Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Det nye højre i Danmark | Forord

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Denne bog præsenterer et kritisk signalement af Det nye højre i Danmark. Med betegnelsen »det nye højre« mener jeg toneangivende enkeltpersoner og bevægelser, der eksplicit bekæmper den multikulturelle samfundsudvikling til fordel for »dansk kultur« og »danske værdier«.

Inden for denne definitions rammer behandles Søren Krarup, den Danske Forening, Dansk Forum, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

At Socialdemokratiet afviger mere fra de øvrige, som jeg under ét vil betegne som »nationalkonservative« aktører, end disse afviger indbyrdes, turde være indlysende, ikke mindst af historiske grunde. Men også i kraft af at Socialdemokratiet både politisk og retorisk er mere tilbageholdende i hævdelsen af en homogen kulturel »danskhed« og en erklæret bestræbelse på at fremhæve denne på bekostning af alle andre nationale, religiøse og etniske tilhørsforhold, der er repræsenteret i Danmark.

Det er ikke desto mindre en af bogens påstande, at Socialdemokratiet siden begyndelsen af 1990erne i stigende grad har udviklet sig i en retning, der i lighed med f.eks. Dansk Folkeparti eksplicit bekæmper den multikulturelle samfundsudvikling og derfor er blevet så tilpas beslægtet med de nationalkonservative aktører, at der er grund til at belyse partiet i dette, fælles perspektiv.

Jeg skal ikke argumentere særskilt herfor på nærværende sted - bogen i almindelighed og kapitlet om Socialdemokratiet i særdeleshed må bære argumentationen for relevansen og holdbarheden af denne sammenstilling.

»Det nye højre« i den betydning, jeg her lægger for dagen, eksisterede ikke i Danmark for tyve år siden, i hvert fald ikke i nævneværdigt omfang. Selv om f.eks. Socialdemokratiets første program vedtages i 1876, og til trods for at Krarups platform, Tidehverv har eksisteret siden 1926, kan de fællestræk, der i dag kendetegner kampen mod den multikulturelle samfundsudvikling, selvfølgelig udmærket forene bevægelser, som går tilbage til en tid, hvor ingen drømte om et multikulturelt og multietnisk Danmark, og hvor der derfor også kun få eller ingen fællestræk var bevægelserne imellem.

Hvorfor betegnelsen »det nye højre«?

For det første fordi kampen mod den multikulturelle samfundsudvikling af naturlige grunde er ny, eftersom indvandringen, der har aktualiseret problematikken, først for alvor har sat sit præg på samfundet de seneste tyve år. Derfor »det nye højre«. Og for det andet fordi vægten på de nationale kulturværdier pr. natur er af konservativ karakter. Derfor »det nye højre«.

At de traditionelle, politiske skel »højre« og »venstre« imellem i øvrigt er i opbrud, er så noget andet - helt nye politiske forhold, f.eks. indvandringen, den europæiske unionsudvikling og globaliseringen har skabt nye politiske konstellationer på kryds og tværs af de klassiske, politiske modsætninger.

Men med forbeholdene in mente må det dog stadig væk hævdes at være altovervejende meningsfuldt at orientere den politiske vifte i det klassiske venstre/højre-spektrum.

Øvrige nyere partier og bevægelser til højre, som f.eks. Fremskridtspartiet, Frihed 2000 og foreningen Dansk Kultur har nok markeret sig med synspunkter, der ligner eller i Mogens Glistrups tilfælde overgår »det nye højre« i kampen mod indvandringen, men da deres rolle har været relativt ubetydelig fra 1990erne og frem til i dag, har jeg undladt en selvstændig karakteristik af disse.

Så meget om bevæggrundene for begrænsningen af emnet og brugen af betegnelsen »det nye højre«.

Hensigten med bogen er at præsentere en grundig karakteristik af det nye højre baseret på programmer, artikler, bøger og udtalelser, fortrinsvis fra de behandlede bevægelser selv, for at give et nogenlunde præcist billede af udviklingen af den nye front i dansk politik, der orienterer sig i større eller mindre grad omkring hævdelsen af en given, monokulturel opfattelse af »danskheden«.

Mit eget standpunkt, der løseligt kan beskrives som et håb om en humanistisk, multikulturel samfundsudvikling, som derfor står i klar opposition til de mål, som det nye højre opstiller, skal jeg ikke lægge skjul på her, endsige foregøgle er fraværende i de følgende fem kapitlers karakteristik af de pågældende bevægelser. Dels fordi jeg tror, at ingen alligevel ville være i stand til at præsentere en rent beskrivende fremstilling, og dels fordi jeg tror, at læseren godt selv kan skelne mellem forfatterens indfald og udfald på den ene side, og de såkaldt nøgne kendsgerninger på den anden.

Jeg har dog bestræbt mig på en så høj grad af loyalitet som muligt i gengivelsen af den selvforståelse, de pågældende aktører selv lægger for dagen, ligesom jeg efter at have stiftet et ret grundigt bekendtskab med emnet nødvendigvis har måttet lægge afstand til enhver karakteristik af de nationalkonservative som værende »racistiske« samt til forskellige forsøg på at forhindre eller begrænse f.eks. den Danske Forenings og Dansk Forums ytrings- og forsamlingsfrihed.

Man må tilstræbe den samme redelighed over for sine politiske modstandere, som man helst så disse udvise over for en selv.

* * *

Den overordnede, humanistiske kritik har jeg samlet for sig i bogens efterskrift, der især stiller spørgsmålstegn ved det nye højres reference til »dansk kultur« og »danske værdier« i dagens politiske debat.

Jeg skal der forsøge at argumentere for, at det nye højre som sådan baserer sin »danskhed« på et i bedste fald stærkt selektivt og i værste fald virkelighedsfjernt grundlag, som imidlertid er blevet kørt i stilling med en dreven gennemtænkthed og stor polemisk dygtighed af især Søren Krarup, som har tilkæmpet sig langt større både direkte og indirekte politisk indflydelse, end sædvanligvis tilskrives ham.

Jeg skal endvidere forsøge at argumentere for, at især Socialdemokratiet har banet vejen herfor ved at sætte sig imellem to stole i indvandrerpolitikken. I stedet for at vælge klart side mellem humanismen og nationalkonservatismen har partiet på den ene side åbnet dørene for indvandringen og dermed det multikulturelle samfund, men paradoksalt nok samtidig benægtet og bekæmpet den multikulturelle virkelighed.

Denne selvmodsigende strategi bærer en stor del af ansvaret for, at de etniske minoriteter i stedet for i langt videre udstrækning at være integrerede medborgere på lige fod med alle andre i et humanistisk, multikulturelt samfund, tværtimod er blevet stadig mere marginaliserede og diskriminerede »fremmede«.

Det er mit håb, at nærværende bog kan medvirke til at sætte fokus på disse forhold i et kritisk og skarpt, men redeligt og sagligt signalement af denne udvikling og dens mulige perspektiver for morgendagens Danmark.

Om læseren under indtryk af den politiske alvor, der her søges afdækket, måtte blive ansporet til ord eller gerning af humanistisk gavn som modvægt til den nationale ensretning, der i stigende grad tegner den kulturelle dagsorden, har bogen tjent sit formål.

Det nye højre i Danmark er en bearbejdet og ajourført sammenskrivning af artikler, der har været bragt i tidsskriftet Faklen. Tak til Jakob Stensgaard for hjælp til research, og tak til Faklens redaktion i øvrigt for hjælp og gode råd undervejs.

Rune Engelbreth Larsen
Forord. 'Det nye højre i Danmark', 2001