MARCUS AURELIUS: »Læg også mærke til, at biomstændigheder ved naturens frembringelser har noget charmerende og fængslende ved sig. Fx revner brødets skorpe under bagningen her og der. Disse sprækker, der på en måde strider mod bagekunstens regler, pynter mærkeligt nok og skærper på sin egen manér lysten til at spise. Et andet eksempel: når figner er mest modne, revner også de. Og i de oliven, der er lige ved at falde af, ser man, at selve det, der varsler forrådnelsen, giver frugten dens særlige skønhed. Aks der hælder mod jorden. Løvens rynkede pandehud der trækkes ned over øjnene. Skummet der flyder ud af vildsvinenes gab, og mange andre ting. Betragtet isoleret er de langtfra skønne, men idet de ledsager naturens frembringelser, forhøjer de deres skønhed og fængsler betragteren.« (III,2)

Den mexicanske instruktør, Alfonso Cuarón har skabt et temmelig helstøbt science fiction-drama med både politiske og mytiske motiver. Filmen udspiller sig i 2027, men refererer til den bibelske fortælling om syndfloden, hvor Gud sætter sig for at udslette den fordærvede menneskehed. I Children of Men er det dog ikke vandmasser, der truer menneskets overlevelse, men en manglende evne til at få børn, og det frelsende skib er ikke Noas ark, men skibet Tomorrow. Læs mere: Children of Men ...

Nicolaus Cusanus knytter an til den i og for sig gængse religiøse idé, at den virkelige visdom ikke lader sig indkredse inden for sprogets begrænsninger og eksemplificerer det sokratiske dictum: Alt, jeg ved, er, at jeg intet ved. Der er ikke nogen egentlig (rationel, kommunikerbar) viden, men højst en tilnærmelse - en indsigtsfuld uvidenhed. Læs mere ...

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Hotel Rwanda

Instrueret af Terry George (2004)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen

Don Cheadle spiller den heroiske hoteldirektør Paul Rusesabagina, som skjuler og redder tusind tutsier under hutuernes monstrøse massakrer i Rwanda, der i 1994 kostede over 800.000 mennesker livet i tre blodige sommermåneder.

Historien minder om en anden autentisk baseret fortælling, som Steven Spielbergs så gribende filmatiserede i Schindler's List (1993) - et såkaldt almindeligt menneske, der pludselig finder sig i en altafgørende nøgleposition og trodser alle odds, al fornuft og sætter sit eget liv på spil for at redde livet for sine medmennesker.

I Hotel Rwanda følger vi det internationale samfunds passivitet, mens en af historiens værste folkemassakrer udspiller sig på rekordtid. Rusesabagina hvirvles ind i begivenhederne uden større overvejelse, men vakler aldrig i sit stadig mere risikofyldte forehavende, der ene og alene er drevet af ubøjelig samvittighed og medmenneskelighed. Snart omdannes hans luksushotel til et trængt refugium for tusind truede tutsier, og kun takket være et formidabelt mod og stålsat snarrådighed lykkes det ham at redde flygtningene fra de vilde massakrer, der hærger landet.

Rødderne til det dybest set helt arbitrære skel mellem Rwandas overklasse, tutsierne, og underklassen, hutuerne, stammer fra den belgiske kolonitid, men en propagandistisk gnist kombineret med et historisk had og et påtvunget modsætningsforhold udvikler sig her til en eksplosiv blodrus.

Udover Don Cheadles nøje afmålte karakterportræt er det filmens store styrke, at den så skånselsløst viser, hvilken meddelagtighed mediernes systematisk dehumaniserende dæmonisering får, hvor tutsierne reduceres til »kakerlakker«, der er skyld i alverdens ulykker, og som i lighed med pest og udyr naturligvis skal udryddes - og næsten bliver det.

Det er vanskeligt at bygge en fortælling om håb og mod på baggrund af knap en million nedslagtede mennesker - og det er vanskeligt at gå fra en sådan filmoplevelse med en opbyggelig morale, når man er bekendt med historien. Men det er hyldesten til den forskel, som individet kan gøre som individ, og det stærke portræt af Rusesabagina, der gør, at det lykkes med Hotel Rwanda.

Det er ikke skelsættende filmkunst, men det er en skelsættende fortælling, som af både kunstneriske og politiske grunde fortjener den dramatisering af et afgørende kapitel og et afgørende menneske i historien, som en god film kan levere.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, oktober 2006