PIERRE BAYLE: »Ofte er middelvejen melem to slette ekstremer det bedste man kan vlge, men ikke her. Det er alt eller intet. Der findes intet holdbart argument for at tolerere den ene religiøse retning som ikke gælder lige så godt for den anden.«

Det mest overraskende ved Søren Kragh-Jacobsens Det som ingen ved er, at den med sin vanskelige balance mellem Thomas' hverdagsproblemer efter et forlist ægteskab og det dødsensfarlige drama, han roder sig ud i ved at bore i en betændt magtkoncentration med skjulte dagsordener, forbinder den enkelte borgers position som en brik i et større magtspil med modernitetens opbrud i privatlivet såvel som privatlivets fred på flere planer. Læs mere: Det som ingen ved ...

Den reelle problematik i relation til tvangsanbringelser drejer sig ikke om, hvorvidt grusomheder mod børn bør have alvorlige og strafferetlige konsekvenser (hvilket er indlysende), men om det grundlag, på hvilket tvangsanbringelser rent faktisk foretages - det er denne sammensatte problematik, der er genstand for belysning i nærværende artikel. Læs mere ...

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Blood Diamond

Instrueret af Edward Zwick (2006)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

Edward Zwick, der tidligere har instrueret så brilliante film som The Siege og The Last Samurai, præsenterer her endnu en tankevækkende film med klare politiske motiver og implikationer.

Leonardo di Caprio (The Departed, Gangs of New York, The Aviator) spiller hovedrollen som Danny Archer, en tidligere lejesoldat fra Zimbabwe, der smugler diamanter ud af det borgerkrigsramte Sierra Leone og dermed kynisk fodrer den illegale del af diamanthandlen, som trækker et blodigt spor af krig og undertrykkelse efter sig.

Over for ham står på den ene side Djimon Hounsou (Amistad, Gladiator) som Solomon Vandy, hvis søn er bortført, brutaliseret og indrulleret som barnesoldat i den socialistiske oprørsbevægelse, og på den anden side journalisten Maddy Bowen, der spilles af Jennifer Connelly (Requiem for a Dream, Dark City), og som gerne vil afsløre de pæne pengemænd bag handlen med såkaldte bloddiamanter.

Djimon Hounsou er som altid karismatisk alene i kraft af sin fysiske fremtoning, som Spielberg fortod at bruge så fremragende under et vigtigt klimaks i Amistad, men di Caprio og Connelly er faktisk ret ordinære skabeloner (henholdsvis som den hårde, samvittighedsløse smugler med-det-trods-alt-ædle-hjerte og den politisk korrekte reporter, der pædagogisk »forklarer« os sammenhængene bag verdens uretfærdighed).

Filmen er afgjort politisk betydningsfuld, og selv om den mister noget ved sin lidt anstrengte måde at få alting til at gå op i en idealistisk forenklet og lovligt sentimental enhed, er dramaet lige så intenst og relevant, som filmens anliggende er sympatisk.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, juni 2007