Én af de knap 100 personer, der figurerer i en dokumentarisk citatsamling med forskellige typer indvandrerfjendtlig polemik eller decideret propaganda, der har karakteriseret integrations- og indvandrerdebatten. Spændvidden er altså stor, ikke mindst af hensyn til den dokumentariske værdi: Fra stærkt negative generaliseringer og stigmatiserende fordomsfuldhed i den ene ende af skalaen til racistisk retorik i den anden - samt relevante udsagn i relation hertil. Et samlet dokument med alle citater findes her.
Fra avisens ledere
»Lyv, om så det gælder, har været de rejsende danske muslimers motto. Her har de handlet i overensstemmelse med den praksis, der tillader de rettroende at bruge løgnen som våben, hvis det skader fjenden og hjælper islam. Her må man fastslå, at Ahmed Akkari og hans fæller i Islamisk Trossamfund har været tro mod de muslimske principper.« (Ekstra Bladet, 9.2.2006).
»Vor fatwa har følgende budskab: Vi beder Fanden om at straffe hver en løgnagtig muslim, som drager rundt med falske budskaber om den danske nation. Og vi beder Allah om at eksportere alle ondskabsfulde muslimer, der er krøbet i ly i det danske demokrati, mens de bruger kræfter på at svine det til. Lad dem få plads i et af de 56 muslimske diktaturer, som de har så travlt med at rejse rundt til for tiden - selv om de engang flygtede fra dem.« (Ekstra Bladet, 13.1.2006).
»Der gives en besættelse uden krig. Den lister sig ublodigt ind på os, tager umærkeligt magten over
vores tilværelse, og magten over vores frihed som folkeslag. Europæismen og indvandringen er
den nærværende trussel mod Danmarks frihed som folkeslag.« (Ekstra Bladet, 5.5.1997).