Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Dansk PENs ensidighed

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Jeg har været medlem af Dansk PEN et par år, selv om foreningen har udvist en grænseløs mangel på selvransagelse og forståelse for sit eget charter i flere tilfælde. Især ved at hædre Naser Khader og Kåre Bluitgen med P.A. Heiberg Prisen og senest ved at hædre Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose på dagen for prisens uddeling, men dog uden at forære ham selve prisen.

Dansk PEN er en vigtig organisation, der modsætter sig undertrykkelse af ytringsfriheden og støtter fængslede forfattere og mediefolk i lande, der krænker menneskerettighederne og censurerer oppositionen - og Dansk PEN er også en vigtig organisation, fordi den er aktivt forpligtet på at fremme gensidig respekt og bekæmpe racehad. Således hedder det bl.a. i organisationenes charter:

PENs medlemmer skal til enhver tid bruge al deres indflydelse til at fremme forståelse og gensidig respekt mellem nationerne. De forpligter sig til at gøre deres yderste for at bekæmpe race-, klasse- og nationalt had, og opretholde idealet om én menneskehed i én fredelig verden.

PEN støtter princippet om uhindret udveksling af tanker, både nationalt og internationalt, og medlemmerne forpligter sig til at modsætte sig enhver form for undertrykkelse af ytringsfriheden i det land og det samfund de tilhører – og overalt i verden, hvor det er muligt. PEN går ind for en fri presse og er imod censur. PEN er af den overbevisning, at de nødvendige fremskridt hen imod en bedre politisk, økonomisk og social verdensorden afhænger af retten til at kunne kritisere regeringer, administratorer og institutioner. For at fremme en både fri og ansvarlig opinionsdannelse forpligter medlemmerne sig til at modarbejde bevidst løgnagtige ytringer og forvanskninger af kendsgerninger i politisk eller personligt øjemed.

Det er imidlertid påfaldende, at netop nogle af de mest uforsonlige islam-kritikere som Kåre Bluitgen og Flemming Rose skal hædres i denne grad med en pris, der beskrives således: »Prisen gives til en person, en gruppe, en institution eller et initiativ, der har virket aktivt for at tilvejebringe eller vedligeholde ytringsfriheden, har modvirket censur eller i det hele taget har gjort det frie ord en tjeneste.« Har man glemt, at organisationen går på to ben? Altså at den skal forsvare ytringsfrihed under ansvar og bekæmpe hate speech?

Naser Khader, Kåre Bluitgen og Flemming Rose stilles beredvilligt kilometervis af spalteplads og timevis af taletid til rådighed i bøger og medier, og ingen af dem har nogen sinde fået indskrænket deres ytringsfrihed af en eneste censurbestemmelse - og alene af den grund er det skævt at hædre dem på bekostning af så mange andre.

Jamen har de ikke alle sammen modtaget dødstrusler? Jo, det har biskop Kjeld Holm også (han har efter sigende en hel Bantex-mappe fuld af hate-mail og trusselsbreve), det har imam Abdul-Wahid Pedersen også, det har Pernille Rosenkrantz og Kamal Qureshi også - det har utallige forfattere, politikere, journalister og debattører, som deltager i den offentlige debat.

Og lige så urimeligt, utilstedeligt og uacceptabelt dét er, lige så irrelevant er det at hædre nogen af den grund alene, medmindre man da gør det repræsentativt og ikke medvirker til en ensidig heroisering af én bestemt fløj i debatten.

Dansk PEN bør naturligvis være et bolværk for ytringsfriheden mod overgreb og trusler fra statsmagten og myndigheder i det hele taget. Her kunne man have tildelt Frank Grevil eller Enhedslisten en pris - Grevil bliver smidt i fængsel for at udlevere relevant materiale om Irak-krigens grundlag, og Enhedslisten har fået lukket en hjemmeside, der meget sigende hedder www.ytringsfrihed.nu og offentliggør en appel, som bl.a. protesterer mod EUs terrorliste og nationale terrorlovgivninger, fordi de anvendes som instrumenter mod ytringsfriheden.

Her går myndighederne direkte ind og kriminaliserer kritikeres brug af ytringsfriheden. Er dét irrelevant for Dansk PEN?

Det er naturligvis ganske og aldeles på sin plads, at Dansk PEN også tager fat på så dramatisk en sag, som Muhammed-sagen har udviklet sig til, og utvetydigt erklærer sin afstandtagen fra dødstrusler mod tegnerne og alle andre involverede, herunder Flemming Rose. Men derfra og så til at erklære om Muhammed-tegningerne, at de »satiriserer nogle alvorlige spørgsmål i tidens debat om islam«, og at de ikke lægger muslimer »for had«, som otte bestyrelsesmedlemmer skriver i en erklæring i Jyllands-Posten den 8. februar 2006, er der tale om en kortslutning af dimensioner, som ikke har begrebet den kontekst, tegningerne bringes i, for slet ikke at tale den massive dæmonisering, som Jyllands-Posten lægger for dagen i leder efter leder, samt - naturligvis - 15 års intensiv hate speech fra Dansk Folkeparti & Co.s side.

Det er på denne baggrund, at jeg selv og andre i skarpe vendinger har taget afstand fra otte bestyrelsesmedlemmers hæder til Flemming Rose.

Bemærk lige engang, hvad PENs charter netop også siger: At medlemmer af PEN »forpligter sig til at gøre deres yderste for at bekæmpe race-, klasse- og nationalt had«, at PEN er »af den overbevisning«, at de »nødvendige fremskridt« afhænger af »retten til at kunne kritisere regeringer, administratorer og institutioner«, og at medlemmerne forpligter sig »til at modarbejde bevidst løgnagtige ytringer og forvanskninger af kendsgerninger i politisk eller personligt øjemed«.

Kunne man ikke på denne baggrund mene, at Dansk PENs bestyrelse har været ualmindelig enøjet i sine hæderspriser de seneste år?

Når Jyllands-Posten, Dansk Folkeparti og statsministeren himler op om, at Dansk PEN er splittet i sagen om Muhammed-karikaturerne og derved ikke er »principløse« fortalere for ytringsfriheden, tager de ikke alene fejl, men aner næppe et ord om, hvad Dansk PEN er. De kunne f.eks. læse charteret.

Der er forsvindende få kritikere af Muhammed-karikaturerne, som ønsker ytringsfriheden indskrænket, men mange, som mener, at Jyllands-Postens aktion set i sin kontekst er propaganda, designet til at lægge muslimer for had. Alligevel skal debatten opdeles i det, som Uffe Ellemann-Jensen kalder »et binært udskilningsløb«, hvor der ifølge statsministeren på den ene side er de rene og principfaste »får« (det må så være Anders Fogh Rasmussen, Flemming Rose og Pia Kjærsgaard) og på den anden side de skumle og principløse »bukke« (det må så være Uffe Ellemann-Jensen, Tøger Seidenfaden og Niels Due Jensen).

Take your pick.

Hvad statsministeren naturligvis meget gerne vil glemme, er, at Muhammed-sagen ikke udspringer af Jyllands-Postens glorværdige slag for ytringsfrihed. Hvis den gjorde det, ville Jyllands-Posten lancere en international kampagne i kampen mod kriminalisering af holocaust-benægtelse, og de ville lancere en national kampagne til støtte for Frank Grevil og Enhedslisten, og de ville ikke have udvist deres eklatante hykleri ved ikke at ville bringe holocaust-karikaturer med den begrundelse, at de kunne skabe »unødig debat«, eller Jesus-karikaturer med den begrundelse, at de kunne medføre et »ramaskrig«.

En sådan selvcensur ville avisen kategorisk modsætte sig, hvis den ejede for fem ørers konsistent forsvar for ytringsfrihed, som de hævder ikke kan »gradbøjes«. Men det kan den - og det gør også Jyllands-Posten igen og igen og igen.

Ved ligefrem at hædre Flemming Rose (hvilket som bekendt er noget andet end at tage klar og utvetydig afstand fra dødstrusler mod ham, som alle bør!) har PENs bestyrelse viklet sig ind i et virvar af inkonsistenser i forhold til organisationens charter, og derfor mødte bestyrelsen med rette en storm af kritik på det seneste krise-medlemsmøde. Og derfor skal der før eller siden et eller flere nye ansigter ind i den bestyrelse, så der kommer mere balance i forhold til organisationens arbejde i overensstemmelse med charteret.

Og det tror jeg godt, at jeg tør profetere, at der kommer - senest til næste generalforsamling.

Rune Engelbreth Larsen
7. marts, 2006