CALVINO (Marco Polo): »De levendes helvede er ikke noget der kommer en dag; hvis helvede eksisterer, så er det her allerede, det er det helvede vi bebor til daglig, som vi skaber for hinanden. Der er to måder, man kan undgå at lide under det på. Den første falder mange let; man kan acceptere helvede og blive en del af det, således at man ikke ser det mere. Den anden er risikabel og kræver stadig opmærksomhed og øvelse; man må søge efter det der midt i helvede ikke er helvede, man må lære at genkende det, få det til at vare og give det plads til at gro.«

I rollen som den incest-anklagede Henrik viser Troels Lyby sig som en af dansk films bedste skuespillere i dette velfungerende psykologiske drama om en af de mest omdiskuterede retspolitiske problemstillinger i de senere år. Lyby er den progressive og sympatiske middelklasse-familiefar, hvis datter gennemgår en voldsom krise og sprænger hverdagens vante gænge i stumper og stykker, da hun anklager ham for seksuelle overgreb. Læs mere: Anklaget ...

Sprogets forhold til virkeligheden som særskilt filosofisk tema har været i fokus på forskellig vis filosofihistorien igennem - ord er ikke fikserede referencer, men derimod betydningsbærende og betydningsskabende tegn i en dynamisk og kontekstafhængig vekslen. Vi betragter verden gennem sprogets overlevering, men af og til fremkommer en eller flere med ord og tanker, der slår hul på det selvfølgelige og med tiden får hovedparten til at se anderledes. Læs mere ...

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Børnehjemmet - El Orfanato

Instrueret af Juan Antonio Bayona (2007)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

Bayonas El Orfanato er en helstøbt, kuldegysende og smuk gyser om afdøde børn, der går igen i det hus, hvor de blev dræbt, da det i sin tid fungerede som børnehjem.

Belén Rueda (Mit indre hav, 2004) spiller hovedrollen som den godhjertede Laura, der har købt det nedlagte børnhjem, hvor hun også selv er vokset op, men hvor hun snart må se sig viklet dybere og dybere ind i åndernes spil.

Filmen benytter sig af alle de klassiske skræk-træk, der får en effektiv gyser til at krybe ind under huden og sætte sig visuelt på nethinden og følelsesmæssigt i sindet - også lang tid efter rulleteksterne.

Men knirkende trapper, abrupte lyde, ildevarslende dukker, barnemasker, lig og aflåste døre gør det ikke alene. Børnehjemmet er først og fremmest gribende og uhyggelig, fordi historien bag alle de 'gammeldags' effekter har en både sårbar og karakterfast kvinde i centrum.

Den overnaturlige gyser har selvfølgelig sine egne præmisser, ligesom science fiction-filmen og andre genrer har deres. Alt kan såmænd udmærket være lige så langt fra hverdagens vante love og vedtægter, som tænkes kan, og stadig fungere fuldt ud 'realistisk' - men det betyder ikke, at anything goes.

Skal naturlove og fornuft snigløbes, kræves der så meget desto større konsistens inden for filmens egne rammer og præmisser - og så meget desto mere overbevisende skuespil. Ellers havner vi blot i popcorn-uhygge à la I Know What You did Last Summer osv.

Belén Rueda er den skuespillerinde, som kan bære det hele igennem stærkt og skrøbeligt, og Laura den karakter, hvis kærlighed rækker ud over al fornuft og vanlig rimelighed - ja, ud over liv og død. Derfor bliver det en vedkommende og gennemført filmoplevelse om kærlighedens kraft og den stålsatte overbevisnings individuelle uovervindelighed, selv i døden.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, januar 2008