Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

ANBEFALINGER | FILMSEKTION

The Merchant of Venice

Instrueret af Michael Radford (2004)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Michael Radford (Nineteen Eighty-Four, 1984) præsterer en glimrende filmatisering af et af Shakespeares mest kontroversielle dramaer (efter vor tids standarder), The Merchant of Venice, som ikke mindst er berømt og berygtet for portrættet af den jødiske ågerkarl, Shylock.

I Venedigs antisemitiske renæssancemiljø er Shylock (Al Pacino) en paria, men en nødvendig sådan, og da købmanden Antonio (Jeremy Irons) kommer i pengebekneb, må han underspille sit jødehad og krybe til den samme pengeudlåner, han tidligere har spyttet på. Shylock giver ham overraskende nok et rentefrit lån - dog med det bizarre krav, at Antonio skal sætte et pund af sit eget kød som pant, i tilfælde af at lånet ikke tilbagebetales inden tre måneder.

Antonio går naturligvis fallit, og Shylock insisterer nu på at få indfriet gælden og på grusom vis skære et pund kød ud af Antonios brystkasse. Skuespillet kulminerer så i den dramatiske retssag, hvor den udspekulerede jøde ikke blot afviser al barmhjertighed, men også sætter Venedigs påståede lighed for loven på en hård prøve.

Ikke underligt, at The Merchant of Venice var en stor succes i Nazityskland, hvor man var blinde for, at skønt Shylock for så vidt er stykkets »skurk«, lever han ikke op til de antisemitiske stereotyper - penge er f.eks. ikke det altafgørende for ham, og hans plan om en grusom hævn mod sin tidligere plageånd er i høj grad betinget af det bedrag, han selv er udsat for (og det almene jødehad).

Dér, hvor dobbeltmoralen og lavsindet for alvor florerer, er netop blandt Venedigs overklasse, og selv om det nok til dels er tidsbestemt, at vi ikke kan undgå at fatte medlidenhed med Shylock i dag (og hjælpes på vej af Al Pacinos dybfølte skuespil), er dramaet mere et tidsbillede, der rejser racistiske problemstillinger, end det er udtryk for racisme.

Til sammenligning kan man f.eks. læse Christopher Marlowes gennemført antisemitiske skuespil, The Jew of Malta (ca. 1589), hvor den machiavellistiske jøde, Barabas både er karikeret grim og et fuldstændigt ensidigt nedrigt menneske, der inkarnerer de værst tænkelige egenskaber. Shakespeares The Merchant of Venice, der blot er skrevet omtrent syv år senere, er langt mere komplekst, nuanceret og dybsindigt.

Radford har imidlertid valgt at fjerne en afslørende, racistisk udtalelse af Portia, hvor hun håber, at det må gå alle sorte lige så galt, som hendes vragede, muslimske bejler. Det er misforstået »korrekthed« at fjerne passagen, dels fordi den nu engang er en del af stykket, og dels fordi den faktisk er med til at karakterisere overklassens generelle nedladenhed over for jøder såvel som muslimer.

Centalt i stykket står til gengæld Shylocks lidenskabelige tale, hvor han motiverer sit had og sin hævngerrighed over for Antonio i et gribende forsvar for jødens menneskelighed (i en tid, der som i hovedparten af kirkehistorien i øvrigt netop betvivlede eller benægtede den):

He hath disgraced me, and hindered me half a million, laughed at my losses, mocked at my gains, scorned my nation, thwarted my bargains, cooled my friends, heated mine enemies; and what's his reason? I am a Jew. Hath not a Jew eyes? hath not a Jew hands, organs, dimensions, senses, affections, passions? fed with the same food, hurt with the same weapons, subject to the same diseases, healed by the same means, warmed and cooled by the same winter and summer as a Christian is? If you prick us, do we not bleed? if you tickle us, do we not laugh? if you poison us, do we not die? and if you wrong us, shall we not revenge? If we are like you in all the rest, we shall resemble you in that. If a Jew wrong a Christian, what is his humility? Revenge! If a Christian wrong a Jew, what should his sufferance be by Christian example? Why, revenge! The villainy you teach me I will execute, and it shall go hard but I will better the instruction.

Ved siden af fortællingen om Shylock løber en række kærlighedshistorier af vanlig, shakespearsk virtuositet, hvor den mest centrale er forholdet mellem Bassanio og Portia, der er elegant spillet af Joseph Fiennes og især Lynn Collins - men det er dog først og fremmest Al Pacino, der bærer filmen.

DVD'ens ekstra-materiale består af en række rimeligt indsigtsfulde interviews og bemærkninger fra instruktøren og skuespillerne, der for en gangs skyld er ganske interessante.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk