Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

The Last King of Scotland

Instrueret af Kevin MacDonald (2006)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

The Last King of Scotland er et portræt af Ugandas berygtede diktator, Idi Amin, under hvis regime ca. 300.000 mennesker blev dræbt.

Filmen er løst baseret på en roman af Giles Foden, der placerer den fiktive skotte Dr. Nicholas Garrigan (James McAvoy) som Amins personlige livlæge - Kevin MacDonald udnytter imidlertid ideen til det yderste og skaber et både underholdende og fængslende nærbillede af diktatoren bag kulisserne.

Det er uden historisk grundlag, men underbygger forståelsen af den fascinationskraft, som i 1970'erne omgav Amin (og andre karismatiske diktatorer, for den sags skyld), og som er hele filmens omdrejningspunkt.

Vi møder således ikke blot 'monsteret' og 'kannibalen', der i vestlige mediers og politikeres iscenesættelse levede perfekt op til vrangbilledet af det generelle anti-kolonialistiske opgør, der udgspillede sig flere steder i den tredje verden.

Ikke at dette billede i og for sig var forkert, hvis man ser bort fra de mere farverige etiketter og myter - for den grusomme diktator, hvis tiltagende paranoia førte til massemord i flæng, er unægtelig en historisk kendsgerning.

Men han var mere end det.

Filmen spiller især på hans pudsige beundring af Skotland og hans provokerende, men charmerende udfald mod englænderne, f.eks. når han i en officiel henvendelse til Storbritannien ytrede ønske om at møde lederne for de irske, skotske og walisiske befrielsesbevægelser.

Men Idi Amin var også tidligere officer i den britiske hær, hvis vej til magten blev understøttet af briterne, om end han havde en hel del overraskelser gemt i ærmet.

Forest Whitaker (Panic Room) er overbevisende stærk og nuanceret som Ugandas diktator. Hans paranoide kynisme fremstår skræmmende realistisk i stedet for karikeret og dæmonisk, og konsekvenserne af hans politik er udmalet i få, men utvetydige antydninger samt et enkelt chokerende klimaks.

Men det er hans folkelighed og ligefremme charme, der tegner billedet.

Derfor giver Whitakers portræt også en idé om den sammensatte 'forløsning', der forlener Idi Amin med friheds-ikonets træk, oprøreren, der først bliver båret på en bølge af medvind og håbet om reelle reformer, og som kækt taler de tidligere kolonimagter midt imod og f.eks. langer ud efter Sydafrikas apartheid-regime.

Filmen docerer imidlertid aldrig, men antyder elegant nogle af de komplekse faktorer og magtinteresser, der er på spil både før og under Amins regime - uden dog nogen sinde at frikende det personlige ansvar, der ene og alene påhviler diktatoren og er et udtryk for hans skræmmende og dragende dobbeltkarakter.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk