Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Basisindkomst eller borgerløn

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Den eneste fornuftige løsning på den menneskeligt nedværdigende tvangsaktivering og det forhold, at arbejdsmarkedet og socialsystemet er så bureaukratisk indrettet, at det for mange på overførselsindkomster er forbundet med ingen eller minimal stigning i deres (i forvejen lave) rådighedsbeløb at tage lønarbejde, er indførelsen af en generel basisindkomst eller borgerløn, som er skattefri.

For lavtlønsgrupper betyder et lille hop op ad indtægtsstigen nemlig i dag et tilsvarende - eller i værste fald større - nedslag i boligsikring og en reduktion af tilskuddet til daginstitutionsudgifterne, hvorfor den evige snak om det forfærdelige skattetryk på den sidsttjente krone naturligvis er absurd - det er skattetrykket på den førsttjente krone og socialsystemets absurditeter, som er det (eneste) reelle problem.

En alment garanteret basisindkomst (der er den direkte oversættelse af det internationalt anvendte udtryk: basic income), som det offentlige ikke kan skære i under nogen omstændigheder, løser en lang række problemer for de lavtlønnede - og for mange af dem, som står helt eller delvist uden for arbejdsmarkedet.

Et i økonomisk henseende forældet - men i principielle træk stadig fuldt ud anvendeligt - bud på en borgerlønsreform, har Minoritetspartiet i sin tid fremlagt, og det findes her.

I Danmark har man imidlertid aldrig rigtig fået øjnene op for mulighederne i en sådan reform (der kan udarbejdes på mange forskellige måder, og som oprindelig blev introduceret i Oprør fra midten af Villy Sørensen, Niels I. Meyer og Kresten Helveg Petersen) - selv om den ganske givet også vil være et incitament til arbejde i lige så høj grad, som den kan frede mennesker på et lavt eksistensniveau uden for arbejdsmarkedet.

I Tyskland er ideen til gengæld ikke så marginaliseret.

Som det fremgår af Merkurbanks tidsskrift, Pengevirke nr. 2 (juni 2006), foregår der i det store naboland en livlig debat om ideen, som bl.a. den tyske sociolog Ulrich Beck har været fortaler for, og som har fået et markant talerør i direktør Götz Werner, der er professor ved universitetet i Karlsruhe og chef for 23.000 ansatte i 1.600 butikker.

Ole Uggerby skriver herom:

Ifølge Götz Werner er vi i vores tænkning om samfundets indretning og økonomi ude af trit med virkeligheden. Vi formår ikke at løse aktuelle problemer som fx arbejdsløshed – fordi det er »skinproblemer«. Vi tænker forkert om virkeligheden og kan derfor heller ikke skabe holdbare løsninger. »Fx er vores samfundsmæssige husholdning finansieret gennem indkomstskat. Så er det klart at alle politiske kunstgreb handler om at bevare og skabe flest mulige arbejdspladser. I det lys er arbejdsløshed et påtrængende problem. Man forsøger at kurere patienten uden at beskæftige sig med årsagerne til sygdommen.« (...)

Vores sociale elendighed skyldes ifølge Götz Werner, at vi prøver at løse skinproblemer med fortidens metoder. »Det er erhvervslivets opgave at forsyne mennesker med varer og tjenester. Den regulerende instans af denne aktivitet er samfundet. Samfundet er ansvarligt for at alle borgere har en minimumsindkomst. Det gælder i den nuværende situation, hvor arbejdsdelingen er total. For mindre end 100 år siden var 40% af befolkningen stadig selvforsørgende på landet. Vi tænker som dengang. Det er en del af problemet.«

Alle skal være garanteret en aldersbestemt grundindkomst. Aldersbestemt fordi ens behov igennem de forskellige livsaldre varierer. De negative konsekvenser omkring arbejdsløshedsproblematikken vil forsvinde i og med, at den enkelte opnår økonomisk uafhængighed. Pensionen vil være sikret for alle. Finansieringen af ordningen vil hovedsageligt ske via omlægning af de allerede eksisterende overførselsindkomster. Aktuelle beregninger ud fra tyske forhold viser, at de samlede sociale overførselsindkomster plus halvdelen af de administrative omkostninger i dette system giver 830 euro om måneden pr. person (beregningerne findes i Bankspiegel 1/2006). Forslaget indebærer ligeledes omlægning af skattesystemet fra indkomstskat til forbrugsskat. Alle andre skatter bortfalder.

Pengevirke nr. 2/2006, s. 6-7

BIEN Danmark, der er den tidligere Borgerlønsbevægelse, som har overtaget navnet fra det internationale BIEN (Basic Income Earth Network), har netop udsendt en kort debatoplæg af cand.merc. Per Sørensen, der er tidligere direktør i LEGO Gruppen.

Man skal næppe forvente, at de danske medier finder stor interesse i tanker, der i den grad ligger mainstream-politikere fjern, men det korte oplæg turde ellers fortjene omtale og diskussion:

Blandt politikere fra midten ud mod højrefløjen synes der at være enighed om, at det vil fremme befolkningens arbejdsiver, såfremt »skatten på den sidst tjente krone« reduceres mærkbart.

Når man som jeg har både familie, venner og bekendte, som betaler topskat, kan man godt undre sig over, hvorfra man har dette mantra, idet jeg ikke har mødt nogen i den indkomstgruppe, der har givet udtryk for, at de gerne ville »give den en skalle mere«, hvis deres marginalskat blev nedsat.

Naturligvis vil de gerne betale mindre i skat, men marginalskatten er ikke den afgørende faktor for omfanget af deres arbejdsindsats, ja som en enquete, der nyligt blev offentliggjort viser, påtager en stor del af befolkningen sig ekstraarbejde endog uden at få noget for det.

Skal man få flere ind på arbejdsmarkedet, tror jeg, at man bør se på skatten af den først tjente krone, idet det for mange af dem, der er på offentlig forsørgelse gælder, at deres rådighedsbeløb vil blive mindre, såfremt de påtager sig et arbejde, i og med at en række sociale ydelser nedtrappes eller helt bortfalder.

En løsning på dette misforhold ville være at erstatte en stor del af de nuværende overførselsindkomster med en ubetinget basisydelse til alle borgere eller for at bruge det forkætrede ord, indføre borgerløn.

Lad os for nemheds skyld antage at vil gav alle over 18 år et årligt beløb på kr. 75.000 og indførte en flad skattesats på 50% af alle indkomster herudover. Så kan nedenstående tabel illustrere skattetilsvar og rådighedsbeløb.

Som det fremgår, vil en flad skattesats med et stort bundfradrag resultere i en progressiv beskatning. Samtidig vil alle få noget ud af at skaffe sig en indtægt, hvilket kunne være det incitament, der skal til for at inddrage flere på arbejdsmarkedet.

Borgerlønnen tænkes at træde i stedet for folke- og førtidspension, efterløn, statens andel af A-dagpenge, kontanthjælp og uddannelsesstøtte. Ordningen kunne administreres af skattevæsenet med væsentlige administrative besparelser og ville løse en række af de problemer, der nuværende system er behæftet med.

Basisindkomst

Som nævnt findes der mange forskellige modeller til at udarbejde en basisindkomst og mange overvejelser over niveauet herfor, men grundtanken er den samme - en kombination af større individuel frihed, mindre social kontrol, større social retfærdighed og et øget incitament til at arbejde for dem, det i dag betaler sig mindst for.

Til sidst vil jeg lige henvise til denne lille case story om en kunstner i kafkask knibe, som i mine øjnebelyser problemstillingens hovedtræk ganske illustrativt - både filosofisk, historisk, politisk og praktisk: »Samfundsforbedrende lediggang?«

Rune Engelbreth Larsen
23. juli, 2006