Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Lad den rette komme ind

Instrueret af Tomas Alfredson (2008)

Filmanbefaling af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Den svenske film Lad den rette komme ind er ikke blot en af de mest originale vampyrfilm, den er også blandt de smukkeste.

Der er ingen grev Dracula, sådan som i de mange betagende filmatiseringer af Bram Stokers udødelige klassiker, f.eks. Werner Herzogs remake af 1922-klassikeren Nosferatu (1972) og Francis Ford Coppolas Dracula (1992), der hører til blandt mine egne favoritter i genren.

Det er heller ikke en film, der på nogen måde minder om den vampyr-bølge, der har fænget i populærkulturen i de senere år, først og fremmest Stephenie Meyers populære Twilight-bøger og Charlaine Harris' True Blood - nej, Tomas Alfredsons prisbelønnede film er sin helt egen.

Her er vampyren den 12-årige pige Eli, som ganske vist har været 12 år "meget længe", som hun siger, og som nok lever op til nogle af populærkulturens klassiske vampyr-myter, men alligevel ligger uendeligt fjernt fra den østeruopæiske greve eller de amerikanske fotomodeller med hugtænder.

Hendes uundgåelige appetit på menneskeblod fører til nogle makabre mord i en stockholmsk forstad anno 1982, men hun kaster også sin beskyttende kærlighed på den 12-årige Oskar - en lidt indesluttet og genert dreng, der bliver mobbet af en ondskabsfuld klike.

På mange måder kan Eli ses som en særlig påtrængende variant af den såkaldte fantasi-kammerat, eller måske et voldsomt billede på Oskars frustrerende kamp for at komme ud af offerrollen. Men selv om sådanne tolkninger er oplagte, er filmen slet og ret en god historie om kærlighed; godt nok ikke nogen særlig 'almindelig' kærlighed, men deri består også dens poetiske værdi.

Den iskolde og snehvide vinter, der hviler over det sociale boligbyggeri med gråbrun 1980'er stemning, er en stærk æstetisk kontast til pigens blodrøde appetit og den spirende kærlighed de to børn imellem. Det er smerteligt gribende, til tider med et nærmest sublimt visuelt udtryk.

Denne sælsomme romance udmønter sig i et overmenneskeligt mod og en ditto styrke, der bliver Oskars allierede og naturligvis sprænger alle socialrealistiske konventioner og gør drøm og lidenskab til både skjold og våben.

De bærende roller er udtryks- og følelsesmæssigt krævende, men spilles mere end almindeligt overbevisende og enigmatisk af både Lina Leandersson (Eli) og Kåre Hedebrant (Oskar).

En i alle henseender fascinerende film om viljen og modet til at turde være sig selv, malet i en blodrød poesi - og først og fremmest om kærlighedens magt, hvis man tør invitere den ind.

Amor vincit omnia - husk det nu.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk