Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Bo Bjørnvig - en djævelsk transformation

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I sidste uge havde jeg et genmæle mod Poul Pilgaard Johnsens absurde og helt igennem fejlbehæftede smædeportræt af undertegnede i Weekendavisen fra den 25. august.

Her gennemgår og dokumenterer jeg fejl på fejl på fejl, lige fra de elementære data fra mit eget liv til usande beskyldninger mod tidsskriftet Faklen og en grov miskredittering af min bog, Renæssancen og humanismens rødder, som Pilgaard ikke engang har læst.

I denne uge følger Pilgaard op med endnu en artikel, hvor han har fundet et citat fra et interview med undertegnede fra 1993 og en dom fra en injuriesag, jeg tabte mod Naser Khader - og som jeg ikke havde råd til at appellere.

Jeg er naturligvis beæret over, at avisen bruger to måneder på at finde stof, der skal sværte mig til, den ære tror jeg ikke bliver særlig mange til del - men det ændrer dog ikke på konklusionen, og til Pilgaards og hans redaktørs ros skal det siges, at jeg fik lov til selv at formulere en afsluttende udtalelse til den korte artikel:

»Jeg har aldrig defineret mig selv som satanist, men har beskrevet og redegjort for den opfattelse i Neutzsky-Wulffs forfatterskab, at kulturgrundlaget for det danske samfund er et resultat af et opgør med kirkens kristendom og i den henseende kan betegnes som antikristent. Min egen opfattelse, som jeg har beskrevet i min bog, Renæssancen og humanismens rødder, er den, at det vestlige kulturgrundlag er udtryk for en idéhistorisk syntese af kristne træk og førkristne træk. Fra denne smeltedigel udspringer humanismen.«

Pilgaard bringer tilmed en rettelse, idet Johan Hermann Rump trækker en af sine udtalelser tilbage fra smædeportrættet.

Til gengæld slår Bo Bjørnvig sig så løs på bagsiden med skolesatire, hvor der er gamle billeder af undertegnede, Erwin Neutzsky-Wulff, Tøger Seidenfaden og vist nok fanden selv.

En morsom historie, som Bo Bjørnvig underligt nok ikke gør til genstand for en fotocollage, er, at han selv er gammel Neutzsky-Wulff-læser fra 1970erne og 1980erne, men imidlertid i 1990erne ændrede sin tidligere så næsegruse beundring for fortatterskabet til stor skuffelse. Hvorfor dog?

Fordi Bjørnvig ikke længere kunne indlæse de »satanistiske piller«, han gerne ville, i de senere bøgers filosofiske budskaber, som han nu kritiserede for at være »indsukret« i positive budskaber.

Nej, så var det sjovere at være Bjørnvig i 1982, hvor han kunne skrive: »Erwin Neutzsky-Wulffs forfatterskab består af en sær blanding af filosofisk klarsyn og feberhede visioner, der gør det til et af de mest spændende og provokerende i Danmark i dag.« (Weekendavisen, 6.8.1982).

Det var dengang, Bjørnvig fastslog, at forfatteren »bevæger sig til yderpunkterne i historien, myterne, verdensrummet og menneskets sind og skildrer hvad han møder der med samme selvfølgelighed, som de hverdagsscener, hvori det fantastiske har sit udgangspunkt. Herved får hans bøger en spændkraft, der gør dem særegne og placerer dem i særklasse«.

Vi ser spændt frem til Weekendavisens store portrætserie om »satanisten« Bo Bjørnvig, særligt om den gang han begejstret skrev, at »vi bør anerkende det destruktive, det smertegivende og dæmoniske i mennesket: skærer vi det bort visner også alt det storslåede, varme og frugtbare i os«. På den baggrund konkluderede han: »Neutzsky-Wullfs forfatterskab er en nødvendig og opløftende steen i den grågrønne grumsede strøm af knækrealisme.«

Det var selvfølgelig i begyndelsen af 1980erne, hvor hans analyser godt nok var temmelig enøjede. Men nu er Bjørnvig vist nok blevet klogere og er som så mange andre i stedet faldet til ro med sin enøjede anti-islamiske mainstream position:

... jeg prøver nogle gange om morgenen, når familien stadig ligger i coma og tankerne kan få frit løb uden at snuble over krævende børnestemmer og legetøj og tegnefilmskingre stemmer at tænke igennem hvad det er, der gør, at jeg skal se på muslimer og islam med milde og forstående øjne. Når morgener er gode til den slags, er det fordi man er mere uhildet efter søvnen. Drømmene har mindet én om hvor irrationelt et menneske man er, hvor meget ukontrollerbart og uheldsvangert man har i sig - sammen med gode ting også, selvfølgelig - og det skulle gerne gøre én mere forstående.

Så jeg prøver at se det fra deres side, de muslimske landes og deres indbyggere og dem, som vi huser herhjemme. Prøver at indleve mig i, hvordan de har det og hvad de er oppe imod. Men selv under sådanne tænksomme morgenøvelser kan jeg højst nå frem til, at mange muslimer ikke vil deres eget bedste. At de spiller højt spil og ikke engang rigtigt bekymrer sig om det går galt. For hellere det end ingenting. Jeg kan selv i de tidlige morgentimer ikke se, at der kommer andet end ulykker ud af det muslimske projekt. Det virker, som om det er ved at udvikle sig til én stor selvmordskultur.

Weekendavisen, 21.4.2006

Jeg skal ikke kunne sige, »hvor meget ukontrollerbart og uheldsvangert« Bjørnvig har i sig, som han her bekender, men det er dog en selverkendelse.

Men nej - hvorfor skulle han dog »se på islam og muslimer« og forsøge at forstå, når man nu så nemt og bekvemt kan reducere muslimer og islam til en »én stor selvmordskultur«?!

Intet er så omkostningsfrit, let og desværre populært at gøre en dyd ud af sin egen ignorance og glide i ét med flokken, der lever og ånder for en generaliserende stempling af muslimer og andre ildesete stemmer i debatten.

Jeg er sikker på, at der er stof til en spændende artikel i Weekendavisen om Bjørnvigs transformation fra »satanist« til helt almindelig og farveløs ignorant med udtalt selvtilfredshed over sin egen nuanceløse insisteren på ikke at forstå.

Rune Engelbreth Larsen
8. september, 2006

NOTE: Weekendavisen har bragt en lang række angreb på undertegnede i Weekendavisen, hvor udfald mod min person i flere smædeartikler, læserbreve og klummer nærmest har haft karakter af en føljeton. Nogle af mine kommentarer hertil er blevet offentliggjort i Weekendavisen, og på Humanisme.dk har jeg kommenteret forløbet og af og til bragt uddrag fra andre indlæg herom. Nedenfor følger en oversigt. Rune Engelbreth Larsen.

13.10.06: Fanden på væggen | Engelbreths bekendelser og 3. genmæle
29.09.06: Pest og platte karaktermord | Engelbreths 2. genmæle
25.09.06: Faklen | Neutzsky-Wulff og Engelbreth
23.09.06: »I disse Engelbreth-tider« | om Bjørnvig, Høy og Peter Tudvad
08.09.06: Bjørnvigs transformation | fra Neutzsky-Wulff-fan til islamofob
04.09.06: Johan Hermann Rump | om Poul Pilgaard Johnsens kilde
01.09.06: Den suspekte humanisme | 1. genmæle af Engelbreth
29.08.06: Weekendavisens smædeportræt | kommenteret gennemgang