Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Det nye højre i Danmark | Anmeldelse

Farlige højresving (uddrag)

Af Adam Holm Udprint

Søren Krarup og Karen Jespersen går hånd i hånd i kampen mod det multikulturelle samfund. Det hævder ny debatbog, som advarer mod snigende højrepopulisme.

»Indvandringsangsten og frygten for de fremmede har aldrig været stærkere hos vor sydlige nabo end i dag.« Det kunne man læse på lederplads i Dagens Nyheter. Anledningen var Europarådets rapport, som tegnede et billede af udbredt diskrimination og stigende intolerance over for udlændinge bosat i Danmark.

Hvem er ansvarlig for den barske danske politik og debattens rå toneleje, spurgte Dagens Nyheter og gav selv svaret: Regeringen, eller mere præcist dele af Socialdemokratiet.

Den opfattelse er som taget ud af Rune Engelbreth Larsens bog 'Det nye højre i Danmark'. At en liberal svensk avis er nået til samme konklusion øger ikke nødvendigvis vurderingens rigtighed. Men tankevækkende er det alligevel, at det ikke blot er hjemlige venstreorienterede røster, som Engelbreth Larsen, der råber vagt i gevær, fordi socialdemokraterne på visse områder synes at overhale Dansk Folkeparti højre om.

Bogens vigtigste pointe er, at der i løbet af de sidste tyve år er opstået en ny højreorientering, der går på tværs at de almindelige politiske skillelinier. Selv om dette 'nye højre' i udgangspunktet er autoritært, nationalistisk og stærkt konservativt, er nutidens højreorientering bestemt af den holdning, man indtager til spørgsmålet om det multikulturelle samfund. (...)

Søren Krarup, Den Danske Forening, Dansk Forum og Dansk Folkeparti ligger der allerede, Venstre og de konservative er godt på vej, mens Socialdemokratiet - først og fremmest i skikkelse af indenrigsminister Karen Jespersen - nu bevæger sig med stormskridt i samme retning.

Forklaringen i bogen lyder på et skrantende Socialdemokrati på jagt efter tabte vælgere og et voldsomt forandret debatklima.

Søren Krarup spiller en hovedrolle i den forbindelse. Hvor han i 1986 blev udskreget som en reaktionær racist på grund af sin modstand mod Dansk Flygtningehjælps landsindsamling, er han nu små femten år senere, bl.a. takket være Ekstra Bladet, blevet åndelig ophavsmand til mange af de holdninger Pia Kjærsgaard med stor succes erobrer stemmer på og til dele af Karen Jespersens politik.

Antagelsen er ikke helt skævt, men giver alligevel et fortegnet billede. Nok kan Krarup trække i trådene på den hjemlige højrefløj, men han har næppe været dukkefører for folk som Jean Marie Le Pen i Frankrig, Carl I. Hagen i Norge og Jörg Haider i Østrig. (...)

Skærpelsen og udbredelsen af markant højredrejede synspunkter er altså langtfra et dansk særtræk, men kan iagttages samtidigt mange steder i Europa - og ofte motiveret at indvandringens størrelse. Bogen taber fuldstændig dette vigtige internationale perspektiv af syne.

Endvidere skridter Engelbreth Larsen kraftigt ud i rabatten med sit efterskrift. Forfatteren synes her fuldstændig blind for, at der faktisk findes håndgribelige integrationsproblemer, som ikke kun skyldes vrangvillige og fremmedfjendtlige danskere.

At ville insistere på et samfund i fælles samdrægtighed på tværs at hudfarve, kultur, skikke osv. er selvsagt en smuk ambition, men hvorfor give det udseende af, at snart sagt enhver udlænding er en sagesløs stakkel, som rummer et enormt potentiale for det danske samfund?

Det er i bedste fald et ideal og i værste fald en integrationshæmmende og ikke så lidt patroniserende indstilling.

Når det er sagt, skal Engelbreth Larsen have ros for en overraskende saglig fremstilling. Hvis nogen ellers tør tage hans bog alvorligt - og det er der mildest talt et par stykker i S-toppen, der burde overveje - foreligger her et skarpt og kritisk partsindlæg i debatten om, hvad højreorientering egentlig betyder.

