WILLIAM SHAKESPEARE (Shylock):
He hath disgraced me, and hindered me half a million, laughed at my losses, mocked at my gains, scorned my nation, thwarted my bargains, cooled my friends, heated mine enemies; and what's his reason? I am a Jew. Hath not a Jew eyes? hath not a Jew hands, organs, dimensions, senses, affections, passions? fed with the same food, hurt with the same weapons, subject to the same diseases, healed by the same means, warmed and cooled by the same winter and summer as a Christian is? If you prick us, do we not bleed? if you tickle us, do we not laugh? if you poison us, do we not die? and if you wrong us, shall we not revenge? If we are like you in all the rest, we shall resemble you in that. If a Jew wrong a Christian, what is his humility? Revenge! If a Christian wrong a Jew, what should his sufferance be by Christian example? Why, revenge! The villainy you teach me I will execute, and it shall go hard but I will better the instruction.

Gennem to brødres forhold skildrer filmen The Wind that Shakes the Barley i koncentrat et nærgående og uhyre medrivende billede af den irske nationaltragedie, hvor en britisk overmagts udryddelsesmaskine i århundreder har udsultet og brutaliseret befolkningen med apartheid-love og våbenmagt, men også har mødt en enestående oprørsmentalitet. Læs mere: Vinden der ryster kornet ...

Til alle tider har kulturdannelser været hierarkisk opbygget, og i enhver kultur er mennesker for så vidt blevet skelnet efter stand og status - men det betyder ikke, at der til alle tider har været slaver, endsige det, vi plejer at kalde regulære slavesamfund. Ej heller har det transkulturelle begreb »slaveri« nødvendigvis meget til fælles med alle de forskellige former for arbejde og vilkår, vi henregner herunder. Læs mere ...

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Forår, Sommer, Efterår, Vinter ... Og Forår

Instrueret af Ki-Duk Kim (2003)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

En af Asiens mest bemærkelsesværdige nyere filminstruktører er Sydkoreas Ki-Duk Kim, som bl.a. har instrueret den fremragende The Isle (2000).

Forår, Sommer, Efterår, Vinter ... Og Forår er en buddhistisk fabel, der beskriver skæbnens hjul i livets og årets cyklisk skiftende perioder. Filmen handler om en munk, fra han er lille dreng til han bliver voksen, og vi følger hans erkendelser og fortvivlelser, ikke mindst besværet med at hæve sig over tilværelsens tildragelser.

Som Ki-Duk Kim har for vane, er filmen fortalt i en usædvanlig rolig, men intens rytme, og i lighed med hans gennembrudsfilm, The Isle (Seom), er handlingens centrum henlagt til et lille flydende hus midt i en sø - dennegang et tempel.

Filmen er imidlertid en slags »omvendt« pendant til The Isle, der omhandlede det dybt kødelige og blodige kærlighedsforhold mand og kvinde imellem. I modsætning hertil lærer munken i Forår, Sommer, Efterår, Vinter ... Og Forår at forsage verden og kærligheden, efter at have ladet sig friste med skæbnesvangre følger.

Billedsproget er om muligt endnu smukkere end i The Isle, men filmene bør næsten ses sammen for at værdsætte den filosofiske og poetiske spændvidde hos en unik filminstruktør - som i øvrigt selv spiller den voksne munk i sidste del af Forår, Sommer, Efterår, Vinter ... Og Forår.

At hæve sig over livet og verden er at hæve sig over tilværelsens lidelser, men dermed også over dens lidenskab, ikke mindst i form af den fysiske kærlighed. Lidenskab og lidelse betinger lige så uundgåeligt hinanden på smuk og brutal vis i The Isle, som begge dele i og for sig må vrages i Forår, Sommer, Efterår, Vinter ... Og Forår.

Pointen er, at verden er en medalje med for- og bagside. Man kan ikke vælge verden og kun få forsiden med - enten eller. The Isle er et billede på hele medaljen - Forår, Sommer, Efterår, Vinter ... Og Forår et billede på forsagelsen af medaljen.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, oktober 2007