Det nye højre i Danmark (uddrag)
Af Anne Nielsen 
Forfatteren Rune Engelbreth
Larsen er redaktør af tidsskriftet Faklen, hyppig skribent i Information,
medstifter af Minoritetspartiet og har igennem mange år taget del i den
antiracistiske debat.
I bogen gennemgår han "Det
nye højre", hvormed han mener toneangivende enkeltpersoner og bevægelser,
der eksplicit bekæmper den multikulturelle samfundsudvikling til fordel for
dansk nationalisme: dansk kultur og danske værdier. Bogen indeholder kapitler
om Søren Krarup, Den Danske Forening, Dansk Forum, Dansk Folkeparti og
Socialdemokratiet.
Rune Engelbreth Larsen gennemgår
den retorik de anførte partier, organisationer og enkeltpersoner bruger, og
viser, hvordan Søren Krarup under Landsindsamlingen til Flygtning 86 i efteråret
1986 fik en anti-udlændinge og anti-flygtningepolitik sat på dagsordenen
herhjemme. Han fortæller også om de historiske rødder i Tidehverv.
Det er forfatteren magtpåliggende
at afvise, at de nævnte organisationer (og de vigtigste omtalte personer) er
racistiske; de er blot nationalistiske, anti-islamiske og imod det
multikulturelle samfund. Han mener, debatten bør koncentrere sig om andre ting.
Jeg må da også medgive, at anklager af specielt Den Danske Forening for
racisme, ofte har ført til injuriesager, hvor de, der har fremsat påstanden,
er blevet dømt til at betale erstatning til Den Danske Forening, formentlig
fordi Den Danske Forening slår på dansk kultur og kristendom - mere end på
biologi. Uagtet at man i engelsksproget litteratur bruger tegetnelsen "New
racism" for den ideologi, der hævder, at det er umuligt for folk med
forskellige sprog, kultur og etnisk bagrund at leve sammen i harmoni og
fordragelighed, hvorfor folk med anden etnisk baggrund end den vante opfattes
som fjender og trusler.
Men frem for at kalde nogen
racister, er det da også vigtigere at argumentere imod kernen i indholdet i de
nationalistiske bevægelser og i den del af Socialdemokratiet, der følger den
nationalistiske linie, når nationalismen ikke udelukkende omfatter fædrelandskærlighed,
men samtidig bliver til lukkethed, fjendtlighed, diskrimination og foragt for
andre folkeslag.
Når Rune Engelbreth Larsen har inkluderet Socialdemokratiet i
sin liste over aktører, er det fordi visse personer i Socialdemokratiets top
har overtaget store dele af retorikken om "de fremmede" som en trussel
mod danskheden og det homogene danske samfund - uagtet den kraftige
amerikanisering, som har fundet sted efter 2. verdenskrig. At særlig
Socialdemokratiet fremhæves - selv om der bestemt også er mange
fremmedfjendtlige retorikere i øvrige partier - hænger jo sammen med, at det
er det største regeringsparti, og at det - med borgerlig støtte - har kunnet
gennemføre utroligt mange stramninger i de love, der regulerer udlændinges
adgang til Danmark - og såmænd også har gennemført diskriminerende
bestemmelser over for de udlændinge, der har fået ophold i landet. Tænk bare
på flygtninges bopælspligt i integrationsperioden, på den lave
integrationsydelse, som dog nu igen er afskaffet, og på de mange bestemmelser
om bolig, indtjening, tilhørsforhold til Danmark, og godtgørelse af, at ægteskabet
er ønsket, ved giftermål med en udlænding.
Forfatteren viser, hvor langt ude mod højre, Danmark befinder
sig i international sammenhæng, og hvilke forundrede reaktioner, det også
afstedkommer fra folk i andre EU-lande. Han viser også, hvordan dansk kultur
gennem tiderne er blevet udviklet og beriget af folk fra andre lande.
Man kan kun være enig med ham, når han skriver: »Vi bør se
indvandringen, ikke som en katastrofe, men som en gave, der uafviseligt synliggør
menneskelig mangfoldighed og dermed gavner den naturgivne menneskelige forskel
blandt indvandrere såvel som blandt indfødte, hvorved den kan udgøre en afgørende
modvægt til alle bestræbelser, der trækker samfundet i retning af konformitet
og ensretning.«
Bogen kan varmt anbefales!
Anne Nielsen
SOS mod Racisme nr. 78, september 2001
