Bestil ny bog af Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomse
Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda

Én af de knap 100 personer, der figurerer i en dokumentarisk citatsamling med forskellige typer indvandrerfjendtlig polemik eller decideret propaganda, der har karakteriseret integrations- og indvandrerdebatten. Spændvidden er altså stor, ikke mindst af hensyn til den dokumentariske værdi: Fra stærkt negative generaliseringer og stigmatiserende fordomsfuldhed i den ene ende af skalaen til racistisk retorik i den anden - samt relevante udsagn i relation hertil. Et samlet dokument med alle citater findes her.


Bertel Haarder (f. 1944)

Venstre, MF (1975-), undervisnings- og kirkeminister (2005-2011), integrationsminister (2001-2005), undervisnings- og forskningsminister (1982-1993), MEP (1994-2001)

»Og kan du ikke dig ret forsone med livsledsagersken, sur og grå så tag en udlænding som din kone, En lille villig, taknemlig gås! Så tag til Malmø og skrot den gamle, der si'r man 'välkommen' til enhver, og skulle glæden og lykken ramle, så få en ny, det er ikke svært.« (Fra festsang til regeringen; citeret efter Politiken, 2.10.2004)

»Vi skylder dem ikke noget. De har fået deres sag behandlet i alle instanser, undertiden tager det op til seks år. Vi giver dem oven i købet et pengebeløb for at rejse, hvis de samarbejder. Når deres sag er afsluttet, så skal de ud. Det er alle enige om. Husk også på, at vi ikke sætter børn under syv år på madkasse.« (Information, 22.3.2004)

»De behandles som stakler, der ingenting kan. Man synes, det er synd for dem. Flygtningene har svært ved at komme op om morgenen. De simulerer sygdom og får lægerne til at lave falske lægeerklæringer. De står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal sættes til at flå mink. Til at arbejde med svin, det har de ikke noget imod. De skal tage det beskidte, rutinemæssige og dårligt betalte arbejde. Intet arbejde er for dårligt (...) Det er kærligt at smække pengekassen i, for så indlærer de gode vaner.« (Politiken Online, 7.10.2003).

»... almindelige danskere er udsat for forskellige former for social kontrol. Vi går bl.a. på arbejde, fordi vi tænker på, hvad familie og naboer vil sige, og fordi vi gerne vil være et godt eksempel for vore børn. Men disse hæmninger har udlændinge ikke på samme måde. De lever i en subkultur uden for den danske stamme. Derfor er de meget hurtige til at tillære sig mulighederne for at få penge uden at gøre en indsats.« (Berlingske Tidende, 20.9.2003).

»Jeg vil citere arrestforvareren i Odense. Han siger, at danskerne om fem-ti år vil vågne op til et chok: Mere end halvdelen af de indsatte i fængslerne vil være udlændinge, og det vil gå den gale vej. Og jeg er stensikker på, at han har ret. Allerede nu er det jo sådan, at på institutionen for de allergroveste ungdomskriminelle er langt de fleste udlændinge. Årsagen er selvfølgelig, at forældrene er totalt uden for det danske samfund. Det vil sige, at børnene vokser op i et tomrum, spændt ud mellem to kulturer. Kulturen fra hjemlandet kan ikke bruges til noget i Danmark, og den danske kultur spærrer de sig selv ude fra ved deres adfærd. Og så lider de en masse nederlag; de bliver ikke lukket ind på diskotekerne, der jo helst skal have en vis balance mellem unge mænd og kvinder. Men der er jo ikke én af dem som kunne drømme om at lade deres søster komme med.« (Weekendavisen, 15.8.2003).

