Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda

Én af de knap 100 personer, der figurerer i en dokumentarisk citatsamling med forskellige typer indvandrerfjendtlig polemik eller decideret propaganda, der har karakteriseret integrations- og indvandrerdebatten. Spændvidden er altså stor, ikke mindst af hensyn til den dokumentariske værdi: Fra stærkt negative generaliseringer og stigmatiserende fordomsfuldhed i den ene ende af skalaen til racistisk retorik i den anden - samt relevante udsagn i relation hertil. Et samlet dokument med alle citater findes her.


Martin Henriksen (f. 1981)

Dansk Folkeparti, MF (2005-)

»Jeg blev medlem af Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom for at bekæmpe islam og denne fanatiske religions indflydelse på det danske samfund. Det gør ondt i hjertet at se nationen blive behandlet så ringe af folk udefra. Man stiller jo ikke urimelige krav til dem, der har taget en indenfor og som har tilbudt husly. Det er usmageligt.« (Dansk Toppen nr. 2/2006).

»Muslimske kvinder skal kæmpe for friheden. Jeg skammer mig over mit land, når vi ikke kan stoppe denne ære, for det er ikke ære. Det er skam og så ufatteligt uværdigt, at ord ikke kan dække min harme over muslimske familiers ære. Realiteten er, at de ingen ære har. De ved ikke hvad ære er. De tror kun, de ved intet og hvis der er en Gud, en himmel og et helvede. Så kommer de i helvede. Det er deres skæbne.« (martinhenriksen.dk, uge 20 2006).

»I et af verdens mest veludviklede og tolerante samfund render mørke mænd rundt og terrorisere deres eget kød og blod i familiens og islams navn. Det er realiteterne i år 2006 og den ENESTE årsag til dette er den muslimske indvandring. Den ENESTE løsning på dette problem er hjemsendelser, stramninger og en jern hård linje overfor de muslimske mænd. Send mændene hjem til tortur og politisk forfølgelse og lad kvinderne opleve Vestens frihed.« (martinhenriksen.dk, uge 20 2006).

»Hvis mændene ikke lægger deres ære bag sig, vil Danmark lægge mændene bag sig og vi vil frydes, når mændene udleveres til tortur og politisk forfølgelse. Det er det mindste vi kan gøre.« (martinhenriksen.dk, uge 20 2006).

NOTE: Få timer efter, at Humanisme.dk havde udsendt en pressemeddelelse, som gjorde opmærksom på Martin Henriksens udsagn, hvor han f.eks. »frydes« over tortur, kaldte Socialdemokraternes udlændingeordfører, John Dyrby, dem for »fuldstændig vanvittige«, mens De Radikales Margrethe Vestager karakteriserede dem som udtryk for et »ikke-menneskesyn« (Dr.dk, 22.5.2006).

De Konservatives udlændingeordfører, Henriette Kjær, tog afstand, og SF's Kamal Qureshi opfordrede statsministeren til at komme på banen, og snart rykkede Dansk Folkepartis ledelse ind i sagen, hvorefter Henriksen trak sin formulering tilbage, idet han påstod, at den kun var udtryk for »billedsprog«.

Den 23. maj blev Henriksens hjemmeside imidlertid fuldkommen slettet fra internettet, og Martin Henriksen udtaler dagen efter til Berlingske Tidende: »Hele hjemmesiden er trukket tilbage, og jeg overvejer, om jeg fremover vil have en hjemmeside. Lige nu og her er der ingen.« REL.

»Islam er vor tids største udfordring og der vil komme en dag, hvor det vil stå lysende klart for alle. Der er gode mennesker, som er muslimer, ligesom der er onde og tvivlsomme danskere. Sådan er det, selvfølgelig. Men islam er i sin grundvold en ondskab, som må og skal bekæmpes. Muslimer er muslimer og kan være fredelige mennesker, men deres tilhørsforhold er til deres kultur og religion. Før noget andet er de muslimer. Islamisterne er de aktive og udfarende muslimer, men de er muslimer, som alle andre muslimer.« (martinhenriksen.dk, uge 17 2006).

»En seriøs diskussion om integration i Danmark kan ikke tage udgangspunkt i flinke grønthandlere og højtuddannede muslimer. Det er sjælen, det muslimske fællesskab, dogmerne, de religiøse love og selve antallet af muslimer som er vores fælles fjende. Faktisk er selve islam også muslimernes værste fjende, ikke bare danskernes. Det er muslimernes forbandelse ved fødsel at være tilknyttet denne undertrykkelsens religion. Det er realiteterne og vi bliver simpelthen nødt til at forholde os til det.« (martinhenriksen.dk, uge 17 2006).

