Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

There Will Be Blood

Instrueret af Paul Thomas Anderson (2007)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Paul Thomas Anderson, der også har instrueret den bemærkelsesværdige Punch-Drunk Love (2002), har måske skabt et tidløst mesterværk med There Will Be Blood. Det handler om olieeventyrets gennembrud i amerikansk (global) historie, fremskridtets mænd med al deres determination og kynisme, der både løfter og nedtromler USA, og i denne fortælling tilsyneladende kolliderer med traditionen i form af en gammeltestamentlig bondsk religiøsitet.

Det er den sammenbidte og stålsatte selfmade oilman, Daniel Plainview, kontra den passionerede og selvbevidste selfmade preacher, Eli Sunday, uforglemmeligt inkarneret af henholdsvis Daniel Day-Lewis og Paul Dano - karakterer, der står næsten så smertefuldt stærkt, som en Pontoppidan kunne have skåret dem.

Måske er det også Gud versus Djævelen (eller omvendt), og uden at overtyde de teologiske og kosmiske aspekter af det personlige drama, der udspiller sig de to mænd imellem, slanger disse konnotationer sig fortællingen igennem som en permanent mystificerende og medrivende understrøm, hele tiden ligeså nærværende og truende som filmens sært fascinerende underlægningsmusik.

Daniel og Eli med de symbolstærke for- og efternavne er hinandens modsætninger, tror vi, men er de egentlig så forskellige modpoler, når det kommer til stykket? Det er det modernes USA's fødsel, på vej ud af sin glødende esse, materialismens og kapitalismens eksplosive dynamik over for de stærke og nærværende trostraditioner, tilsyneladende gensidigt konfronterende, men på et andet plan gensidigt samhørige som et ukærligt og uforløst fornuftsægteskab. Lige forlorne og lige kalkulerede, i hvert fald i denne vision, der imidlertid også lader en ny generation forsøge at løsrive sig fra (denne del af) arven - et forehavende, hvis fremtid forbliver et åbent spørgsmål under filmens nådesløse afslutning.

Stor film- og fortællekunst af den gribende klassiske og underspillede subtile slags.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk