Den 25. juni blev den israelske soldat, Gilad Shalit kidnappet af en væbnet palæstinensisk gruppe (tre forskellige bevægelser har taget ansvaret). Israels hær har kidnappet utallige palæstinensere til torturlignende forhør uden rettergang ifølge den tidligere israelske soldat, Arik Diamant. Uden international protest.
Men for Israel er kidnapningen af én soldat tilstrækkelig grund til at søsætte en voldsom militær invasion af Gazastriben med kodenavnet »Summer Showers«, der ruller afsted den 28. juni.
Den 1. juli udtaler Israels premeierminister, Ehud Olmert: »Vi vil gøre alt. Og jeg siger helt klart alt for at få frigivet soldaten. Jeg gentager: Ingen vil blive skånet.« (Politiken, 2.7.2006).
Kollektiv afstraffelse med tungt militært isenkram.
Siden går det slag i slag. Den 12. juli ser Hizbollah sit snit til at komme på banen og kidnapper to israelske soldater. Israel holder den libanesiske regering ansvarlig og en række bombeangreb sættes ind, mens Hizbollah svarer igen med raketangreb. Tusinder af udlændinge flygter ud af Beirut.
Den 18. juli er 210 libanesere dræbt, knap 200 af dem er civile. 24 israelere er dræbt, halvdelen under angreb fra Hizbollah.
Ingen kan vel fortænke Israel i at slå til mod Hizbollah, når lejligheden byder sig, men at den brutale israelske »sommer regn« er fuldkommen ude af proportioner både i Gaza og Libanon, er helt evident og gavner atter blot opbakningen til Hizbollah og enhver organisation, som helst ser Israel ryddet fra landkortet.
Ehud Olmerts udtalelse er imidlertid ikke et hak bedre, og den kunne være sagt af enhver totalitær diktator i gang med en kynisk militærkampagne: »Ingen vil blive skånet.« Mere magtfuldkomment og samvittighedsløst kan statsterrorisme næppe udtrykkes.
Sådan ser det ud, når en overlegen militærmagt skånselsløst hævner sig:
Israelske tanks på vej til Gaza
Gaza
Beirut
Beirut
Beirut
Rune Engelbreth Larsen
18. juli, 2006