»I forbindelse med Muhammed krisen så vi alle hvordan den muslimske verden satte hav og himmel i brand i forsøget på at skade Danmark og vores interesser. Nu om dage er Iran ved at opruste med militært isenkram, atomvåben og en retorik, så uhyggelig, at Hitler ville klappe i sine hænder. Hvis jeg var George W. Bush, ville jeg trykke på knappen. Tryk på knappen Hr. Bush.« (martinhenriksen.dk, uge 17 2006).

»De arabiske landes befolkninger nægter at drikke vores mælk, købe vores produkter osv. Vi skal først lægge os ned i støvet og sige undskyld for de enorme krænkelser et par billeder af en tosse fra de islamiske rækker har påført masserne.« (martinhenriksen.dk, uge 4 2006).

»Nu om dage betegnes alle muslimer i pressen som værende danske muslimer, som om islam nogensinde har været dansk eller for den sags skyld kan blive det. Det kræver i hvert fald et mindre mirakel. Det kan vi så vente på eller vi kan kæmpe imod islamiseringen. Jeg foretrækker det sidste.« (martinhenriksen.dk, uge 4 2006).

»Der er ikke længere obligatorisk undervisningspligt i tyrkisk, arabisk mm. i folkeskolen og det er takket være Dansk Folkeparti. Det næste skridt kunne passende være, at nedlægge forbud imod tyrkisk, arabisk mm. i folkeskolen. Og til forældrene skal der fra mig lyde en klar opfordring. Tal dansk til jeres børn, hvis I vil jeres børn det godt og opgiv kulturen fra jeres hjemland.« (Jydske Vestkysten, 9.1.2006).

»En moské vil efter al sandsynlighed blive et arnested for ekstreme synspunkter, som set andre steder i Europa, og dermed vil den i forvejen skrøbelige integrationsproces gå fuldstændig ned.« (Valbybladet, 16.11.2005).

»En moske vil blive et fristed for ekstreme holdninger og imamerne vil få kronede dage. Nu kan de for alvor sprede deres had propaganda. En moske vil tiltrække fundamentalistiske muslimer og mennesker som har sympati for terror. Islam er i sin kerne fundamentalistisk og derfor vil en sådan institution blive en belastning for enhver bydel, som måtte få en moske.« (martinhenriksen.dk, uge 46).

»Det er beskæmmende at visse politikere stadigvæk tro, at en moske vil få muslimerne til at føle sig hjemme. Det vil tværtimod får dem til at kræve endnu mere. Hvad bliver det næste?« (martinhenriksen.dk, uge 44; citeret i Politiken, 2.12.2005).

»Tænk at chefen for PET er så uvidende, at han i fuld alvor kan finde på, at antyde at islamisk terror er udsprunget af en debat. Det er lige så tåbeligt som at påstå at krigen i Afghanistan og i Irak har skabt terrorisme.« (martinhenriksen.dk, uge 44 2005).

»Det der skaber frustrationerne [blandt muslimer] er det faktum, at de vestlige befolkninger er begyndt at gøre modstand og derfor er deres politikere begyndt at stille krav, i stedet for at give efter for islamiske krav og her ligger, sådan set, grunden til deres frustrationer. Det er ikke længere en selvfølgelighed, at de bare får deres vilje og får ret. Det kan mange ikke håndtere og derfor går de amok.« (martinhenriksen.dk, uge 44 2005).

»Islam har siden sin begyndelse været en terrorbevægelse og har altid indeholdt ekstreme elementer, ja islams grundlag er ekstremt og her skal vi lægge fokus, når vi diskuterer årsagerne til terrorisme.« (martinhenriksen.dk, uge 44; citeret i Politiken, 2.12.2005).

NOTE: Den 1.12.2005 fastholdt Martin Henriksen hvert et ord på sin hjemmeside, og Kristian Thulesen Dahl nægtede at kommentere udsagnene, men udtalte til Berlingske Tidende dagen efter, at »det er godt, at der er mennesker, der engagerer sig i en kritisk diskussion om islam og islams udbredelse i Danmark. Det synes jeg, Martin Henriksen er med til at gøre. Generelt set er det ganske udmærket, og jeg vil ikke forholde mig til de konkrete, enkelte linjer«.

Samme dag tog statsminister Anders Fogh Rasmussen imidlertid afstand fra Henriksens retorik og udtalte: »Sådan kan man slet ikke føre sig frem på ordentlig måde i en debat. Vi har og skal have en vidtgående ytringsfrihed, som vi skal stå vagt om, men den bygger også på, at vi viser respekt for andre religiøse opfattelser.« (tv2.dk, 2.12.2005).

