Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Det nye højre i Danmark | Anmeldelse

Et drevent svindelnummer (uddrag)

Af Jakob Kvist Udprint

Engelbreth er notorisk rasende over det faktum, at der overhovedet finder en indvandrerdebat sted i Danmark. Selve diskussionen af folkevandringernes langsigtede perspektiver er i hans øjne illegitim, men som han begavet og minutiøst gennemgår hele debatten fra midtfirserne og frem, rammer også han naturligvis plet flere gange. Der er sagt og skrevet meget ævl og også meget ubehageligt ævl igennem tiden, og når Engelbreth lægger Mogens Camre på briksen og dissekerer hans udtalelser i perioden, er det både ondt og præcist. Udmærket journalistik, simpelthen. (...)

Fra dette punkt bliver bogen nærmest ubehagelig, og den bliver en vemodig bekræftelse på, hvorledes yderfløjene i virkeligheden spejler hinanden i deres modsætning. Også i indvandrerdebatten. For alle de lurvede, retoriske tricks, som Engelbreth har skarpt blik for hos Camre, tager forfatteren nu selv i anvendelse. Han finder det meningsløst at tale om »danske værdier« overhovedet, men han lader med tilslutning Georg Brandes tale om at tilegne sig »danske tanker«. Og hvordan kan man på samme tid skælde ud over politibevillinger, når man - i øde-ø sammenhængen - kræver tingene løst med yderligere politiindsats? (...)

Den eksisterende lovgivning refereres fordrejet, og for eksempel sagen om den tamilske pige Chitra bliver hugget gevaldigt til. Eftersom indvandrere notorisk er gode og danske myndigheder onde, er Birte Weiss' »påstande« om, at Chitra løj, »aldrig blevet dokumenteret«. Jo, de er, medmindre vi har at gøre med en altomfattende sammensværgelse, der også inkluderer pigens egen advokat!

Så glider vi unægteligt bort fra den gode journalistik, og således er bogens fremstilling af kristendommen som en »totalitær« religion unægteligt både forvansket og dum. Evangeliets »du skal« retter sig altså mod den enkelte og den enkeltes forhold til Gud og næsten, og det kan ikke uden videre allegoriseres til Stalins magtbrynde. Ikke mindst med Luther fik vi netop kategorisk adskilt det åndelige og det verdslige regimente, hvilket faktisk er en ret afgørende forskel i forhold til islam. Men den »intolerante« Luther og den nationalistiske« Grundtvig ryger også lukt ned i gryden til Søren Krarup, og vupti, så kommer pølsen med den ækle kristendom og de farlige nationale tvangstanker ud i den anden ende.

Ganske som Søren Krarup vil Rune Engelbreth altså gøre 3-4-500 års Danmarkshistorie om igen. Og eftersom det nationale er en ren abstraktion, og eftersom kristendommen i Danmark er »ligeså død som gravhøjene,« så er det alt sammen Søren Krarups skyld. Han og Dansk Folkeparti er i denne bog lutter årsag. De er ikke symptomer på noget som helst, og det kan jo undre al den stund, at Grundtvig også er en hovedskurk. Hans salmer er Krarup trods alt ikke ene om at holde af i dette land.

Ikke ét sted i bogen giver Engelbreth et blot nogenlunde pragmatisk bud på, hvad man egentlig kan gøre. Hvis alle verdens fattige og forfulgte er velkomne her, hvad de tilsyneladende er hos forfatteren, hvordan skal det så kombineres med de danske principper om hjælp og ydelser til værdigt trængende, når enhver nedskæring på disse områder også afvises kategorisk? Og hvad stiller vi egentlig op med de problemer, der følger i indvandringens kølvand, som f.eks. tvangsægteskaberne? Det er bestemt ikke medfølelse med disse tvungne, unge mennesker, der tynger den erklærede »humanist« Engelbreth Larsen.

Det er bare de vanskelige afvejninger, som socialdemokrater og mange andre tumler med i det daglige arbejde, men det har forfatteren ikke megen respekt for. Virkelighedens verden er ikke hans gebet, og derfor bliver denne bog et drevent, intellektuelt svindelnummer. Og kønnere bliver den bestemt ikke af de forblommede trusler, der dukker op undervejs, og som ikke lader de tilsvarende refererede fra »Danskeren« meget efter. Jo, tak, den danske indvandrerdebat er en polariseret størrelse, og nu har nok en profeterende sværddrager meldt sig i koret. Det skal nok gå godt.

Jakob Kvist
Berlingske Tidende, 9.4.2001


LÆS FORFATTERENS KOMMENTAR TIL ANMELDELSEN
Bragt i Berlingske Tidende den 17.4.01: Grotesk nedrakning