Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Villa Paranoia

Instrueret af Erik Clausen (2004)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Sådan lyder indledningen af den berømte lovprisning af kærligheden (agape), som Paulus skriver i Første Korintherbrev.

Næppe den første eller mest oplagte association til instruktøren og manuskriptforfatteren Erik Clausens socialrealistiske og samfundskritiske filmproduktion med rod i den traditionelle venstrefløjs verdenssyn. Clausen er imidlertid ingen partipolitisk fløj-kunstner, men snarere en udogmatisk socialist med en humanistisk svaghed for den menneskelige egenart og medmenneskelige solidaritet. Især dér, hvor den adskiller sig fra den kollektive ensretning og kommer på tværs af magtens eller konventionernes krav og forventninger.

Villa Paranoia er som andre af Clausens film da også en skildring af sociale misfits og halvtragiske skæbner, der imidlertid er beriget med den særegne lune og sært skrøbelige styrke, som er faste bestanddele i instruktørens univers og persongalleri - og som altid gør sympatiske skæbner ud af skæve eksistenser.

Historien bag den tyranniske, men til apati traumatiserede familie-partiark, Valentin (Frits Helmuth) optrevles i Villa Paranoia af den unge skuespiller Anna (Sonja Richter) og den småkriminelle Kenneth (Søren Westerberg Bentsen), der er idømt samfundstjeneste.

Imens Anna og Kenneth gradvis får løsnet op for den forkrampede Valentin, er hans søn, den hæmmede Jørgen (Erik Clausen) på mislykket mission for at finde en hustru, der kan hjælpe ham med at passe hans kyllingefarm.

Valentin spiller mere syg, end han er, og Villa Paranoia er rig på henvisninger til Molieres klassiske stykke, Den indbildt syge, der bl.a. satiriserer over den patologiserende pillemani og rummer en »genopstandelse«, som Clausen også genbruger i sin film.

Alle implicerede har ar på sjælen, og det er Clausen om at vise, at arene selvfølgelig ikke er kommet ud af det blå, men derimod er resultatet af givne misforhold. Af samme grund kan sårene derfor også indkredses - og muligvis heles igen.

Det kræver til gengæld en medmenneskelig approach af ganske anderledes tilsnit end den professionelle passivisering og pacificering, som ofte er samfundets recept.

Er det hele så samfundets skyld?

Nej, så let er det ikke, heller ikke i Villa Paranoia, hvor Clausen viser sig som noget af en romantiker, der docerer medicinen kærlighed - og det bliver det ikke mindre gribende af.

Ikke mindst takket være hovedrolleindehaverne, Sonja Richter og Søren Westerberg Bentsen, bæres denne skæve og samfundskritiske kærlighedshistorie overbevisende igennem.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk