Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Blood Diamond

Instrueret af Edward Zwick (2006)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Edward Zwick, der tidligere har instrueret så brilliante film som The Siege og The Last Samurai, præsenterer her endnu en tankevækkende film med klare politiske motiver og implikationer.

Leonardo di Caprio (The Departed, Gangs of New York, The Aviator) spiller hovedrollen som Danny Archer, en tidligere lejesoldat fra Zimbabwe, der smugler diamanter ud af det borgerkrigsramte Sierra Leone og dermed kynisk fodrer den illegale del af diamanthandlen, som trækker et blodigt spor af krig og undertrykkelse efter sig.

Over for ham står på den ene side Djimon Hounsou (Amistad, Gladiator) som Solomon Vandy, hvis søn er bortført, brutaliseret og indrulleret som barnesoldat i den socialistiske oprørsbevægelse, og på den anden side journalisten Maddy Bowen, der spilles af Jennifer Connelly (Requiem for a Dream, Dark City), og som gerne vil afsløre de pæne pengemænd bag handlen med såkaldte bloddiamanter.

Djimon Hounsou er som altid karismatisk alene i kraft af sin fysiske fremtoning, som Spielberg fortod at bruge så fremragende under et vigtigt klimaks i Amistad, men di Caprio og Connelly er faktisk ret ordinære skabeloner (henholdsvis som den hårde, samvittighedsløse smugler med-det-trods-alt-ædle-hjerte og den politisk korrekte reporter, der pædagogisk »forklarer« os sammenhængene bag verdens uretfærdighed).

Filmen er afgjort politisk betydningsfuld, og selv om den mister noget ved sin lidt anstrengte måde at få alting til at gå op i en idealistisk forenklet og lovligt sentimental enhed, er dramaet lige så intenst og relevant, som filmens anliggende er sympatisk.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk