Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

Serenity

Instrueret af Joss Whedon (2005)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Sure as I know anything, I know this: In a year or maybe ten, perhaps even on this very ground, they'll swing back to the belief that they can make people better; and I don't hold to that.

Joss Whedon er bagmanden bag de populære vampyr-tv-serier Buffy the Vampire Slayer og Angel samt science fiction-tv-serien Firefly. I modsætning til de førstnævnte var Firefly ikke en stor succes, men er alligevel forlægget for filmen Serenity.

Baggrundshistorien minder om Star Wars: 500 år ude i fremtiden har en Alliance af planeter under et interplanetarisk parlament besejret De Uafhængige - rebellerne - og nu hersker en form for fred.

Alliancens verdensopfattelse afspejles imidlertid i en utopisk selvforståelse om det perfekte samfund uden synd og aggressioner, der samtidig er et billede på kolonialisme: »The Central Planets formed the Alliance. Ruled by an interplanetary parliament, the Alliance was a beacon of civilization. The savage outer planets were not so enlightened and refused Alliance control. The war was devastating, but the Alliance's victory over the Independents ensured a safer universe. And now everyone can enjoy the comfort and enlightenment of our civilization.«

Oplysningstidens civilisationsprojekt, der stadig væk tegner Vestens tilblivelsesmyte om »fornuftens« og »rationalitetens« overherredømme.

Allerede som barn er River (Summer Glau) imidlertid en rebel in spe, og hun køber ikke denne Oplysningsmyte: »People don't like to be meddled with. We tell them what to do, what to think, don't run, don't walk. We're in their homes and in their heads and we haven't the right. We're meddlesome.«

Hendes pædagogiske lærer korrekser hende og fastslår, at man skam ikke lærer de besejrede, hvordan de skal tænke, men at tænke. Arrogancen serveres med et blidt og hjerteligt smil.

Så er den filosofiske og politiske konflikt etableret, og på baggrund af dette enkle og noget firkantede, men trods alt rammende set-up udspiller filmens intriger og konflikter sig. Replikkerne er som i så mange andre film, der prøver at ramme den ældste ende af teenage-segmentet uden at miste for mange voksne, lige lovligt ungdommelige og »smarte«, og den næsten messianske pigeskikkelse, River (der ikke alene er psychic, men naturligvis et kampsportsvidunder, som Alliancen med al sin militære overmagt er overmåde bekymret for), er alt for utroværdig - grænsende til det pinlige.

Hun tilbringer det meste af filmen med at gå rundt og se meget »mystisk« ud og stirre forunderligt omkring sig - når hun da ikke røber sit kamptalent, der minder lidt for meget om Buffy the Vampire Slayer og savner den velkoreograferede æstetik, som f.eks. kendetegner Matrix-trilogien.

Karakterernes overfladiskhed og plottets simplificering til trods er filmen imidlertid ikke helt uinteressant. Ligesom Kurt Wimmers mere gennemførte Equilibrium (2002), der i Europa har fået titlen Cubic, er Serenity et forsvar for menneskets syndige tilbøjeligheder og en advarsel mod den moralske puritanisme, der vil »forbedre« mennesket - blande sig for meget, som River udtrykker det.

Det kan være den religiøse frelsthed, som i »det godes navn« vil udrydde had og aggressioner, eller den ideologiske frelsthed, som i »oplysningens navn« vil eliminere »ufornuft« og »primitivitet«, men som derved ikke alene risikerer at udvikle sig til skinbarlig totalitarisme, men tillige griber ind i andre, gensidigt betingende dele af både friheden og følelseslivet.

Som historien skrider frem, bliver hovedpersonerne rebeller, der forsvarer retten til at føle, mene og tro på det »forkerte«. Som én af bipersonerne, Shepherd Book siger i en nøglereplik: »I don't care what you believe in, just believe in it.« Et motto for filmen, som tilføjes: »When I talk about belief, why do you always assume I'm talking about God?«

Ingen ny dogmatik afløser altså her en gammel - tro, men tro ikke, at troen end behøver implicere den mest centrale del af en foregående tids dogmatik.

Således når vi også frem til den hårdkogte kaptajns romantiske credo: Kærlighed.

Det kommer måske til udtryk på lidt akavet vis, som han forklarer hemmeligheden bag flyvningen af sit rumskib Serenity, men er dog næsten en smule poetisk:

»Love. You can know all the math in the 'Verse, but take a boat in the air you don't love, she'll shake you off just as sure as the turning of worlds. Love keeps her in the air when she oughta fall down, tells ya she's hurtin' 'fore she keens. Makes her home.«

De åbenlyse skavanker til trods - en film med humanistisk kant.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk