Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Frihed og retfærdighed | Anmeldelser (uddrag)

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Anmeldelse i Weekendavisen: »Et mærkeligt væsen«

Anders Engberg-Pedersen indleder sin anmeldelse af Frihed og retfærdighed - arv og aktualitet i Weekendavisen (9.12.2011) med en reference til en berømt tv-serie, der er blandt bogens populærkulturelle eksempler på frihedens kulturhistorie:

»I will not be pushed, filed, stamped, indexed, briefed, debriefed or numbered. My life is my own. I resign.«

Ordene stammer fra Nummer Seks, hovedpersonen i den britiske tv-serie The Prisoner fra slut-tresserne. Fanget i en gennemreguleret og nøje overvåget verden nægter han at blive samfundsformateret. Her skal ikke hugges hæle og klippes tæer, så han kan blive presset ned i en fastlagt form, og trodsigt forsøger han at holde fast i sin personlige frihed og identitet.

Nummer Seks er naturligvis et dæknavn for Rune Engelbreth Larsen. For i sin seneste bog Frihed og retfærdighed - Arv og aktualitet gør han op med visse totalitære tendenser, der i mere subtil form har infiltreret demokratiske retssamfund.

Efter denne lille twist på tværs af tv-serien og bogens korte omtale af den kritiserer Engberg-Pedersen, at forfatteren ikke kan beslutte sig for bogens form og genre.

Han fastslår, at Frihed og retfærdighed forsøger at »kombinere et antal highlights fra frihedens idéhistorie med et mere personligt indspark til den aktuelle debat om individets frihed«, men mener, at resultatet bliver »et mærkeligt væsen, som ikke helt kan bestemme sig for, om det vil være fugl eller fisk, og derfor hverken bliver det ene eller det andet«.

Det er svært at være uenig i sidsnævnte konklusion - men umuligt at være enig i dens præmisser.

Det er således ikke korrekt, at bogen »ikke helt kan bestemme sig«, for tværtimod er formen og fremstillingen naturligvis udtryk for et helt bevidst valg, der til gengæld rigtig nok hverken er »fugl eller fisk« ...

Engberg-Pedersens kritik bunder i en utilfredshed med, at bogen både filosoferer og debatterer: »Hvis man vil debattere, så må man debattere, ikke filosofere. Frihed og retfærdighed er gennemført sympatisk i sit forsvar for den personlige frihed, men det lykkes desværre ikke at få de to genrer til at spille sammen.«

Som forfatter tænker jeg imidlertid ikke i 'genrer' inden for det felt, bogen bevæger sig ud i - faktisk anerkender jeg slet ikke, at en rigid 'genre-opdeling' har relevans herfor.

Både den deskriptive beskrivelse og filosofiske analyse er uundgåelige elementer i en lang række af de historiske udredninger, som fremstillingen af frihedsforståelsen hviler på, men det samme er de refleksioner og standpunkter, der udspringer heraf.

Det er ikke en steril undervisningsbog, men et værk med et konkret humanistisk sigte, der har et meget bredt idéhistorisk fundament, men også kritiserer frihedsundergravende tendenser i samtiden og præsenterer et bud på en aktuel humanistisk frihedsforståelse.

Ja, den er begge dele, og - kan jeg ikke undlade at tilføje - selvfølgelig.

Man skal ikke have set mange westerns for at vide, at frihedstrangen var et grundlæggende element i USAs historie og i dets selvforståelse i det 19. århundrede, og få vil blive overrasket over, at totalitære regimer kan betegnes som »antiindividualistiske« og »frihedsnegerende«. Alligevel vokser der en interessant tanke ud af det hele.

Selv om thanksgiving i USA efterhånden synes primært at fejre friheden til at spise, gemmer der sig et eller andet sted inde i kalkunen et minde om pilgrimmenes opbrud.

Utilfredse med rammerne i det samfund, de levede i, satte de sejl og slog sig ned et nyt og (næsten!) ubeboet sted, hvor de udformede deres egne love. Den mulighed har vi ikke længere. Men, hævder Engelbreth, hvis man ikke bare kan sige sit samfundsabonnement op, så stiller det en række skærpede krav til statens respekt for individets frihed.

Det er her, anmelderen tilsyneladende har fat i omdrejningspunktet for bogen, men ikke i nødvendigheden af netop at kombinere historie, filosofi og debat. Han hævder, at »konkrete og vanskelige spørgsmål undgås«, umiddelbart efter at han har konstateret dens fremstilling af helt konkrete problemstillinger i dag, »Abu Ghraib, Homeland Security, mediemonopolisering - alt sammen udtryk for overgreb på eller indskrænkninger af den personlige frihed«.

Det er selvfølgelig glædeligt at konstatere, at Engberg-Pedersen finder bogen »gennemført sympatisk i sit forsvar for den personlige frihed«, men besynderligt nok kritiserer den for at holde sig til det abstrakte og undgå det konkrete, til trods for at langt hovedparten af bogen altså faktuelt består af analyser af ekstremt specifikke forhold og fremstillinger af helt konkrete historiske begivenheder og forløb.

Eksempelvis af forskelle på og ligheder mellem Hitlers, Stalins og Khomeinis totalitarisme. Af landbrugets udvikling i oldtiden og betydningen for arbejdets forøgelse og slaveriets indførelse. Af adskillige oldtidskulturers frihedsforståelse, som den kommer til udtryk i de første lovsamlinger. Af antikkens frihedsforståelse hos Platon og Perikles samt en række andre tænkere under to århundreders attisk demokrati. Af forskellen på de amerikanske frihedsidealer og den konkrete udmøntning heraf. Af oplysningstidens frihedsforståelse kontra Lenin, Stalin, Hitler og Khomeini. Af Vestens reaktion på det arabiske forår. Af terror-truslens eklatante overdrivelser og rettighedsundergravende tiltag i flere og flere retssamfund. Og så videre og så videre.

Eksempel på eksempel på eksempel, historisk og aktuelt - konkret.

Der kan ikke peges på vanskeligere eller væsentligere spørgsmål end den betydning, den aktuelle politiske udvikling har for det enkelte menneskes helt konkrete retssikkerhed, frihed og integritet - emner, der redegøres for og analyseres i faktuelle eksempler, før de bliver genstand for humanistiske refleksioner - som læseren selvfølgelig kan tilslutte sig eller fravige.

Det er en bog, der både fremstiller, analyserer og kommenterer sit emne - den er med andre ord både filosofisk og politisk, analytisk og debatterende. Og i den forstand er den naturligvis hverken »fugl eller fisk«, som Engberg-Pedersen klandrer den for, men at dét skulle være et problem, er temmelig vanskeligt at se.

Genrekonventioner kan være snærende i megen litteratur, men der er ingen vedtagen dualistisk debat/filosofi-genre, der giver mening - og slet ikke for en bog som Frihed og retfærdighed, der reflekterer over frihedsbegrebet og sætter det ind i et historisk perspektiv, som strækker sig over 200.000 års adfærd inden og uden for diverse kulturer på tværs af filosofi, jura, politik og populærkultur, fra Luther til Lady Gaga, fra Medea til Marx og fra Babylon til Breivik.

Der er kun fremstilling. Debatskabende? Forhåbentlig. Filosofisk? uundgåeligt. Anderledes kan det ikke være for en bog, der endevender grundlaget for helt aktuelle frihedsproblemer - og præsenterer en holdning til dem.

Døm selv. Frihed og retfærdighed - arv og aktualitet kan købes via Forlaget Dana - bestil her. Læs mere om bogen her.

Rune Engelbreth Larsen
9. december, 2011