»Der er [blandt indvandrere fra den tredje verden] en ringeagt for håndværksfag og for at arbejde i social- og sundhedssektoren, som er et kæmpe problem for integrationen. I Danmark er det jo stadig særdeles agtet at være en dygtig håndværker. Den holdning har vi fra Grundtvig. Vores positive vurdering af landmanden er jo smittet af på andre af håndens erhverv. Og vores velfærdstankegang har gjort, at offentligt ansatte, inklusive lavere lønnede ansatte uden lange uddannelser, jo også er agtede personer. Så det er en meget stor integrationsbarriere, at man i den tredje verden ringeagter nogle af de jobs, hvor Danmark kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden. Lige præcis på de områder kan man næsten ikke drive de unge indvandrere til at søge ind. For dem er det fint at sidde bag et skrivebord og være teoretiker eller at stå i en butik. Dét er der knyttet prestige til.« (Weekendavisen, 15.8.2003).

»Intet arbejde er for dårligt. Hvis proprietæren har brug for at få skrabet sine vægge, før de skal males, så er det godt arbejde. Og muslimer har intet imod at arbejde med svin, skulle jeg hilse at sige. Vi andre kan også arbejde med katte, men vi spiser ikke katte.« (Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 30, 2003).

»Desværre er lægerne et problem. Nogle skriver alt for mange lægeerklæringer ud. Jeg vil opfordre til, at man gør som i de kommuner, der har lægefaglige konsulenter. Her forkaster man simpelthen lægeerklæringer, hvis de ikke er det papir værd, de er skrevet på. Der er desværre nogle få læger, som strøer alt for mange lægeerklæringer om sig, og man må forstå, at udlændinge ikke har de samme bremsemekanismer som danskere har. En udlænding kan jo få den opfattelse, at hvis man bare kan få en erklæring, så er det i orden, at man simulerer.« (Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 30, 2003).

»Dansk kultur er vigtigere end andre kulturer. Da jeg som undervisningsminister satte den bibelske fortælling i centrum af kristendomsundervisningen, så var det klar diskrimination. Man skal være fortrolig med den bibelske fortæling, og man skal have kendskab til andre religioner. Det er diskrimination, og sådan skal det være. Tilsvarende i dansktimerne. Der læser man dansk litteratur - det er vigtigere end udenlandsk litteratur. Derfor siger jeg, at al den tale om kulturlighed og religionslighed - det er nonsens. De kulturradikale, der ønsker kulturlighed og religionslighed, de kan ikke have tænkt sig om. Danmark er nu engang et dansk samfund. Det er danskerne, der bestemmer i Danmark. Det er også os, der bestemmer, hvor mange der skal lukkes ind. Det er jo ikke tilfældigt, at der ikke bare i vores grundlov, men i alle andre landes grundlov står, at det er parlamentet, der bestemmer, hvem der skal lukkes ind. Er det ikke diskrimination? Selvfølgelig er det diskrimination.« (Weekendavisen, 1.3.2002).

»De arrangerede ægteskaber og æresmord får enhver dansker til at gyse og føle sig tilbage til middelalderen. Det er der et massivt flertal, som ikke vil se i Danmark. Og det har de ret i, for børnene vokser op i Danmark og så skal deres forældre ikke presse dem tilbage i middelalderen ved at arrangere et ægteskab, som i utallige tilfælde ender ulykkeligt.« (Berlingske Tidende, 31.3.2002).

»Integrationsproblemerne skyldes i høj grad intolerance hos indvandrerne - altså at forældrene - 1. generation - gyser ved tanken om at deres børn bliver som danskere og derfor bekæmper de af al magt, at deres børn integreres.« (Berlingske Tidende, 31.3.2002).

»Efter 150 år i etnisk renset tilstand bliver vi danskere nu igen udfordret af et stort tal fremmede, der slår sig ned iblandt os. Denne gang er det ikke - som i helstatens tid - en tysk/holstensk elite, der gør sig uheldigt bemærket. Nu er det i hovedsagen en umælende underklasse af især Tyrkere, et let genkendeligt proletariat, der som alle proletariater figurerer tungt i statistikken over kriminelle, arbejdsløse og bistandsmodtagere. Kort sagt: en klods om benet på det kostbare danske velfærdsapparat.« (Den bløde danske kynisme, 1997; s. 83).