisens oprindelige kampagne med tilsigtet »hån, spot og latterliggørelse«. Dengang skrev Kenneth Kristensen imidlertid ikke: »Jeg har lyst til at spørge Jyllands-Posten, hvilken effekt, man mener, at offentliggørelsen af Muhammed-karikaturerne præcist har haft. Har offentliggørelsen forbedret eller forringet Danmarks forhold til den muslimske verden?«
Pia Kjærsgaard angriber først og fremmest medierne - de burde slet ikke have vist materialet: »Jeg synes, man bør rette en meget hård kritik af de nyhedsmedier, der har viderebragt det.« (Politiken, 9.10.2006).
Hertil svarer Nyhedsavisens chefredaktør, David Trads, som først offentliggjorde billederne: »Ansvaret ligger udelukkende hos DF's ledelse. Den har enten aktivt fremsat eller toleret udsagn i den offentlige debat, der gør det svært for de unge at finde ud af, hvad man moralsk kan tillade sig at sige.« (Politiken.dk, 9.10.2006).
Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger ifølge en pressemeddelelse: »Jeg tager på det skarpeste afstand fra den opførsel, som medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom har udvist på en sommerlejr. Der er tale om en uacceptabel opførsel fra en lille gruppe unge mennesker. Deres smagløse optræden repræsenterer på ingen måde det danske folks eller unge danskeres syn på muslimer eller islam. (...) Jeg har med stor tilfredshed noteret mig, at en bred kreds af de politiske partiers ungdomsforeninger, inklusiv Venstres Ungdom, i fællesskab har udtrykt skarp fordømmelse af opførslen.« (8.10.2006).
Dét får DFUs formand til at fare i flint i ungdomsorganisationens seneste ugebrev: »Det er sørgeligt, at Danmark har en statsminister, der ligger på maven for muslimske ekstremister. Anders Fogh Rasmussen er en tøsedreng, der på trods af, at han dagligt er omgivet af livvagter, åbenbart gør alt, hvad han kan for at tækkes muslimske ekstremister.« (DFU-Ugebrev, 9.10.2006).
Som statsministeren bemærker, har en lang række politiske ungdomsorganisationer taget utvetydigt afstand fra DFU. I en fælleserklæring fra Radikal Ungdom (RU), Konservativ Ungdom (KU), Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU), Venstres Ungdom (VU) og Europæisk Ungdom hedder det: »Oven på afsløringen af den forargelige aftenunderholdning ved DFUs årlige sommermøde, hvor fremtrædende medlemmer af DFU opførte sig yderst diskriminerende over for muslimer, har vi besluttet at afskære alt samarbejde for fremtiden med Dansk Folkepartis Ungdom, indtil der falder en konsekvens for de ansvarlige i ledelsen.« (Berlingske Tidende, 7.10.2006).
DF I EKSKLUSIONSSTRID
Før - og sideløbende med - balladen om DFUs sommermøde, raser en intern strid om ytringsfrihedens vilkår internt i partiet.
I en pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti fastslår partiets organisatoriske næstformand, Carl Christian Ebbesen, at »hvis der er flere, der fortsætter med at rette kritikken i pressen og ikke internt i denne sag, vil de pr. automatik blive udmeldt af partiet« (6.10.2006).
Om de mange eksklusionssager skrev Ekstra Bladet i en leder: »I går fyldte Dansk Folkeparti 11 år. Det fejrede hovedbestyrelsen ved at puste lys ud, ikke 11, men ni. De ni var indtil i går medlemmer af det unge parti. Det er de ikke mere. De er ekskluderet. Årsagen er, at de har kritiseret ledelsen, og det gør man ikke ustraffet i Dansk Folkeparti, hvad en lang række eksmedlemmer kan bevidne. De ni får ikke sparket, fordi de har ytret utilfredshed med partiets politik. Straffen kommer, fordi de har kritiseret ledelsen for at styre foretagendet med metoder, der bringer mindelser om for længst styrtede diktaturer.« (Ekstra Bladet, 7.10.2006).
