KARL POPPER: »Ingen af de teorier, der hævder, at en nation er forenet af en fælles oprindelse, eller et fælles sprog, eller en fælles historie, er acceptabel, eller anvendelig i praksis. Det er en myte.«

I Hotel Rwanda følger vi det internationale samfunds passivitet, mens en af historiens værste folkemassakrer udfolder sig på rekordtid. Don Cheadle spiller den heroiske hoteldirektør Paul Rusesabagina, som skjuler og redder tusind tutsier under hutuernes monstrøse massakrer, der kostede over 800.000 mennesker livet i tre blodige sommermåneder. Mediernes systematiske dehumaniserende dæmonisering af tutsierne bliver en væsentlig faktor for konfliktens radikalisering. Læs mere: Hotel Rwanda ...

Nicolaus Cusanus knytter an til den i og for sig gængse religiøse idé, at den virkelige visdom ikke lader sig indkredse inden for sprogets begrænsninger og eksemplificerer det sokratiske dictum: Alt, jeg ved, er, at jeg intet ved. Der er ikke nogen egentlig (rationel, kommunikerbar) viden, men højst en tilnærmelse - en indsigtsfuld uvidenhed. Læs mere ...

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Blood Diamond

Instrueret af Edward Zwick (2006)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

Edward Zwick, der tidligere har instrueret så brilliante film som The Siege og The Last Samurai, præsenterer her endnu en tankevækkende film med klare politiske motiver og implikationer.

Leonardo di Caprio (The Departed, Gangs of New York, The Aviator) spiller hovedrollen som Danny Archer, en tidligere lejesoldat fra Zimbabwe, der smugler diamanter ud af det borgerkrigsramte Sierra Leone og dermed kynisk fodrer den illegale del af diamanthandlen, som trækker et blodigt spor af krig og undertrykkelse efter sig.

Over for ham står på den ene side Djimon Hounsou (Amistad, Gladiator) som Solomon Vandy, hvis søn er bortført, brutaliseret og indrulleret som barnesoldat i den socialistiske oprørsbevægelse, og på den anden side journalisten Maddy Bowen, der spilles af Jennifer Connelly (Requiem for a Dream, Dark City), og som gerne vil afsløre de pæne pengemænd bag handlen med såkaldte bloddiamanter.

Djimon Hounsou er som altid karismatisk alene i kraft af sin fysiske fremtoning, som Spielberg fortod at bruge så fremragende under et vigtigt klimaks i Amistad, men di Caprio og Connelly er faktisk ret ordinære skabeloner (henholdsvis som den hårde, samvittighedsløse smugler med-det-trods-alt-ædle-hjerte og den politisk korrekte reporter, der pædagogisk »forklarer« os sammenhængene bag verdens uretfærdighed).

Filmen er afgjort politisk betydningsfuld, og selv om den mister noget ved sin lidt anstrengte måde at få alting til at gå op i en idealistisk forenklet og lovligt sentimental enhed, er dramaet lige så intenst og relevant, som filmens anliggende er sympatisk.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, juni 2007