Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Det nye højre i Danmark | Anmeldelse

En tvivlsom afsløring (uddrag)

Af David Rehling Udprint

Rune Engelbreth Larsen, redaktør af Århus-tidsskriftet Faklen, kan gøre én utryg på samme måde som nazi-overvågeren Frede Farmand: Er han afdækker af skumle sammenhænge, eller er han deltager i dem? Eller måske bare en dreven medieballademager? (...)

At danske højrebevægelser - som bogens bagside trompeterer - har »voksende indirekte og direkte politisk indflydelse« - kan ikke overrumple nogen samtidsiagttager. Endmindre den opfattelse, at det er »en udvikling, ikke mindst Socialdemokratiet har banet vejen for ved at sætte sig imellem to stole i indvandrerpolitikken«. Et synspunkt, som bogens bagside noget pudsigt tillægger forfatteren som originalt.

I bogens første linjer bestyrkes mistanken om letsindig omgang med begreberne. Forfatteren definerer »Det nye højre« som »toneangivende enkeltpersoner og bevægelser, der eksplicit bekæmper den multikulturelle samfundsudvikling til fordel for ‘dansk kultur‘ og ‘danske værdier‘.«

Her er sgu noget galt. Med denne altfavnende definition giver Engelbreht det nye højre eneret på tale for dansk kultur og danske værdier. Også denne avis har hyppigt søgt at indkredse, hvad det er for størrelser. Der kan selvsagt gives negative beskrivelser, men så sandelig også positive. Gør en søgen efter de sidstnævnte automatisk én til højre-agitator?

Tilsvarende er begrebet »den multi-kulturelle samfundsudvikling« ej heller entydigt. Skal en tilslutning forstås som accept af en fri indvandringsret til landet? Den findes heller ikke hos SF og Enhedslisten. Gør det dem til talerør for det nye højre?

Helt barokt bliver det, når Engelbreths lange åbningskapitel om sognepræst Søren Krarup i passager kommer til at forme sig som en hyldest, f.eks. side 47: »Krarup kan excellere i det vittige, det alvorlige og det absurde. Han kan imponere ved sin skarpsindighed og hæderlighed, og han kan trætte med sine gentagelser og sin menneskemistro, men man har næppe grund til at tro, at han ikke grundlæggende er oprigtig i sin gøre og laden.«

Reelt kommer forfatteren nærmest til at støtte de kræfter, han angiveligt angriber. Det ses også af hans opsummering på side 214: »Vi må i dag erkende, at valget står mellem helt at vælge eller helt at fravælge den nationalkonservative vej - mellem helhjertet at virkeliggøre et monokulturelt samfund eller helhjertet at virkeliggøre et multikulturelt samfund.«

Stillet over for dette valg - på forfatterens dunkle præmisser - kunne en læser forledes til at vælge side med den »oprigtige« Søren Krarup. (...)

David Rehling
Information, 9.4.2001


FORFATTERENS KOMMENTAR TIL ANMELDELSEN

(En forkortet og redigeret version heraf blev offentliggjort i Information den 17.4.01: "Hvem bistår hvem?". Se desuden pressemeddelelsen herom).


David Rehling anmelder i Information »Det nye højre i Danmark« med en mistænkeliggørende og usaglig manipulation, som jeg - emnet taget i betragtning - nok havde forventet fra de højrenationales side, men ikke fra den mindst ringe.

At sætte Rehling til at anmelde bogen er imidlertid at invitere ham til at gentage sin mistænkeliggørelse af Faklen og alt, der kommer fra den kant. Resultatet er lige så forudsigeligt, som det er underlødigt. Da Faklen for et par år siden vandt en injuriesag mod Frede Klitgård fra det betonkommunistiske "Oktober", der absurd havde søgt at stemple bladet som nazistisk, reagerede Rehling ved i sin tendentiøse "dækning" af retssagen den 4.8.98 med en slet skjult fortsættelse af Klitgårds nazificering, som jeg besvarede i avisen den 9.9.98.

Rehling har nu fundet lejlighed til at fortsætte sin mistænkeliggørelse i en anmeldelse, som man næsten skulle tro var lavet på bestilling af indenrigsminister Karen Jespersen. Han spørger f.eks. fikst, om undertegnede er "deltager" i højrefløjens "skumle sammenhænge". At Rehling finder bogen uinteressant er naturligvis fair nok, men at han ikke tøver med bevidst manipulation, er pinligt selvafslørende:

Rehling citerer bogens definition af det nye højre: "Toneangivende enkeltpersoner og bevægelser, der eksplicit bekæmper den multikulturelle samfundsudvikling til fordel for 'dansk kultur' og 'danske værdier'." Den usaglige forvridning består i, at jeg med denne definition skulle være så "altfavnende", at han må spørge, om også dagbladet Information bliver del af det nye højre, fordi avisen bedriver en "søgen efter" disse værdier. Vrøvlet er åbenlyst - den selvsamme definition, Rehling citerer, opererer netop med, at det nye højre "eksplicit BEKÆMPER" den multikulturelle samfundsudvikling "til FORDEL for" såkaldt danske værdier, og det vil hverken Rehling eller andre naturligvis finde, at jeg påstår om Information, hvis kritik af det nye højres monokulturelle dagsorden tværtimod er en vigtig kilde til bogens analyser!

Lige så bevidst manipulerende er det, når Rehling spørger, om Enhedslisten og SF er en del af det nye højre, fordi de ikke ønsker "en fri indvandringsret til landet". Gennem sådanne retoriske spørgsmål lykkes det behændigt Rehling at tillægge bogen en række træk, der indlysende intet belæg er for, og som han da heller aldrig dokumenterer - tværtimod.

Rehling påstår, at undertegnede "bistår højrenationalismen". Med Rehlings kneb in mente, må jeg spørge mig selv, hvem Rehling bistår - sagligheden er det i hvert fald ikke.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, april 2001