Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Det nye højre i Danmark | Replik

Hvem bistår hvem?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

David Rehling anmelder den 9. april min bog, »Det nye højre i Danmark« med en mistænkeliggørelse, som jeg - emnet taget i betragtning - nok havde forventet fra de højrenationales side, men ikke fra den mindst ringe.

Han spørger f.eks. fikst, om undertegnede er "deltager" i højrefløjens "skumle sammenhænge". At Rehling finder bogen uinteressant er naturligvis fair nok, men at han ikke tøver med bevidst manipulation, er pinligt selvafslørende:

Rehling citerer bogens definition af det nye højre: "Toneangivende enkeltpersoner og bevægelser, der eksplicit bekæmper den multikulturelle samfundsudvikling til fordel for 'dansk kultur' og 'danske værdier'." Rehlings usaglige forvridning består i, at jeg med denne definition skulle være så "altfavnende", at han må spørge, om også dagbladet Information bliver del af det nye højre, fordi avisen bedriver en "søgen efter" disse værdier.

Vrøvlet er åbenlyst - den selvsamme definition, Rehling citerer, opererer netop med, at det nye højre "eksplicit bekæmper" den multikulturelle samfundsudvikling "til fordel for" såkaldt danske værdier, og det vil hverken Rehling eller andre naturligvis finde, at jeg påstår om Information, hvis kritik af det nye højres monokulturelle dagsorden tværtimod er en vigtig kilde til bogens analyser!

Lige så manipulerende er det, når Rehling spørger, om Enhedslisten og SF er en del af det nye højre, fordi de ikke ønsker "en fri indvandringsret til landet". Gennem sådanne retoriske spørgsmål lykkes det behændigt Rehling at tillægge bogen en række træk, der indlysende intet belæg er for, og som han da heller aldrig dokumenterer - tværtimod.

Rehling påstår, at undertegnede "bistår højrenationalismen". Med Rehlings kneb in mente, må jeg spørge mig selv, hvem Rehling bistår - sagligheden er det i hvert fald ikke.

Rune Engelbreth Larsen
Information, 17.4.2001