Søren Krarup er imidlertid ikke på linje med partiledelsen og forsvarer især en af de ekskluderede: »Jeg beklager, at Gert Borchert-Jørgensen nu ikke er i partiet mere. Jeg har snakket med ham og udtrykt min forståelse for hans bevæggrunde. Jeg kan på mange måder godt forstå ham. Mere har jeg ikke at sige.« (Jydske Vestkysten, 7.10.2006).
Det er ikke første gang, han udtaler sig imod partiets eksklusioner. Det gjorde han også, da ledelsen ekskluderede en række lokale partiformænd, fordi de var parate til at give partimedlemskab til racister og nazister - læs: Dansk Folkeparti, Dansk Samling, Dansk Forum.
Dermed skulle man jo tro, at Krarup nu fik eksklusionsbilletten af partiledelsen, for enhver, som »retter kritikken i pressen«, vil jo ifølge partiets pressemeddelelse dagen før Krarups udmelding »pr. automatik blive udmeldt af partiet«, ikke sandt?
Måske når man hedder Gert Borchert-Jørgensen, men ikke når man hedder Søren Krarup.
»Hvis folk udefra kommer og fortæller mig, hvad jeg skal sige, så er der noget, de har misforstået. Jeg siger det, som jeg vil,« fastslår Krarup (Jyllands-Posten, 8.10.2006).
Dette undrer da også netop Borchert-Jørgensen, som mener, at Krarup bør ryge samme vej som han selv - ud: »Jeg er blevet smidt ud af partiet, fordi jeg beklagede, at man ekskluderede Vagn Christensen [tidl. lokalformand i Haderslev], og alle der udtaler sig om denne sag i pressen, skal jo ekskluderes ifølge ledelsen.« (Politiken.dk, 8.10.2006).
Imidlertid vil Kjærsgaard ikke røre ved Krarups medlemskab: »Jeg kan godt forstå Søren Kraup, og det har jeg også sagt til ham, men det ville være klogt af ham at holde mund.« (Politiken, 9.10.2006).
Men uroen og kritikken af ledelsen har bredt sig fra lokalforeningerne til folketingsgruppen, skriver Politiken: »Dansk Folkepartis socialordfører Pia Kristensen siger, at hun er 'uforstående' over for de mange eksklusioner. Hun kræver en undersøgelse af baggrunden for, at lokalformanden fra Køge, Per Christiansen, er blevet ekskluderet, og at byrådsmedlem Bo Johansen fra Greve selv har valgt at forlade partiet. Også folketingsmedlem Søren Krarup gentager sin støtte til ekslokalformand fra Sønderborg, Gert Borchert-Jørgensen, som blev ekskluderet i sidste uge. Selv om Pia Kjærsgaard søndag opfordrede Krarup til at 'holde sin bøtte'. 'Jeg fastholder, at Gert Borchert-Jørgensen er en ualmindelig dygtig fyr, som det er ærgerligt ikke er i partiet mere. Han ville være en stor gevinst for os', sagde Søren Krarup i går til JydskeVestkysten.« (10.10.2006).
Dermed udfordrer Krarup atter den instruks, som partiledelsen har udsendt om, at offentlig kritik »per automatik« fører til eksklusion.
Hvad det så har at gøre med den ytringsfrihed, som partiet ellers synes at kræve uindskrænket, er et spørgsmål for sig.
Til Ekstra Bladet har Pia Kjærsgaard forklaret: »Debatten er fri i Dansk Folkeparti, det vil jeg godt understrege. Der, hvor det går galt, det er, når nogen siger: 'Vi vil have lov at sige, hvad vi vil.'« (Ekstra Bladet, 9.10.2006).
Ja, så går det galt.
Rune Engelbreth Larsen
10. oktober, 2006
LÆS OGSÅ: DEFENDING DENMARK KONTRA DFU