Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda

---

>> ULRIK HØY

---

Én af de knap 100 personer, der figurerer i en dokumentarisk citatsamling med over 600 eksempler på forskellige typer indvandrerfjendtlig polemik eller decideret propaganda, der i stigende grad karakteriserer den offentlige integrations- og indvandrerdebat. Spændvidden er altså stor, ikke mindst af hensyn til den dokumentariske værdi: Fra stærkt negative generaliseringer og stigmatiserende fordomsfuldhed i den ene ende af skalaen til anti-islamisk, antisemitisk og racistisk retorik i den anden - samt relevante udsagn i relation hertil. Et samlet dokument med alle citater findes her.

---

ULRIK HØY

Kommentator og anmelder ved Weekendavisen

»Hvor er koret af moderate muslimer, der med satiren som våben går i flæsket, netop det, flæsket, på det selvhøjtidelige Islam? Dette lovkompleks til undertrykkelse, et sammensurium af åndelige stokkemetoder, dekreter, rettesnore under dække af himmelske åbenbaringer og en mytologi, der er kitch. (...) Hvor er den frodige spotter, der i stedet for at svine danske kvinder til på sexistisk facon kaster sig over sexismen i islam, den gennemførte nedvurdering af kvinder, den arabiske verdens maskuline stupiditet, dette efterslæb af aldrig udruget middelalder, der til sammenligning gør en afrikansk krål til et paradis for sorte rødstrømper?« (Weekendavisen 19.11.2004)

»Det er NU! Åbenbart, midt i Amsterdam, midt på gaden, I Holland, i hjertet af Europa. Der myrdes i pagt i med traditionen. Først med seks skud i kroppen – sådan i moderne regi – så med knivstik i traditionens ånd tilsat vimpel med Koranens ord. Meget pædagogisk, noget mange givetvis indprenter sig. Det ved de. Hvem der bragte dem til Holland, Danmark, Europa? Det gjorde de menneskelige mennesker med de menneskelige meninger. Begge skal bekæmpes. De skal bekæmpes med ord. Så må politi, militær, efterretningstjeneste tage sig af resten. De andre skal bekæmpes med ord, ja. Med blasfemi, dvs. optimeret, indædt, spydig og vittig uærbødighed over for dogmer. Det er blasfemi. Det har vi tradition for i Europa – kristen tradition, jødisk tradition. Derfor: gør grin med islam, som vore uartige forfædre gjorde grin med kristendom og jødedom engang. Det var kulturkamp. Religionskrig. Det var rabalder. Det var fornyelse, frigørelse fra indestængte, magthaveriske, overleverede vaner og livsformer. Det endte ikke lige godt, for satan da. Det var nødvendigt alligevel. ER nødvendigt, for islam. Se kendsgerningen i øjnene: som landet ligger, kontinentet, så er indvandringen af muslimer til Europa det største tilbageslag i århundreder. (...) nu kommer reaktionen – med blasfemi i front, med eller uden muslimsk deltagelse – og så må man håbe, at politiet er hjemme, når de kommer rendende med knive, skydere, vimpler og tæskebander.« (Weekendavisen 12.11.2004)

»'Død over USA, død over jøderne', skreg de et andet sted i byen, hvad de også slap godt fra, fordi danskerne viger, den danske selvtægtstærskel er kujonerende høj og besindige muslimer bange for at lægge sig ud med fanatikerne. Hvorfor arabiske og pakistanske muslimer fører sig frem på den måde? Fordi de er mange nok. Fordi de føler sig forvissede om at slippe godt fra det. Fordi de efterhånden har taget bestik af os, af vores sagtmodighed og demokratiske uenighed – vi er rygende uenige, javel, men enige om at holde sammen på uenigheden, det kaldes demokrati – og de griner ad det, de foragter det, og hvorfor ikke? De har fat i den lange ende, har okkuperet territoriet, har islamiseret det halve Nørrebro i alliance med det usigeligt blåøjede Danmark, hvor tolerancen vandrer hånd i hånd med det mest intolerante på Guds grønne jord.« (Weekendavisen, 13.9.2002)

»Det store flertal af muslimer har intet lært og intet glemt, og de ligger under for den tredje kategori: de fanatiske og diktatorisk sindede. Hvor mange det er? Mange nok. Nok til at skabe en stemning af frygt. Nok til at præge Nørrebro og andre bydele i en grad, så danskerne rejser deres vej.« (13.9.2002).

---