Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Tjen penge på din hjemmeside

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Om Webrevolution og -kommercialisering

Kommercialiseringen af internettet er som bekendt ikke noget nyt fænomen, og sine steder har det taget overhånd ud over alle grænser. Omvendt er det naturligvis i ytringsfrihedens interesse, at så mange som muligt rent faktisk kan komme til orde gratis, f.eks. ved at oprette en blog hos en udbyder, der som eneste modydelse placerer et reklame-banner eller et par Google-annoncer for oven.

Har man købt sit eget domæne, kan man selv høste eventuelle indtægter - hvilket imidlertid kræver et vist besøgsantal for at være værd at tale om.

Afregningen sker ikke pr. besøgende (dvs. pr. fremvisning af de pågældende annoncer), men derimod pr. klik., og der er faktisk sjældent mere end 1 (én) procent af de besøgende, som klikker på en bannerreklame eller en internet-annonce.

Så hvad kan man tjene? En ikke-autoritativ tommelfingerregel er, at indtjeningsniveauet i 2006-kroner alt i alt ligger i omegnen af ca. 1-3 øre pr. unikke besøgende - et månedligt besøgsantal på f.eks. 10.000 kan altså indbringe 100-300 kroner om måneden.

Med alle forbehold for hjemmesidens karakter, indhold, design og annoncernes placering og antal, naturligvis.

Jeg vil således gætte på, at indtjeningsspektrummet for 10.000 besøgende ligger mellem minimum 50 kr. og maximum 500 kr. om måneden, alt efter hvor få eller mange annoncer, man er villig til at inkludere - og hvor fremtrædende en placering, de tildeles.

Hvad skal man mene om denne kommercialisering? Personligt frygter jeg ikke, at kommercielle interesser bliver bestemmende for kritiske hjemmesiders og weblogs indhold - end ikke, at de får nævneværdig indflydelse på mainstream-medier, medmindre disse er afhængige af én eller få (store) sponsorer.

Internettet er fortsat en gave til alle, som ønsker at bidrage til de samlede verdensanskuelser på sin egen, unikke måde.

Enhver kan således (i princippet) oprette sin egen platform, der kan være lige så professionelt designet og konkurrere med professionelle medier og kommentatorer på indhold, skarpsindighed og dybsindighed. Igen - i princippet, naturligvis.

Problemet er snarere, at hjemmesideantallet for længst har oversteget en milliard - det er med andre ord uhyre let at drukne i ævl og kævl, og alene antallet af hjemmesider og weblogs gør det ekstra vanskeligt at opnå en udbredelse uden selv at kunne reklamere.

Men ikke desto mindre er det trods alt muligt at nå ud i en grad, som for blot ti-femten år siden var helt utænkelig, fordi enhver forfatter, digter og kommentator, der gik uden om de etablerede publikationskanaler, tidligere måtte investere betydelige midler i at producere egne magasiner eller tidsskrifter for at sikre sig en beskeden offentliggørelse. Til sammenligning med internettet havde disse naturligvis langtfra samme udbredelsespotentiale.

Godt det samme, vil nogle sikkert mene - for hvad skal vi ærlig talt med denne vildtvoksende tendens til, at antallet af digtere, billedkunstnere, fotografer, filminstruktører og forfattere in spe måske er tusind gange overdrevet? Der er ikke en café i Danmark, som ikke hver eneste uge kan fylde væggene med amatørkunst (og som ikke gør det), og der er millioner af sider med amatørdigte, madopskrifter og snak på internettet.

Men der er også visionære kunstnere, fabulerende forfattere og berigende skribenter, der formår at reflektere over alverdens emner i daglige kommentarer, der spænder fra almen dannelse over specifik, sub-kulturel ekspertise og til humoristiske og lune selvbetragtninger, der næsten giver mindelser om ånden i Montaignes Essays. De drukner let i mængden, ja, men de kan trods alt væsentligt lettere findes på internettet, end de i »gamle dage« lod sig opstøve ad tilfældige kanaler, hvis man kendte nogen, der kendte nogen.

Dengang var en mangfoldiggørelse i bare tocifrede oplag betinget af et omstændeligt arbejde med letra-set, skrivemaskine og spritduplikering, hvis man ønskede at (men selvfølgelg også hvis man kun kunne) få sine tanker offentliggjort uden om de etablerede.

Al sin charme til trods - og gudskelov findes sådanne publikationer stadig væk på ægte papir, med skæve hæfteklammer (og en holdbarhed, som ikke er afhængig af stikkontakt og internet-forbindelse) - er og bliver internettet en kommunikationsrevolution, som i højere grad på godt end på ondt bliver stadig bedre. Og som kritisk kommunikationskanal og alternativ nyhedsspredning er det optimalt - når det udnyttes optimalt.

I dag er prisen for lettere offentliggørelse af tekst og billeder (på kunstnerens eller kritikerens helt egne præmisser) en overflod af ligegyldigheder, fordi hvem som helst kan udbasunere hvad som helst, når som helst og hvor som helst. Men det er en billig og måske nødvendig »pris« at betale, for sorteringsarbejdet er også let - takket være den fremragende søge-teknologi og lette informationsudveksling, som er en del af internettet, og tendensen til at lade sig inspirere af ligesindede (verden over).

Chancen for ligefrem at kunne leve af sin hjemmeside, hvis »produktet« er egne analyser, essays, digte, noveller el.lign., er indlysende nok forsvindende, ikke mindst i et lille sprogområde som det danske, men kommende filosoffer, digtere, forfattere og andre kunstnere kan supplere spæde honorarer med spæde ekstra-indtægter ad denne vej.

Det korte af det lange er, at jeg har vanskeligt ved at se det store problem i kommercialiseringen af internettet inden for disse rammer, hvor den altså ikke griber ind i indholdet, og hvor den kan finansiere de gratis »tidsskrifter« og fanzines, som en række af de bedste blogs og hjemmesider i princippet er.

Faktisk er min største anke imod kommercialiseringen, at reklamer og bannere selv i begrænset antal let skæmmer hjemmesider grafisk - og begrænser den æstetiske frihed i layout og design.

Derfor bestræber jeg mig selv på at få Humanisme.dk til at balancere - så annoncer på den ene side kan være en beskeden, men tiltrængt indtægtskilde, mens de på den anden side er forholdsvis diskrete i forhold til layout såvel som bruger-overskuelighed og almen læsbarhed. Det er selvfølgelig i sidste ende altid en subjektiv vurdering.

Men Google AdSense er her et kompromis - bannerreklamer med billeder kan undgås, og man bestemmer selv tekst-annoncernes fremtoning og antal (bannere kan så reserveres selvvalgte, idealistiske formål).

Desuden er tekst-annoncerne afstemt efter den pågældende hjemmesides eget indhold (dog mest i teorien) - altså ikke en Cola-reklame på et litteratur-website. Og så er afregningen upåklagelig og gennemskuelig.

Endvidere er der en række tilknyttede reklame-funktioner - af knap så diskret, men stadig tålelig karakter. F.eks. kan man tjene lidt ved at eksponere Googles reklame-funktioner i sig selv, ligesom det i skrivende stund er muligt at reklamere for en Google-toolbar til Firefox. Den slags er til at leve med.

Firefox er det naturlige browser-valg for enhver, der gerne vil nedbringe Microsofts monopollignende (virabefængte og fejlbehæftede) software (at Googles monopollignende, men til gengæld effektive søgetjeneste profiterer heraf, er så - igen - til at leve med). De nævnte annonce-typer findes derfor på næsten alle undersider på dette website.

Forhåbentlig er det så også æstetisk til at leve med. I det mindste indtil videre.

Rune Engelbreth Larsen
22. januar, 2006


NOTE: Erfaringer med reklamer for Googles toolbar til Firefox viste, at indtjeningen var alt for ringe i forhold til, hvor meget de fyldte og skæmmede layoutet, hvorfor de hurtigt blev fjernet igen i 2006. Googles Adsense-reklamer afregnes ligeledes meget ringe, men kan i de fleste tilfælde betale privates hjemmeside-omkostninger. Fra og med udgangen 2011 er reklame-eksperimentet helt afsluttet på Humanisme.dk. REL.