Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Inception

Instrueret af Christopher Nolan (2010)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

At Christopher Nolan er en filminstruktør og manuskriptforfatter med potentiale udover det sædvanlige, har han først og fremmest bevist med Memento (2000), men til dels også i kraft af den spændende thriller Insomnia (2002). Hans Batman Begins (2005) har også sine momenter, skønt Dark Knight (2008) er for klichéagtig for min smag.

I Inception tager Nolan imidlertid lidt af et tigerspring tilbage til højderne (eller dybderne) i Memento, der udfordrede vores traditionelle tidsopfattelse. I Inception er det oplevelsesrummet i videre forstand, som tages under actionmættet behandling, idet filmen tematiserer kunstens klassiske dobbelthed i mødet med og spillet mellem beskueren og det beskuede.

Her udviskes skellet mellem drømmeren og iagttageren på den ene side og drømmen og virkeligheden på den anden - eller rettere: her udviskes hele dette grundlæggende på den ene og på den anden side.

Undervejs får vi bøjet og twistet dimensionerne og ser paradokser virkeliggjort visuelt, f.eks. den Escher-inspirerede trappe, som begynder og slutter samme sted, skønt man tilsyneladende kun bevæger sig opad.

Inception

Historien er egentlig sekundær. Noget med at invadere drømme for at stjæle underbevidste (forretnings)hemmeligheder. Det er vel ikke det mest fængende plot, men en undskyldning for slagsmål, eksplosioner og (bil)jagter, hvoraf sidstnævnte brillierer med en dynamik og intensitet, der næsten er på højde med klassikeren i The French Connection (1971) og den hæsblæsende jagt gennem Moskva i The Bourne Supremacy (2004).

For dem, der altså (også) er til den slags.

Leonardo DiCaprio og Ken Watanabe er de tunge garanter for det bundsolide håndværk, filmen leverer, og Ellen Page er befriende velspillet uden skyggen af babe-klicheer.

Det er imidlertid billederne og selve rammefortællingens drømmeunivers, der er filmens største styrke. Den visuelle og narrative underminering af fundamentet for det hele - og med »det hele«, skal vi forstå det hele - virker både dragende og skræmmende. Når gulvtæppet trækkes helt eller delvist væk under alt det, vi er vant til at opfatte som klippegrund, stiller det i bedste fald et afgørende eksistentielt og psykologisk spørgsmål til én selv, og et politisk og socialt spørgsmål til éns omgivelser: Hvad nu, hvis det hele var anderledes?

Det er dét, der f.eks. fungerer i Matrix-trilogien, fordi filmene forener denne tvivl på et psykologisk og filosofisk såvel som et politisk og kulturelt plan. I Nolans hænder er skuespillet og stemningen medrivende, men overordnet forbliver filmen trods alt mest en leg med mediet og paradokserne snarere end et springbræt til psykologisk, filosofisk eller politisk refleksion.

Men selv om Nolan ret beset kunne have fået en del mere gods ud af sit set-up, er ommøbleringen af de grundlæggende konstruktioner i vores virkelighedsopfattelse i sig selv en raffineret skruet sammen, og det lykkes at jonglere med drømme i drømme og de udspekulerede gimmicks og 'forklaringer', der skal samle enderne.

Og det snigende svar på, hvor drømmene hører op, hvem der egentlig er den sande drømmer, og hvem der blot optræder som kulisse i dette system af kinesiske æsker, snurrer og snurrer poetisk som en ubeslutsom snurretop ...

Inception

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk