Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Søren Krarup og hans politiske tyveårs jubilæum

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

... I dag er det tyve år siden, at Søren Krarup foretog det skaktræk, som betød indledningen på en egentlig politisk karriere, først via stiftelsen af Komiteen mod Flygtningeloven i 1986, siden stiftelsen af Den Danske Forening i 1987 og ultimativt gennem sin opstilling til Folketinget for Dansk Folkeparti i 2000 og valget året efter.

Søren Krarup, der fylder 70 år i 2007, havde allerede en lang karriere bag sig i 1986 - hans første bog udkom i 1960, hans første artikel i Tidehverv blev trykt i 1961, og han havde i 1986 allerede en mangeårig karriere som samfundsdebattør bag sig. Imidlertid var det, som for alvor satte Krarup på det politiske landkort, en annonce, som han indrykkede i Jyllands-Posten den 21. september 1986.

I annoncen opfordrede Krarup alle til at boykotte landsindsamlingen Flygtning 86 under overskriften: »Nej, ikke en krone!«

Indsamlingen var til fordel for flygtningelejre rundt omkring i verden, men Krarup så det som en anledning til at protestere mod indvandringen og skrev i annoncen: »Dette såkaldte hjælpearbejde har i de seneste år etableret sig som en stat i staten, der gennemtvinger lovgivningen i Folketinget, terroriserer den offentlige debat, dræner statskassen for millioner og opfører sig som en ridefoged blandt fæstebønder. (...) Og kan De huske, da Mogens Glistrup havde tilladt sig at sige sin mening, og samme formand, Thor A. Bak, kommenterede det. 'Bur ham inde!' hvæsede formanden i pressen.«

Det er Krarups opfattelse, at Dansk Flygtningehjælp »har handlet som en besættelsesmagt i et fremmed land«, og han tegner billedet af et fremtidigt Danmark som et borgerkrigshærget Libanon: »Kan danskerne fortsætte med at være et folk, når sprog, historie og religion ikke længere er fælles? Er det en skæbne som Libanons, der venter os – hærget af krige mellem uforenelige minoritetsgrupper?«

... Annoncen og kampagnen blev et afgørende vendepunkt for Krarup, til trods for (eller måske i højere grad på grund af) at han fik hele det officielle Danmark til at vende sig imod ham, herunder også den samlede presse.

Ekstra Bladet kaldte ham »Den Sorte Præst fra Seem« og lod ham afbilde i karikatur af Anne-Marie Steen Petersen, omgivet af Ku Klux Klan. Ikke desto mindre fortsatte han som bekendt sit virke, og blot to år senere, sørgede daværende chefredaktør Sven Ove Gade for at gøre ham til fast kommentator i avisen, hvorfra han kanoniserede Den Danske Forening og med tiden også Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti.

Da Krarup endelig optrådte som gæstetaler på Dansk Folkepartis landsmøde i 1997 var det med endnu større succes, end da han var gæstetaler på Fremskridtspartiets landsmøde i 1980. Krarup blev modtaget som en landsfader af Dansk Folkepartis delegerede med stormende bifald, og da han fire år senere lod sig opstille til Folketinget, bemærkede han: »Jeg opfatter Dansk Folkeparti som en slags barn af mig.«

Resten er, som man siger, historie. I dag er den mand, som var forkætret som Seems sorte præst, højt respekteret og overordentlig indflydelsesrig. Hans politiske karriere fra 1986 til 2001 er beskrevet i min bog, Det højre i Danmark, kapitel 1: Søren Krarup.

I 2001 skrev jeg i samme bog om kombinationen Krarup og Langballe i dansk politik (før de blev valgt til Folketinget):

Krarups fætter, der som nævnt også er aktiv i tidehvervsbevægelsen og den Danske Forening, sognepræst Jesper Langballe, er også blevet folketingskandidat for Dansk Folkeparti.

Dermed er samlet nogle af den nye nationalismes mest lidenskabelige og intelligente kristne bannerførere i det parti, som i forvejen er den politiske bærer af Tidehvervs ånd på Christiansborg.

Kombinationen Krarup & Langballe er unik i dansk politik. At Krarup er den store, intelligente strateg og »ideolog«, hvis personlige tilstedeværelse (man er lige ved at sige: inkarnation) kan forlene partiet med en målrettet jern(h)ånd, hvis lige Kjærsgaard & Co. i dag ikke kan leve op til, er én ting – men kombinationen Krarup & Langballe er i særklasse, og næppe andre end Søren Espersen, Mogens Camre og Thulesen Dahl i Dansk Folkepartis ledelse, kan hamle op med denne intellektuelle duo, som sidst af nogen er vant til »partidisciplin«.

Hvad strategen Krarup savner i folkelig fremtoning og tale (men ikke på skrift), har Langballe så til overflod af gnistrende talegaver. De to fætre er ikke »politikere«, men lidenskabelige agitatorer med den fulde overbevisning om deres egen historiske mission, og intet som helst kan distrahere dem herfra, og intet kan intimidere dem; de kan ikke købes, og de er helt og aldeles hævet over ethvert »realpolitisk« forlig, så længe de ene og alene ser det som deres Gudsgivne opgave at frelse fædrelandet fra indvandring og internationalisering.

Pia Kjærsgaard har gjort et kup med denne oprustning – om hun i længden kan styre personligheder med en dynamisk selvbevidsthed, der er mange gange mere overbevisende og gennemslagskraftig end hendes egen, eller om Tidehvervs dagsorden med tiden ganske overtager partiet, må endnu stå ufortalt.

Rune Engelbreth Larsen: Det nye højre i Danmark (2001)
Kapitel 1: Søren Krarup

Et citat-udpluk fra Søren Krarups politiske og teologiske virke findes i oversigten over indvandrerfjendsk polemik og propaganda under Søren Krarup.

Rune Engelbreth Larsen
21. september, 2006