Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

R

Instrueret af Tobias Lindholm og Michael Noer (2010)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Filmen med den korte titel R er skrevet og instrueret af Tobais Lindholm og Michael Noer, der hermed debuterer på det store lærred med ualmindelig stor ovebevisning.

Det er en rå, men på samme tid nøgtern fortælling om livet blandt stærke og svage fanger i et dansk fængsel, og skulle nogen være i tvivl om, hvad formålet med denne strafform egentlig er, vil de efter denne film i hvert fald næppe have megen rest tilbage af illusionen om, at lukkede fængsler er resocialiserende.

Hovedpersonerne er de to 'svage' fanger, Rune og Raschid, der er placeret i hver sin fængselsafdeling, hvor indsatte med udenlandsk baggrund er symbolsk placeret på den nederste etage, mens de 'hvide' befolker etagen ovenover. Men der hersker samme type hierarki i begge afdelinger, og selv om de nærer et vist had til hinanden, er det de samme sociale koder og tværkulturelle 'bande-værdier', som hersker i begge verdener, og et gensidigt (kriminelt) afhængighedsforhold er ubestrideligt.

Det er en usentimental fortælling om en barsk og lukket verden, vi aldrig forlader i filmen - men trods alt ikke en verden, der er blottet for menneskelighed. Filmens skabere falder heller aldrig for fristelsen til at 'amerikanisere' historien i form af en heroisk skæbnefortælling om en fange, der må gå så grueligt meget igennem, før forløsningen og retfærdigheden endelig sker fyldest.

Men selv om filmen er nærgående og tilstræbt realistisk, forbliver den også en fremadskridende fortælling med brutal poetisk kraft og ikke blot en 'dramatiseret' dokumentar.

Filmens styrke ligger ikke alene i den nok så kølige og kuldegysende skildring af ydmygelserne og volden, som aldrig er udpenslet, men alligevel langt mere fysisk præsent end hos de fleste filminstruktører, der elsker at svælge i tankvognlæs af teaterblod. Styrken ligger heller ikke alene i de eminente skuespilpræstationer på alle poster, ikke mindst de centrale personer, Rune (Johan Philip Pilou Asbæk), Rashid (Dulfi Al-Jabouri), Mureren (Roland Møller), Bazhir (Omar Shargawi) og 'Den Gamle' (Jacob Gredsted) - det ville være unfair ikke at nævne dem alle i samme ombæring.

Men filmens styrke ligger også - og måske især - i den minutiøse parallellitet Rashids og Runes historier imellem, hvilket titlen utvivlsomt hentyder til med det rene forbogstav »R«. Der er to hovedpersoner.

Begge er 'ofre', der er fanget mellem samvittighed og nødvendighed i en lukket verden, hvor samvittigheden er i lav kurs, hvis ikke ligefrem en klods om benet. I al sin nådesløse nøgenhed får vi således en fortælling uden megen udenomssnak, der på den ene side viser, at det hverken er kultur, religion eller hudfarve, der får os til at reagere 'stereotypt' eller 'forudsigeligt' i eksistensens mest yderligtgående situationer, men derimod såre parallelle konventioner og sociale normer, der er barberet ned til simpel overlevelse. Men vi får også en film, som på den anden side rummer parallelle (om end i filmens fængselsverden marginale) udtryk for 'samme' vanskelige bestræbelser på at bryde med de selv samme konventioner og den 'nødvendighed', de påtvinger.

Men mest af alt er R slet og ret et vedkommende værk og en gribende oplevelse i sig selv, der bliver stående, fordi den kan dét, som kendetegner al god kunst, uafhængigt af genrer, medier og budskaber - den kryber ind under huden og får os til at føle med og tænke med. Længe efter den umiddelbare oplevelse.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk