Én af de knap 100 personer, der figurerer i en dokumentarisk citatsamling med forskellige typer indvandrerfjendtlig polemik eller decideret propaganda, der har karakteriseret integrations- og indvandrerdebatten. Spændvidden er altså stor, ikke mindst af hensyn til den dokumentariske værdi: Fra stærkt negative generaliseringer og stigmatiserende fordomsfuldhed i den ene ende af skalaen til racistisk retorik i den anden - samt relevante udsagn i relation hertil. Et samlet dokument med alle citater findes her.
Tidl. Dansk Folkeparti, byrådskandidat i Silkeborg i 1997
»Kameldrivere og fåreavlere. Hvad skal vi med dem? De sorte breder sig alle steder. Det er ligesom en kræftsygdom.« (Midtjyllands Avis, 25.-26.10.1997).
Ved at lukke dem inde vil han gøre Danmark mindre attraktivt for andre flygtninge og forhindre dem, der er kommet til landet, i at rende rundt og rapse i forretningerne og så folk ned. Kriminaliteten ligger ifølge Henning Rye Pedersen i de fremmedes gener, refererer Midljyllands Avis, 25.-26.10.1997.
»Der er så mange til at slås om den lagkage, at de simpelthen ikke kan overleve med fredelige metoder.« (Midtjyllands Avis, 25.-26.10.1997).
»Prøv at se dem når de går rundt i gaderne. De slentrer rundt og gider ikke flytte sig, hvis man skal forbi. De er frækkere end slagterhunde.« (Midtjyllands Avis, 25.-26.10.1997).
|
NOTE: Dansk Folkeparti undskyldte udtalelserne, og daværende pressechef, Søren Espersen udtalte: »Henning Rye Pedersen er utroligt ked af det. Han fortryder og siger undskyld. Der er hverken tale om hans eller Dansk Folkepartis holdning.« (Information, 28.10.1997). Rye Pedersen blev politianmeldt for overtrædelse af den såkaldte racismeparagraf, Straffelovens § 266 b, men Dansk Folkeparti ville dog ikke ekskludere ham, medmindre han blev dømt.
|
|
|