Få timer senere fjernede Henriksen så ordet »terrorbevægelse« og erstattede det med »erobringsideologi«, hvorefter han udtalte: »Måske var det et uheldigt sprogbrug, men samtidig fastholder jeg stort set indholdet af min hjemmeside og min kritik af islam. Men jeg har rettet det, fordi jeg ønsker, at man skal fastholde fokus på de problemer islam har skabt for det danske samfund.« (Ritzau, 2.12.2005). REL.

»Så skulle der holdes en tale til brudgommen som var en anden dansker der havde konverteret, jeg kalder dem for ex-danskere, sådan er jeg bare.« (martinhenriksen.dk; bemærkninger efter at have deltaget i et muslimsk bryllup).

»Jeg vil slutte af med at understrege 3 ting, for det første er jeg udmærket klar over, at det ikke er alle muslimer der er lallende islamiske fundamentalister. For det andet er der mange muslimer som faktisk sympatisere med disse holdninger og denne religiøse ideologi, det er ikke givet at det kun er et mindretal! For det tredje, der er kun et parti der tager denne ondskab alvorligt, og det er Dansk Folkeparti! Vor tids frihedskæmpere!« (martinhenriksen.dk; konklusion på et muslimsk bryllup).

»Islams hjerte og sjæl er problemet og det skal siges. Lige siden Mohammed proklamerede denne falske religion og dermed lagde store dele af menneskeheden i total mørke, har gode mennesker over hele kloden forsøgt at forklare og skabe klarhed. Dansk Folkeparti tilhører den flok der skaber klarhed og det kan mange takke os for, ikke mindst muslimerne selv.« (martinhenriksen.dk, uge 40 2005).

»Det er velkendt at islam ligger på lur i erkendelse af, at ingen islamisk gruppe eller stat, besidder den nødvendige militær magt, der skal til for at besejre os. Målet kender vi, metoden er stille og roligt ved at overtage og infiltrere vores demokratiske institutioner.« (martinhenriksen.dk, uge 36; citeret i Jyllands-Posten, 9.10.2005).

»Derfor mener jeg, at vi ved enhver lejlighed skal understrege, at det er enhver danskers pligt at elske, respektere og ære sit fædreland, som man skal elske, respektere og ære sin familie.« (Dansk Folkeblad nr. 5, oktober 2005).

»Tørklædet er med til at fastholde den forskelsbehandling, der præger den muslimske kultur. Danskerne, regeringen og Folketinget skal være langt mere håndfaste, når det gælder retningslinjer for sygehuse, folkeskoler og andre offentlige institutioner. Vi vil ikke se disse symboler, og vi vil ikke høre på de så velkendte tomme fraser om tolerance og pladderhumanisme. Det er tomt, hult og indholdsløst og tjener kun ét formål: at fremme noget af det mest udanske, der nogensinde har været i Danmark.« (Jyllands-Posten, 3.10.2005).

»Islam er Danmarks største problem og efterhånden står det vel klart for de mest fornuftige hvorfor det er sådan. Vi har i de sidste mange år set hvorledes muslimske grupper har fået mere og mere ud af det danske velfærdssamfund. Kontanthjælp, sociale ydelser af alle slags og markant overbooking i de danske fængsler er blot nogle af de målestokke som vi har og af dem kan vi udlede, at det ser sort ud for fremtidige generationer. (...) Moralsk forræderi er ordet og gerningerne der ligger i dette begreb kan mange tale med om, og andre kan ikke, de er blevet tæsket og truet til tavshed. Løsningen er flere hjemsendelser og færre ind, det er sagt før, også af mig, men så længe vi kan se at flertallet i Folketinget ikke er villige til at stramme ordentligt op, er det en gentagelse, som tåler at blive gentaget.« (martinhenriksen.dk, uge 35 2005).

»Flere og flere unge danskere konvertere til islam. Tallet er så højt som 5-10 teenager hver uge og det er skræmmende, og siger noget om bl.a. folkeskolen som ukritisk har ligget under for ideen om et multikulturelt samfund. Vores styrke er ikke som visse tror mangfoldighed og retten til at være forskellig. Det er ikke den reelle styrke for danskerne, det er helt afgjort elementer, som vi ikke skal tabe. Vores styrke ligger i vores evne til at stå sammen som folk, når det virkelig gælder. Vores evne til at fungere som et homogent samfund er uden tvivl vores største styrke, som vi skal arbejde hårdt for. Disse unge danskere, som svigter deres arv og dermed os alle sammen, er skyld i en moralsk forbrydelse så stor at den er ubeskrivelig.« (martinhenriksen.dk, uge 35 2005).

»Danmark er stadig arnested for muslimske fundamentalister og kriminelle elementer. Vi ved alle, at Danmark ville være et bedre sted uden disse mennesker. Lad os gøre Danmark til et bedre sted.« (Dansk Folkepartis landsmøde, 2003; citeret efter Information, 22.9.2003).