Adam Holm
Politiken, 9.4.2001


FORFATTERENS KOMMENTAR TIL ANMELDELSEN

Adam Holm bemærker, at Krarup nok kan trække i trådene på den hjemlige højrefløj, men næppe har andel i fremgangen for folk som f.eks. Jean Marie Le Pen, Carl I. Hagen og Jörg Haider: »Skærpelsen og udbredelsen af markant højredrejede synspunkter er altså langtfra et dansk særtræk, men kan iagttages samtidigt mange steder i Europa - og ofte motiveret af indvandringens størrelse. Bogen taber fuldstændig dette vigtige internationale perspektiv af syne.«

Nu hedder bogen »Det nye højre i Danmark«, hvorfor hverken Le Pen eller Haider behandles. En analyse af de europæiske fællestræk og bevæggrunde for bekæmpelsen af den multikulturelle samfundsudvikling er både relevant og interessant - men nærværende bog beskæftiger sig med udviklingen i Danmark og sondrer derfor ikke mellem de træk, der er unikke for Danmark (og mere fremtrædende end i andre europæiske lande), og de, der er mere generelle for Europas politiske udvikling.

Jeg er imidlertid ikke enig med Adam Holm i, at de højredrejede synspunkter i Danmarks tilfælde »ofte« er motiveret af »indvandringens størrelse«, men finder derimod, at en række andre faktorer spiller en langt mere fremtrædende rolle herhjemme, bl.a. den ensidige og skarpt fordømmende retorik, som de nationalkonservative bevægelser har haft held med at intensivere løbende i 1980erne og 1990erne, og som i folks bevidsthed ofte gør indvandringen såvel som indvandringens problemer langt større, end de faktiske forhold berettiger.

Adam Holm skriver endvidere:

»Forfatteren synes her fuldstændig blind for, at der faktisk findes håndgribelige integrationsproblemer, som ikke kun skyldes vrangvillige og fremmedfjendtlige danskere.«

Dette er ikke en korrekt gengivelse. I efterskriftet skriver jeg omvendt, at der er håndgribelige integrationsproblemer, som skyldes indvandreres kulturbaggrund, men gør blot opmærksom på, at disse problemer fylder mindre end de fiktive problemer, som polemikken mod indvandringen vil lade os tro:

»Først når vi har fejet propagandaen og alle de ubegrundede fordomme til side, kan vi begynde at danne os et overblik over, hvilke problemer der primært er en konsekvens af den politiske modstand imod det multikulturelle samfund og den deraf følgende marginalisering af indvandrerne, og hvilke problemer der er en egentlig konsekvens af indvandringens kulturelle og religiøse karakter. Først da kan vi overveje, i hvilket omfang det reelt giver mening at tale om helt eller delvist kulturelt betingede problemer, når det multikulturelle samfund foretager sin grænsedragning mellem det acceptable og det uacceptable. Eksempler på helt eller delvist kulturelt betingede problemer, der således også vil påkalde sig opmærksomhed i et humanistisk, multikulturelt samfund er tvangsægteskaber og omskæring af piger.« (s. 219f).

Endvidere hedder det:

»Det kan vel ikke overraske, at nogle indvandrere med baggrund i meget patriarkalske, fundamentalistiske og konservative samfund næppe kan undgå at blive forvirrede eller ligefrem rystede over uvante kønsrollemønstre, måske at møde kvindelige betjente eller kvindelige sagsbehandlere i Danmark, for slet ikke at nævne den generelt friere seksualmoral og hyppige udstilling af letpåklædte eller afklædte kvinder i TV, film, reklamer, aviser og ugeblade, samt det i øvrigt store udbud af regulær pornografi. Selvfølgelig kan det næppe heller undgås, at mødet hermed må resultere i signalforvirring og misforståelser, når nytilkomne skal lære at tolke og vænne sig til et kønsligt samspil, hvor det afviger radikalt fra det, de hidtil har kendt.« (s. 221f).

Jeg konstaterer, at disse problemer overeksponeres i debatten, men at jeg skulle være blind for, »at der faktisk findes håndgribelige integrationsproblemer, som ikke kun skyldes vrangvillige og fremmedfjendtlige danskere,« er jo - som det fremgår her - ikke af den grund tilfældet.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, april 2001